Ruslands udenrigs- og sikkerhedspolitik

Ruslands udenrigs- og sikkerhedspolitikken er aktualiseret efter begivenhederne omkring Ukraine og Krim-halvøen. Modulet tilbyder aktuelle og nyere analyser til brug i undervisningen.

Konfliken mellem Rusland og Ukraine om halvøen Krim i Sorte Havet har givet anledningen til indenrigs- og udenrigspolitiske udmeldinger og initiativer. Situationen har været fortolket forskelligt lige fra akademiske analyser over meningsdannere i medierne til konkrete politiske udlægninger og efterfølgende forklaringer på den førte politik. Går man fx ind på http://infomedia.skoda.emu.dk finder man ved hjælp af søgeord som Rusland, Krim, Ukraine mv et righoldig materiale om sagen.

Der hersker generel stor uenighed om hvordan vesten skal reagerer overfor den Russiske anektion af Krim. En position går ud på at situationen spidser til og at Rusland med Putin i spidsen søger at genetablerer Rusland som en militær storspiller der latents udgør en udfordring til vensten. Et eksempler på denne position finder man hos tidligere Udenrigsminister Uffe Elleman Jensen i et interview med Ræson. Modsat hævder en række indlæg i dagspressen på det både problematiske men også¨penible ved en egentlig konfrontatorisk linje overfor Rusland. Dette kommer til udtryk på flere måder fx Ingenøren fra d.5.3.2014 eller i en kommentarer Politiken d.21.3.2014 fra Søren Rishøj.

Det er meget relevant at tage emnet op i samfundsfagundervisningen og se nærmere på Ruslands sikkerheds og udenrigspolitiske position og udvikling siden den kolde krig. Materialet i de relaterede links kan være en indgang til et sådant projektforløb.

Klik på titlerne for de 3 videoer for at se dem:

L.Putin tale vedr. Krims indlemmelse i Rusland

Udenrigsminister J.Kerry kommenterer Russisk anektering

EU udenrigsministermøde om indførelse af sanktioner mod Rusland efter Krims indlemmelse i Rusland 

 

COLOURBOX1096164 byfremtid.jpg

Produceret i samarbejde med

Centre for Undervisningsmidler

Centre for Undervisningsmidler har ansat 30 fagredaktører med solidt kendskab til pædagogik og undervisning til at udvikle fagsiderne til de gymnasiale uddannelser på EMU (STX/HF). Fagsiderne udvikles og vedligeholdes i samarbejde med de faglige foreninger og Undervisningsministeriet.

Se mere om samarbejdet her.

CFU findes også på EMUen. Siderne vedligeholdes af CFU selv - se her. Her kan skolerne søge information om landsdækkende aktiviteter, ligesom man kan finde CFU-centrenes lokale websites.

cfu-v1.png

Relaterede links

Denne rapport fra DIIS (Dansk institut for internationale studier) er lavet i 2008 og skrevet på baggrund af det indtryk som Ruslands krig mod Georgien i forbindelse med det Sydossetiske spørgsmål efterlod. Teksten er på 26 sider og giver et godt overblik over ændringer i Russisk udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteringer siden 1991.
Det politiske magasin "Ræson" følger udvikling omkring Rusland, Krim og Ukraien mf ved at uploade korte artikler der analysere udviklingen. På denne side får man også adgang lignende analyser bl.a "Putin vil videre", "Ukraine. Krim under russisk kontrol. Nu handler det om resten af landet" "Ukraine: Hvad gør Putin nu?" mf
"Sikkerhedspolitisk info" er en udgivelse som Atlantsammenslutningen laver sammen med forsvarsakademiet. I det nummer fra 2012 analysere man den sikkerheds- og forhandlingspolitiske situation omkring Aktisk som jo involvere både Danmark og Rusland mf.
Udgangspunktet for artiklen er at Rusland slås med den sovjetiske arv og det faktum, at landet har mistet en stor del af det territorium, som det besad også før sovjettiden. Rusland står med en uklar identitet og notorisk mistænksomme naboer. Store dele af verden opfatter stadig russisk udenrigs- og sikkerhedspolitik som nærmest definitorisk negativ og illegitim – ”national interesse” har i samme sætning som ”Rusland” en negativ klang. Men Rusland har vel lov og ret til at føre udenrigs- og sikkerhedspolitik som enhver anden international aktør?
Denne artikel fra kulturtidsskriftet "Kontur" forsøger at afdække mønstre i europæisk italesættelse af Rusland. Analysen viser en kontinuitet fra 1500 til afslutningen af den kolde krig, hvor Rusland vedholdende ses som barbarisk, uciviliseret og despotisk. Disse diskur-ser henter næring i det klassiske Grækenlands 2500 år gamle Europa-Asien-dikotomi