Peters Verden - dyk ned i 10 personer/emner, som har haft indflydelse på reformationen

Mød Peter, der spørger sine forældre: "Hvorfor er jeg protestant". Forældrene kan ikke helt forklare det, og Peter sætter sig ind i en tidsmaskine og rejser tilbage til middelalderen og renæssancen for at få nogle svar.

Peters Verden - rejsen til reformationen

www.petersverden.dk kan eleverne lære 12-årige Peter og hans gode ven Oskar at kende.

Grundtanken er, at Peter har spurgt sine forældre: hvorfor er jeg protestant? Da de ikke helt har kunnet forklare det, har Peter sat sig ind i en tidsmaskine og er rejst tilbage til middelalderen og renæssancen for at få nogle svar.

Peter skal nu af sted på sin rejse. Her vil han møde forskellige årsager, der hjælper ham med at svare på sit spørgsmål: hvorfor er jeg protestant?

På hver årsagsside:

  • lærer eleven lidt om årsagen (personen/emnet)
  • møder Peter fortiden
  • arbejder eleven med historiske kilder og løser opgaver
  • bruges fantasi til at besvare ”hvad-nu-hvis-opgaven”
  • løser eleven quizzen og får et til tre årsagskort, som senere skal bruges i arbejdet med årsagskortene

Spil og undervisningsforløb

Undervisningsforløbet er bygget op over en rammefortælling, der handler om den nutidige 12-årige dreng Peter, som bor i Danmark. På den måde vil mellemtrinselever kunne relatere til sin egen verden gennem en jævnaldrende dreng. Peter kan rejse i tid ved hjælp af en tidsmaskine. 

Peter fortæller om sin tilværelse gennem en række lydklip. 

Siden er gratis at bruge. For at gemme årsagskort mv. opretter eleven en gratis bruger. Overvej at bruge elevens uni-login.

Undervisningsforløb og spil understøttes af fælles mål, læringsmål og tegn på læring. Der er udarbejdet en god lærervejledning og der linkes til faglig inspiration til andre steder på nettet om reformationen.

Eleverne understøttes fagligt af en fagordbog med forklaringer af indholdsbegreber og en tidslinje med vigtige årstal og termer, der forklares. Der er indarbejdet evalueringsforslag til aktiviteterne.

Til hver af de 10 personer/emner er der baggrundsviden, medieklip, billeder og elevopgaver. De 10 er:

  • Christoffer Columbus
  • Frederik den vise
  • Giovanni Rucellan
  • Johann Gutenberg
  • Leonardo Da Vinci
  • Martin Luther
  • Nikolaus Kopernikus
  • Pave Leo X
  • Pesten
  • Pico Della Mirandola

Forenklede Fælles Mål

Historie
3. - 4. klasse
Kronologi og sammenhæng (obligatorisk)
Historiekanon (obligatorisk område)
Fase 1
Eleven kan bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse (vejledende mål)
Eleven har viden om kanonpunkter (vejledende mål)
5. - 6. klasse
Kronologi og sammenhæng (obligatorisk)
Historiekanon (obligatorisk område)
Fase 1
Eleven kan bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse (vejledende mål)
Eleven har viden om kanonpunkter (vejledende mål)

Relaterede links

Emneord