Pale Blue Dot

"Pale Blue Dot" er det berømte fotografi taget fra rumsonden Voyager 1 i 1990 i en afstand af 6 milliarder km fra Jorden, på opfordring af astronomen Carl Sagan. Hør hans tankevækkende radiokommentar (4 min) om the "Pale Blue Dot", som sætter en ramme for at forstå hvorfor globale kompetencer er vigtige, hvis vi stadig skal kunne bo på vores planet.

Pale Blue Dot

I 1990 var rumsonden Voyager 1 efter en række forbiflyvninger af nogle af vort solsystems planeter på vej ud af solsystemet. Som en sidste gerning blev på rumsondens kameraer rettet bagud mod de af vort solsystems planeter, som kunne opfanges på kamera (det såkaldet "Family Portrait" af Jupiter, Jorden, Venus, Saturn, Uranus og Neptun). Astronomen  Carl Sagan, som var en del af Voyagers billedteam havde i flere år arbejdet for at få taget disse billeder.

I 1994 holdt Sagan en forelæsning på Cornell University og præsenterede i denne forbindelse billedet af Jorden, der fremtræder som en bleg, blå prik ("Pale Blue Dot"). I lydfilen kan man høre Sagans overvejelser over betydningen af dette foto, der sætter globalisering, kommunikation og ubetydeligheden af vor planet ind i en større filosofisk sammenhæng.

Billedet og foredraget er velegnede til at indgå i mange sammenhænge. Her er en række ideer:

I fysik og astronomi: Undersøgelse af Voyager 1's færd gennem solsystemet, herunder Newtons gravitationslov, Keplers love og brug af gravitationel slyngeffekt.

I samarbejde med engelsk: Retorisk analyse af Sagans foredrag.

I samarbejde med filosofi: Hvad betyder globalisering, når man ser Jorden i en større, kosmisk sammenhæng. 

Inspireret af billedet udgav Sagan i 1994 udgav Sagan den læseværdige bog "Pale Blue Dot: A Vision of the Human Future in Space".

Endelig kan man også inddrage Sagans roman "Contact" om hvordan fremmede civilisationer kan kommunikere med vor civilisation. Der findes en glimrende filmatisering fra 1997 af bogen.

Omfang
1-4 moduler a 1,5 timer (afhængig af om man vil benytte lydfilen som introduktion til vor plads i universet eller et længere forløb og Solsystemet.

Formål
Appetitvækker til rejser i Solsystemet og videre, liv på andre planeter.

Introduktion og baggrund

Se ovenfor, afhængig af den valgte vinkel. Ingen forudsætninger er nødvendige for at forstå Carl Sagans budskab.

Gennemførelse

Afhængig af indfaldsvinklen, se ovenfor.

Opfølgning

Man kan gå videre til at forstå Solsystemets placering i mælkevejen, kosmisk zoom etc.

Kreditering

Carl Sagan

Produceret i samarbejde med

Centre for Undervisningsmidler

Centre for Undervisningsmidler har ansat 30 fagredaktører med solidt kendskab til pædagogik og undervisning til at udvikle fagsiderne til de gymnasiale uddannelser på EMU (STX/HF). Fagsiderne udvikles og vedligeholdes i samarbejde med de faglige foreninger og Undervisningsministeriet.

Se mere om samarbejdet her.

CFU findes også på EMUen. Siderne vedligeholdes af CFU selv - se her. Her kan skolerne søge information om landsdækkende aktiviteter, ligesom man kan finde CFU-centrenes lokale websites.

cfu-v1.png

Relaterede filer

Carl Sagans tankevækkende kommentar til Voyagers billede af Jorden, "Pale Blue Dot" (mp3, ca. 4 min).

Emneord