Rekvisitter til eventyr - Ideudvikling med udgangspunkt i forskellige kulturer

Eventyruniverset danner udgangspunkt for at bearbejde eventyrfigurer, eventyrmiljøer, m.m. og omsætte det til kostumer, rekvisitter, m.m. så disse effekter inviterer til at lave nye eventyr i form af små skuespil/dramastykker.

Introduktion

Hvor tit er det ikke et eventyr, der indikerer hvilke kostumer og rekvisitter, der er behov for? Her vendes det på hovedet. Eventyruniverset danner udgangspunkt for at bearbejde eventyrfigurer, eventyrmiljøer, m.m. og omsætte det til kostumer, rekvisitter, m.m.så disse effekter inviterer til at lave nye eventyr i form af små skuespil/dramastykker. Der arbejdes med ideudvikling i fællesskab, således at elevernes bidrag udgør en del af en helhed.

Evt. kan elevernes eventyrrekvisitter laves til yngre elever.

Formål

Med dette forløb skal eleverne bearbejde eventyrfigurer, eventyrmiljøer, m.m., udvikle rekvisitter, kostumer og lign., som skal danne udgangspunkt for at improvisere drama; med udgangspunkt i eventyrgenren. Det skal tydeligt fremgå i elevernes design hvilke kulturer, deres eventyrrekvisit er tænkt til.

Evt. samarbejde med dansk, hvor der kan arbejdes med eventyrgenren.

Evt. udarbejdes stikordskort til at sætte eventyrene i gang.

Formålet med undervisningsforløbet er at give et eksempel på, hvordan man kan tilrettelægge et undervisningsforløb med udgangspunkt i konkrete punkter fra Fælles Mål på en måde, der sætter arbejdet med læringsmål og evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i centrum. Relationsmodellen og vejlednings- og inspirationsmaterialet om læringsmålstyret undervisning, som eksemplet tager udgangspunkt i, er derfor ikke en obligatorisk tilgang til tilrettelæggelse af undervisningen eller en særlig, ministerielt foreskrevet tilgang.

Planlægning, arbejdsform og materialevalg

Fælles Mål  

Kompetenceområde:Design:

Kompetencemål: Eleven kan arbejde med komplekse designprocesser knyttet til produktfremstillinger.

Planlægning: Læreren sætter nogle rammer inden forløbet igangsættes. Dette gøres for at selve fremstillingsfasen bliver mere overskuelig for både elever og lærer. Evt. repeteres det for eleverne hvilke teknik- og materialerfaringer de har fra tidligere undervisning, som de kan trække på i dette forløb. Det skal være klart for eleverne hvornår de fremstillede rekvisitter m.m. skal bruges.

Arbejdsform: Der arbejdes fælles i ideudviklingsfasen. Plancher hænges op hvorpå eleverne skriver alle de ord de associerer til ”eventyr”. Alle ord skrives på. Senere kategoriseres og sorteres. Suppler med søgninger på internettet. Her skelnes mellem forskellige kulturers eventyrunivers.

Eleverne grupperes til det videre praktiske arbejde med at udføre de valgte projekter og hjælper hinanden/samarbejder.

Materialevalg: Post-it til brainstorming.

Plancher eller tavlen til at strukturere fordelingen af opgaverne.

Adgang til mange forskellige typer materialer.

Brug af effekter, der kendetegner eventyrfiguren m.m., f.eks. pailletter til prinsessen.

Adgang til såvel bløde som hårde materialer.

 

Eksempel på læringsmål – og udfordringsmål

Eleven kan komme med ideer til effekter med udgangspunkt i eventyrgenren.

Eleven kan videreudvikle ideer fra eventyrgenren.

Udfordringsmål: Eleven kan kombinere forskellige ideer til et produkt. F. eks. med udgangspunkt i de tilgængelige materialer.

 

Omfang

Ca. 12 lektioner

Gennemførelse

1-2 lek: Forløbet præsenteres for eleverne.

Brainstorming: Eventyrfigurer, eventyrmiljøer, eventyrkarakteristika, f. eks. heksenæse, træsabel, … Eleverne skriver deres forslag på en Post-It, som sættes op på væggen. (Eller de kan skrive ordene på ophængte A-3 papirer). Brug også internettet til at finde flere eventyrkarakteristika.

3 lek: Ideerne sorteres i kategorier.

Ideerne prioriteres. Dvs. elever og lærer finder frem til hvilke af ideerne, der skal igangsættes først. Eleverne begynder at vælge sig ind på hvad de skal arbejde med.

4-10 lek: Afprøvning af ideer samt udførelse. Der kan være behov for at udfærdige modeller undervejs for at vurdere om ideen kan bære eller der skal justeres. Der kan være behov for at forelægge en ide for resten af elevgruppen, for at få deres respons. I udførelsesfasen skal der stilles krav om håndværksmæssig udførelse af produkterne.

11-12 lek: Arbejderne færdiggøres. Lokalet, hvori dramatiseringen skal foregå, opbygges, så der skal dramatiseres.

Tegn på læring

Eleverne beskriver, hvordan de har omsat ideerne til et konkret produkt. Hvordan deres overvejelser kom til udtryk i produktets form, materialevalg og farver.

Eleverne redegør for hvilke kulturer, deres eventurrekvisitter er tiltænkt.

Eleverne bruger de fremstillede kostumer og rekvisitter til dramatisering. Disse optrin kan filmes, så eleverne kan se og vurdere hvordan de fremstillede dele fungerer i dramatiseringen.

Der vil også være tale om løbende evaluering af ideerne og produkterne undervejs, idet ideerne jævnligt forelægges elevgruppen til ”undervejs-vurdering”.

Den enkelte elev bedes beskrive mindst en ting, som eleven er blevet bedre til efter forløbet. Det kan være ..

  • at lytte til de andre elevers ideer.
  • at give en konstruktiv, fremadrettet vejledning på kammeraternes ideer.
  • at give sig tid til at afprøve og vurdere farvesammensætninger i produktet i forhold til ideen.

Forslag til undervisningsdifferentiering

Dygtige elever skal arbejde med udsmykninger på deres produkt.

Forenklede Fælles Mål

Håndværk og design - valgfag
7. - 8./8. - 9. klasse
Design (obligatorisk)
Ideudvikling (obligatorisk område)
Fase 1
Eleven kan udvikle ideer med inspiration fra hverdagsliv, kulturer og tidsperioder, herunder med digitale værktøjer (vejledende mål)
Eleven har viden om ideudviklingsmetoder (vejledende mål)