Skriv en uopfordret ansøgning

Gode råd til elever, der søger praktikplads.

Fordele ved uopfordret ansøgning

COLOURBOX561681.JPG

Fordelen ved den uopfordrede ansøgning er, at du kan være heldig at sende den på et tidspunkt, hvor virksomheden netop står og mangler en praktikelev. Du kan desuden gøre virksomheden opmærksom på et behov for netop dine kvalifikationer. Du er heller ikke i konkurrence med mange andre, som når du svarer på en jobannonce.

At søge uopfordret er mere end en nål i en høstak. Der er mange nåle i den høstak. Rigtig mange praktikpladser når nemlig aldrig at blive slået op, før de besættes på den ene eller anden måde.

Aflever din ansøgning personligt

I mange små virksomheder er det en fordel at aflevere sin ansøgning personligt. Spørg efter chefen og forklar hvorfor du er kommet.

En ansøgning, som ikke er afleveret personligt, kan nemt kasseres.

Forbered hjemmefra hvor du skal hen, så kan du nå at besøge flere arbejdspladser på en dag. Hvis man på virksomheden ikke har tid til at tale med dig så sørg for at få navn på den, du skal tale med. Aflevér din ansøgning og ring så til den ansvarlige eller mød op personligt ugen efter dit første besøg.

I store virksomheder, hvor der er en personaleafdeling eller en personalechef, nytter det ikke at komme personligt. Find ud af hvem personalechefen er og send din ansøgning direkte til vedkommende. De store virksomheder har som regel disse oplysninger på en hjemmeside.

En ansøgning skal være kort, ca. en A4 side. Du skal kort præsentere dig selv og begrunde, hvorfor du søger en praktikplads på netop denne arbejdsplads.

Sådan skriver du en uopfordret ansøgning:

1. modtager og kontaktperson

Find den person, som du mener bør have din ansøgning i hånden. Skriv personens navn på dit brev eller nævn navnet, når du møder op i virksomheden eller ringer.

2. Overskrift

Formulér en overskrift, som fortæller noget om dig i forhold til arbejdspladsen. Du skal kunne bruge den, når du henvender dig personligt eller pr. telefon.

3. Beskriv dit tilbud

Lav en salgstale og sørg for at fortælle om, hvorfor det er en god idé for arbejdspladsen at tage dig ind. Hvis tilbuddet er interessant nok, skal læseren nok nå til at læse om din baggrund, uddannelse osv.

4. Resumé

Beskriv kort og præcist dine kompetencer, hvad du har beskæftiget dig med, og hvad du brænder for at arbejde med. Vær præcis og konkret.

5. Baggrund

Fremhæv de vigtigste ting, der kan underbygge, at du kan indfri det tilbud, du har givet virksomheden. Her kan du nævne den del af din uddannelse og erhvervserfaring, som gør, at du er i stand til at tage hånd om det job, du søger.

6. Personlige data

Sørg for, at dine personlige data er tilgængelige enten på din ansøgning, CV eller i form af visitkort eller noget,du kan udlevere, hvis du skaber kontakt ved et personligt møde. Dine personlige data giver virksomheden mulighed for kende dig og vende tilbage til dig.

Relaterede links

Gode råd til at skrive ansøgninger, konkrete eksempler, værktøjskasse, tjeklister, film mm.

Emneord