Problemformulering - hvordan bliver den god? (For gymnasieelever og kursister)

En god og skarp problemformulering er guld værd, når du skriver store opgaver. Ved at genlæse problemformuleringen kan du nemlig hele tiden finde retningen og vinklen på dine overvejelser. Den gode problemformulering har nogle helt klare kendetegn.

En frugtbar problemformulering

Skriftlighed

En problemformulering skal ofte justeres undervejs

Opgavemanualen af John Henriksen (Frydenlund):

  • stiller spørgsmål
  • har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål og holder sig inden for fagets grænser
  • udspringer af din undren over noget: en anomali: »man burde forvente ... inden for faget mener nogen at … men ...«, »Hvorfor nu det?«, Relationen mellem x og y – konflikt, »Det kan da umuligt passe?!«
  • er interessant for dig!
  • angiver det centrale indhold i teksten ligesom en avisoverskrift
  • giver mulighed for argumentere for eller imod ved at efterspørge mere end beskrivelsen
  • giver mulighed for at konkludere ved at spørge efter årsager og vurdering
  • har et åbent spørgsmål
  • spørger efter årsager (hvorfor) og vurdering (hvordan) – og ikke bare med hvad
  • er sprogligt præcis, så spørgsmålet sprogligt set er utvetydigt
  • er klart fremhævet i den færdige opgave, gerne også ved indrykning eller overskrift
  • er kort, gerne bare et par linjer
  • En problemformulering er ganske enkelt et eller flere sammenhængende spørgsmål inden for et fagfelt, som skal besvares. Spørgeformen hjælper med til at fastholde, at opgaven er en undersøgelse, der skal besvare et spørgsmål – ikke en lærebog eller et katalog over fænomener, der løseligt har noget med hinanden at gøre.
  • Problemformuleringens vigtigste funktion er at angive fokus for opgavens undersøgelse. Den er opgavens kompas, styrepind, ror – fortsæt selv listen.
  • Problemformuleringen skal følge dig gennem hele skriveprocessen og være med til at fastlægge, hvad du skal bruge af dit fags teorier, hvilke undersøgelser du skal referere, hvilke undersøgelser du selv skal foretage, og hvilket objekt du skal analysere.
  • Problemformuleringer, der spørger efter beskrivelse (hvad), sigter lavt på Blooms taksonomi over indlæringsmål. Problemformuleringer, der spørger efter årsager (hvorfor) og handlemuligheder (hvordan), vil være bedre egnede til at producere viden.
  • Det er vigtigt, at du selv brænder for din problemformulering, men det er ikke begrundelse nok i sig selv, at du er interesseret i at afklare spørgsmålet – problemformuleringen skal lægge op til en undersøgelse, der holder sig inden for dit fags grænser og gerne har fat i noget, der udgør et problem for faget.
  • Du skal argumentere for, hvorfor din problemformulering lægger op til en undersøgelse af noget fagligt uafklaret. Bachelorprojekter vil ofte have et omfang, som gør det vanskeligt at nå frem til at knuse faglige problemer – her vil man ofte undersøge noget, der allerede er undersøgt. Man kan forsøge at designe sin undersøgelse, så den får en ny drejning i forhold til allerede gennemførte undersøgelser – det gør du bl.a. i problemformuleringen. Men ofte vil bachelorprojektets fornemmeste opgave være at demonstrere, at skriveren forstår fagets teori og metoder.
  • Du kan i samråd med din vejleder bevidst vælge et udgangspunkt, der passer til dine faglige ambitioner og dit faglige niveau – problemformuleringens udformning siger noget om, hvor meget viden undersøgelsen vil kunne producere.
  • Gode problemformuleringer er korte og sprogligt præcise og er til at se som problemformuleringer i den færdige præsentationsskrivning.

Mere om problemformulering

Sombuperskærm

En problemformulering kan man ændre undervejs

Find et problem 

Systimes bog om innovation: "Altså: start med at finde en sag , det kunne være interessant at vide mere om og at gå i dybden med.

Arbejdet med at udforme problemformuleringen foregår typisk ad flere omgange og bliver mere og mere præcist, efterhånden som man går i dybden med sit emne.

Det er en fordel, hvis man er i stand til at formulere sin problemformulering som et spørgsmål, man gerne vil have svar på, eller som et statement, man vil forholde sig til."

Systime skriver videre: 

"En problemformulering skal være kort og præcis. Den skal fokusere på den sag, eleven har valgt at arbejde med. Når man udarbejder sin problemformulering, skal man være opmærksom på:

  1. Er sagen tilstrækkeligt præcist formuleret?
  2. Lægger problemformuleringen op til, at man skal bruge begge sine fag?
  3. Giver problemformuleringen mulighed for at arbejde med problemstillinger på forskellige taksonomiske niveauer? 

Problemformuleringen afgrænser det mål, projektet skal nå - eller det problem, projektet skal løse. Det kan fx være

  • noget, man undrer sig over
  • en konflikt mellem standpunkter eller handlinger
  • en regel eller fordom, man synes burde ændres
  • noget, man kunne tænke sig at blive klogere på

Pas på med problemformuleringer, der er

  • rene dispositioner
  • opbygget efter (Blooms) taksonomiske niveauer
  • for brede og udspecifikke
  • uden fokus"

Læs også...

COLOURBOX6579668.jpg

Idégenerering

Sådan får dine elever gode idéer: Hent værktøjer til at få inspiration til et emne.
Medalje skammel

AT-synopsis med og uden innovation (For stx-elever)

Ministeriet giver råd om synopsis og præciserer kravene: Hvad skal en AT-synopsis indeholde? Hvad skal man tænke på, hvis opgaven har krav om innovativt løsningsforslag. Læs også om idégenerering, problemformulering og se synopsiseksempler.
Opgave

Synopsiseksempler fra Frividen.dk

Frividen.dk har gode eksempler på synopsis i følgende fag i forskellige kombinationer: biologi, religion, dansk, historie, fysik, religion og naturgeografi. Se også en film om AT-eksamen med fagene historie og kemi.