Planlægning - udnyt din tid! (For gymnasieelever og kursister)

Som gymnasieelev/kursist ligger du ofte under for tidspres. Få nogle gode råd på denne side. Du skal også kunne styre din tid i længerevarende projektarbejde, og her findes der værktøjer som fx Ganttdiagram.

Hent gode råd her og længere nede på siden

1807_.jpg

Udnyt din tid

Som gymnasieelev /kursist ligger du ofte under for tidspres. Her er nogle gode råd (af Hanne Heimbürger)

  1. Hvornår er du mest oplagt? Brug din viden om, hvornår du læser bedst og udskyd rutineopgaver til de andre tidspunkter!
  2. Har du brug for ro? Bliver du hele tiden distraheret, spilder du din tid: Sæt dig et sted, hvor du kan være i fred.
  3. Msn, sms? Det er svært at tænke lange tanketråde, hvis du hele tiden skal være online.
  4. Start med det sværeste! I starten har du nemlig mere gå-på-mod og energi, og så sparer du tid i sidste ende.
  5. Hold pauser - og gør det lige, når det går godt. Så har du nemlig vældig lyst til at vende tilbage til skrivebordet.
  6. Husk din søvn! Du vil læse langsommere og opfatte ting dårligere, hvis din krop ikke har fået den søvn, den behøver.
  7. Gør to ting på samme tid: Lave lektier i toget gør du nok allerede? Læs opgaveformuleringen lige når du har fået den, for så arbejder hjernen med stoffet. Når du så går i gang med din opgave, er du kommet et stykke på vej allerede.

Lav et Ganttdiagram!

For at få overblik over et projektforløb er et ganttdiagram sagen:

  • Oplist de arbejdsopgaver der skal udføres
  • Hvornår og i hvilken rækkefølge disse skal udføres
  • Hvem der skal udføre arbejdsopgaverne
  • Hvilken form outputtet skal have
  • Hvad gruppen skal gøre med outputtet

Find flere værktøjer til planlægning på siden Project Manager Tools.

Studieteknikker

COLOURBOX2663847.jpg

Studieteknik

Lav små øvelser om alt fra tidsforbrug til læringsstil!
5116_.jpg

Lektielæsning - planlæg! (For gymnasieelever)

Lektier er det samme som forberedelse. For at få det optimale ud af din undervisning er det oftest nødvendigt, at du forbereder dig til timerne, altså laver lektier. Men kender du følelsen af en lille orm, der gnaver – den dårlige samvittighed over, at du ikke skriver på din opgave, men i stedet vander dine blomster, ordner vasketøj, spiller på computeren, eller...
3814_.jpg

Projektplan

I projektarbejde er der ingen lærer, men en vejleder. Når du laver projektarbejde skal du selv styre din arbejdsproces. Det er derfor vigtigt, at du laver en projektplan!
874494_.jpg

Eksamen! (For gymnasieelever og kursister)

Eksamenstræning, eksamensangst, læseferien, eksamensdagen - de gode råd er få klik væk. Hf-ere kan læse om eksamensprojekt og eksamen i kult-samf.

Emneord