Regional geografi i lokalområdet

I arbejdet med regionalgeografi skal der fokus på samspillet mellem natur- og kulturgeografi.

Regional geografi

Samspillet mellem natur- og kulturgeografi viser hvordan mennesker har indrettet sig i de naturgivne omgivelser

Regional geografi er den del af geografien, der behandler sammenhængene i et afgrænset område, de enkelte egne og områder, deres indre struktur og samspil med andre områder og strukturer.

Se evt. 

Hvorfor regionalgeografi?  

 

Formål

Formålet med forløbet er, at eleverne opnår en forståelse af, at det lokalsamfund, de lever i, har en historie og stadig ændrer sig.

Problemstillinger

Ud fra de tre områder, der er omtalt nedenfor (”Bygeografi”, ”Landskaber og naturgeografi” og ”Industri og havne”) kan der opstilles flg. problemstillinger:

”Hvorfor har byen, byens gader og pladser de navne, som de har? ”

”Hvad var den naturgeografiske baggrund for, at der blev grundlagt en by? ”

”Hvad er baggrunden for de erhverv, der ligger i byens industri og havnekvarter? ”

 

Bygeografi

Navne

De danske byer har forskellige aldre. Nogle går helt tilbage til vikingetiden og middelalderen. I deres navne kan der ligge en spændende fortælling - Odense ~ Odins Vi/helligdom, Middelfart~den mellemste overfart, København~købmændenes havn, Århus~byen ved åens munding, Nyborg~den nye borg, Tåstrup~Thorstenstorp, Vordingborg~borgen Worthing - Se mere på Middelalderinfo, hvor der også er forklaringer på endelser som "-torp", "-rup" o.a..

Undersøg navnet på den eller de byer eleverne kommer fra.

Vejføring og vejnavne

De første vejføringer mellem huse ser ofte tilfældig ud, men følger måske en fastere undergrund. I hvertfald rummer mange middelalderlige bykerner områder med krogede veje. I nyere byer og nyere kvarterer er vejene ofte mere retlinede, fordi det letter færdslen, hvis det ikke er af forsvarsmæssige grunde som f.eks. i Fredericia.

Kig på et kort og se, om byen har krogede eller rette vejføringer.

Ligesom mange veje ligger, som de har gjort i århundreder, kan der gemme sig spændende historier bag vejnavne - Kattesund~en snæver gade, Gl. Strand (Kbh.)~byens ældste havneplads, Ramsherred~berygtede gader i udkanten af byerne, hvis navnet ikke henviser til en forfatter, et geografisk område, opfindere eller andet. For Københavns vedkommende kan der findes oplysninger i Hovedstadens gadenavnes betydning

Undersøg navnene på de veje, eleverne bor på.

Bygningsstile

Med de forskelige aldre byerne har, er der stor forskel på, hvilke bygningsstile/boformer man finder rundt i byerne. Et besøg i en naboby kan måske være med til, at sætte elevernes egen boform i perspektiv. Mens parcelhusene stort set alle stammer fra tiden efter 1960, er der andre enfamiliehuse, der rummer en langt ældre historie. Rundt om i landet er der bygget store sammenhængende lejlighedskareer, men der er også her stor forskel på, om det er lejligheder i de gamle brokvarterer i København eller større områder som Gjellleruppparken v. Århus.

Alt efter hvor man bor, kan det være muligt at se bygninger fra de forskelige karakteristiske perioder: Klassicisme, Historicisme, Nationalromatik, Nyklassicisme eller Funktionalismen - se mere i Bygningskultur i Danmark

Tag fotoes af de forskellige bygninger og beskriv deres alder og evt. funktion og indretning.

Landskaber og naturgeografi

5393_.jpg

Ser vi bort fra Bornholm, er al landskab i Danmark på en eller anden måde et resultat af isens kræfter under en af de sidste istider, smeltevandet efter sidste istid, isostasi eller menneskets virke.

Naturgeografi beskæftiger sig med de landskabstyper og disses dannelse, som mennesket ikke eller kun i begrænset omfang, har nogen (direkte) indflydelse på. Naturgeografi er dermed i al væsentlighed også geomorfologi. Landbrugslandskaber og byer er derimod et anliggende for kulturgeografien. Omend de arealer oprindeligt også har været naturlandskaber.

Naturgeografisk feltarbejde består i at indsamle, sammenstille, analysere og tolke oplysninger (for eksempel klimadata) med henblik på at forklare deres indvirkning på landskabsdannelse og landskabsforandringer, der ikke er forårsaget af menneskelig virksomhed, dels med henblik på bedre at forstå disse i almindelighed, dels med henblik på at forstå forløbet af bestemte landskabstypers og samlede landskabers tilblivelse.

Lær at undersøge og modellere landskabet

Industri og havne

429_.jpg

Selv om det måske ikke er de steder, eleverne kommer mest, har de fleste byer af en vis størrelse et industrriområde. For kystbyernes vedkommende er meget af industrien havnerelateret.

På Dansk Industris side om Skole & erhvervsliv kan der findes virksomheder, der er parate til at arbejde sammen med skoler.

Der er mang havne i Danmark - se listen her. Og der er forskel på i hvor høj grad de har bemanding til skolekontakt - men her er et eksempel fra Ålborg Havn.

Forslag til læringsmål

Forslag til læringsmål

Nedenstående er forslag til læringsmål for hvert af de ovenstående områder og et forslag til læringsmål, hvis man ikke vil gå i dybden med et af områderne.

Delområde 1: "Bygeografi"

Når arbejdet med "Bygeografi" er gennemført, er det målet, at eleverne kan

- inddele kort over byen i forskellige kategorier (ældre/ny, industrikvarter/beboelse, parcelhuskvarter/lejlighedsbyggeri eller andet)

- forklare en bys udvikling med brug af kort fra forskellige tidsperioder

- give forklaringer på vej- og områdenavne

- beskrive bygningsstile fra forskellige tider

Delområde 2: "Landskab og naturgeografi"

Når arbejdet med "Landskab og naturgeografi" er gennemført, er det målet. at eleverne kan

- forklare landskabsdannelsen i det valgte/skolens område

- forklare hvordan de kræfter, der har dannet det lokale område, også har dannet andre steder på Jorden

- lave modeller af udsnit af et lokalt landskab

Delområde 3: "Industri og havne"

Når arbejdet med "Industri og havne" er gennemført, er det målet. at eleverne kan

- fortælle om udvikling af det lokale industri- og /eller havneområde

- foreslå (konkrete) undersøgelser til at vise/klarlægge lokale virksomheders fremstillingsprodukter

- foreslå (konkrete) undersøgelser til at vise/klarlægge hvilke varer skibe kommer og sejler bort med

Eller for emnet "Regional geografi" samlet:

Når arbejdet med "Regional geografi" er gennemført er det målet. at eleverne kan

- forklare med kort om karakteristiske træk ved udformningen af en by

- med jordbundskort forklare den geologiske baggrund for en lokal bosættelse

- vise på kort, hvordan lokale arbejdspladser producerer varer, der bruges i resten af landet

Valg af undervisningsaktiviteter

Forslag til valg af undervisningsaktiviteter

Nedenstående er forslag til undervisningsaktiviteter for hvert af de ovenstående områder og et forslag til undervisningsaktiviteter, hvis man på grund af tidsnød ikke vil gå i dybden med et af områderne.

Delområde 1: "Bygeografi"

I arbejdet med "Bygeografi" kan man sende eleverne ud med deres mobiltelefoner eller skolens digitale fotoapparat. Eleverne kan tage billeder af karakteristiske bygningsværker og / eller bygninger, har en speciel betydning - det kan også være elevernes hjem. De mange fotoes kan sættes ind på et kort over byen.

Gennem samarbejde med lokalt museum kan eleverne få historier om byen på en byvandring.

Byens historiske udvikling kan studeres ved sammenligning af ældre og nyere kort.

Delområde 2: "Landskab og naturgeografi"

Arbejdet med "Landskab og naturgeografi" skal selvfølgelig i stor grad foregå ude i naturen, hvor man kan se, hvordan naturens kræfter har formet / er med til at forme landskabet.

Men for at forstå processerne, der skete under og efter istiderne, er det vigtigt med undersøgelser med is, sedimenter, transport, afsmeltning og aflejringer.

Delområde 3: "Industri og havne"

Når man arbejder med "Industri og havne" kan det være, man skal træffe aftaler med lokale virksomheder for at få mulighed for at komme tæt på områderne. Man skal huske, det er arbejdspladser.

Med en repræsentant for en lokal virksomhed kan man til gengæld få en spændende oplevelse og mange interessante oplysninger.

På skolen kan der laves undersøgelser ved hjælp af kort, der viser henholdsvis industri- og havneområder.

Eller for emnet "Regional geografi" samlet:

I arbejdet med "Regional geografi" kan man dele området op i henholdsvis byområder, landområder og industri- og/eller havneområder, og lade eleverne i grupper gå i dybden med hvert et område.

Tegn på læring

Eksempler på tegn på læring

Nedenstående er eksempler på tegn på læring for hvert af de ovenstående områder og eksempler på tegn på læring, hvis man på grund af tidsnød ikke vil gå i dybden med et af områderne.

Delområde 1: "Bygeografi"

I arbejdet med "Bygeografi" kan man se efter om

- eleven med sikkerhed udpeger og navngiver forskellige områder af byen på kort

- eleven bruger beskrivende ord om karakteristiske bygningsstile

- eleven med egne ord forklarer, hvordan man kommer rundt forskellige steder i byen

Delområde 2: "Landskab og naturgeografi"

I arbejdet med "Landskab og naturgeografi" kan man se efter om

- eleven bruger de rette faglige begreber i beskrivelse af landskab

- eleven perspektiverer fra modeller og undersøgelser til processer i naturen

- eleven forklarer landskabsdannelse rigtigt ud fra kortoplysninger

Delområde 3: "Industri og havne"

I arbejdet med "Industri og havne" kan man se efter om

- eleven kombinerer varer og industriproduktion rigtigt

- eleven beskriver industriens og / eller havnens betydning for byens udvikling

- eleven viser kendskab til hvilke varer der kommer til og fra havnen og/eller industriområdet

Eller for emnet "Regional geografi"samlet:

I arbejdet med "Regional geografi" kan man se efter om

- eleven redegør for byens udvikling

- eleven viser kendskab til landskabets udvikling

- eleven forklarer om erhvervslivets betydning for byen

Evaluering

Evalueringsopgave til eleverne

Lad eleverne lave 3-5 minutters videooptagelser af steder i byen, i landskabet eller ved havnen. Eleverne kan også tage digitale fotoes. 

Filmklip og fotoes kan indgå i en udstilling på skolen, hvor eleverne viser, hvad de har arbejdet med og har lært. 

Læringsmål - og hvordan de er blevet nået - skal også fremgå af udstillingen.

Lad elever, lærere og forældre se udstillingen og lade dem komme med konstruktiv kritik.

Forenklede Fælles Mål

Geografi
7. - 9. klasse
Undersøgelse
Undersøgelser i naturfag
Fase 2
Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser i naturfag
Eleven har viden om indsamling og validering af data
Fase 3
Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde
Eleven har viden om kriterier for evaluering af undersøgelser i naturfag
Demografi og erhverv
Fase 1
Eleven kan praktisk og teoretisk undersøge befolkninger og byers strukturer
Eleven har viden om demografiske variable og bymønstre
Fase 3
Eleven kan analysere befolknings- og erhvervsforhold på forskellige geografiske niveauer
Eleven har viden om geografisk regionalisering og beliggenhed af lokalområder, lande og verdensdele
Modellering
Modellering i naturfag
Fase 2
Eleven kan vælge modeller efter formål
Eleven har viden om karakteristika ved modeller i naturfag
Demografi og erhverv
Fase 2
Eleven kan forklare sammenhænge mellem befolkningssammensætning, erhvervsstruktur og naturgrundlag
Eleven har viden om modeller til illustration af sammenhænge mellem befolkning og erhverv
Naturgrundlag og levevilkår
Fase 1
Eleven kan med modeller beskrive dannelse af karakteristiske danske landskabstyper, herunder med digitale animationer
Eleven har viden om dannelsen af danske landskabstyper
Perspektivering
Perspektivering i naturfag
Fase 1
Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden
Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold
Kommunikation
Formidling
Fase 1
Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier
Eleven har viden om metoder til at formidle naturfaglige forhold
Argumentation
Fase 1
Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag
Eleven har viden om påstande og begrundelser
Ordkendskab
Fase 1
Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig præcist og nuanceret ved brug af fagord og begreber
Eleven har viden om ord og begreber i naturfag
Faglig læsning og skrivning
Fase 1
Eleven kan målrettet læse og skrive tekster i naturfag
Eleven har viden om naturfaglige teksters formål og struktur og deres objektivitetskrav

Relaterede links