Skoleledernes oplevelse af styring, handlefrihed og pædagogisk ledelse

Interviews med skole- og afdelingsledere danner grundlag for denne kvalitative rapport om skoleledelse. Rapporten er udarbejdet af VIVE som led i følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen.

Formål

Formålet med rapporten er at belyse skoleledernes oplevelser af styring, handlefrihed og pædagogisk ledelse i folkeskole reformens tredje år i 2017. 

Hovedpointer

 Styring og handlefrihed

  • Skolelederne oplever en betydelig grad af handlefrihed fra kommunen, og en stor grad af selvbestemmelse ift. at kunne implementere folkeskolereformens elementer.
  • Skolelederne vurderer, der er en øget målstyring fra kommunens side i 2017. Det gælder eksempelvis ift., hvordan skolen klarer sig i nationale test eller folkeskolens afgangsprøver. Skolelederne oplever dog ikke denne målstyring som værende problematisk, eller at den reducerer deres handlefrihed.
  • Skolelederne vurderer imidlertid, at omfanget af forandringer fra kommunen stiger, og at målstyringen kan være for detaljeret og for omfangsrig.

 

Pædagogisk ledelse

  • Skoleledere opfatter reformen som en løftestang for at styrke den pædagogiske ledelse, og lederne betoner vigtigheden af den pædagogiske ledelse som er ”tæt på”.
  • Rapporten konkluderer dog, at der er en begrænset udvikling i ledernes oplevelser af at udøve generel pædagogisk ledelse (observation af undervisningen, brug af feedback, drøftelser af pædagogiske metoder), og at reformen ikke har ændret i skoleledelsernes omfang og udførelse af denne form for pædagogisk ledelse.
  • Resultatet stemmer overens med de kvantitative skoleledelsesrapporter, som ikke finder nogen udvikling i den generelle pædagogiske ledelse fra før til efter reformen.

Faktaoplysninger

Resultaterne bygger på kvalitative interviews på seks udvalgte skoler. På skolerne er udført interviews med 6 skoleledere, 5 afdelingsledere og 11 lærere. Der er tidligere gennemført kvalitative interviews på de samme seks skoler i hhv. 2010 og 2015, hvorfor resultaterne i rapporten kan sammenlignes over tid.

 

Resultaterne er hovedsageligt baseret på udsagn fra de seks skoleledere og i mindre omfang fra mellemlederne. Interviewene med lærerne er anvendt som baggrundsviden og til perspektivering.

 

Resultaterne fra de seks skoler kan ikke generaliseres i statistisk forstand til landets øvrige folkeskoler. Her henvises til de kvantitative skoleledelsesrapporter fra følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen:

Skoleledernes oplevelse af skolen i folkeskolereformens tredje år

Gør skoleledelse en forskel?