Springførprisens 3. præmie 2017: Engdalskolen for projektet ”Viklebilleder”

3. præmien på 10.000 kroner gik til 4. klasser fra Engdalskolen i Brabrand, Aarhus Kommune, for projektet ”Viklebilleder”, hvor 4. årgang i et tværfagligt, innovativt tre uger langt forløb har arbejdet sammen med tekstilkunstner Astrid Skibsted.
Springfrøprisen

Eleverne har i løbet af en spændende arbejdsproces omsat inspiration fra et besøg på ARoS Aarhus Kunstmuseum til såkaldte moodboards (collager) som afsæt for at udarbejde viklebilleder i garn. Projektet er både enkelt, komplekst og anvendeligt for skoler i hele landet.

Proces

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte:

Helle Rasmussen

Specialkonsulent i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

 

 

  

 

 

 

Klassen startede med at besøge ”Your rainbow panorama – regnbuen” på  ARoS Aarhus Kunstmuseum. Der tog eleverne et billede i den farve, der talte mest til dem. Derefter så og talte klassen om Joana V Valkyrie. Afslutningsvis besøgte klassen Willumsens farverige udstilling.

 

Hjemme på skolen skulle klassen i samarbejde med tekstilkunstner Astrid Skibssted lave viklebilleder. Klassen havde rest stof fra Kvadrat, garn fra Herning tekstil og fra eleverne selv. Eleverne startede med at lave moodbords ud fra deres billeder og oplevelser på ARoS. Derefter lavede de viklebilleder, hvor de skulle anvende stof og garn.

 

 

Projektet har givet eleverne mulighed for at få kendskab til:

  • farver
  • tekstiler
  • en kunstners arbejde
  • at omsætte en oplevelse til billeder.

Erfaringer fra projektet

Hvert enkelt viklebillede skulle indgå i en stor mosaik. Generelt var det sundt for eleverne at mærke at være en del af et fællesskab – at se deres egen brik gøre en forskel ind i helheden.

 

Skolen valgte at vikle på pap og bogomslag i stedet for træplader. Det ville være svært for eleverne at save træpladerne pænt ud. Træplader kan være en mulighed, hvis man også ønsker at få det hårde materiale ind i projektet.

Se billeder og læs mere om projektet her.

 

Relaterede moduler