Tag et kritisk blik på hjerneforskningen

Kan en hjernescanning alene dømme en pædofil? Kan neuropsykologien forklare årsagen til kriminel adfærd, angst eller depression? Disse ressourcer går til modangreb på de talrige overforsimplinger; det såkaldte "neuro-bunk".
Billeder af MRI-hjernescanninger

Et par hurtige overskrifter om hjernescanninger viser bl.a., at 

Hjernescanninger er på vej ind i retssalen

- Pædofili med 95 % sikkerhed kan bestemmes ud fra en hjernescanning

- Hjernescanninger kan spå om depression, alkoholisme og overvægt

Hjernescanninger kan hjælpe med at finde drømmejobbet

Hjerneforskningen kan kombineres med samtlige psykologiske temaer, men med til historien hører også en række kritiske refleksioner.

Kritikpunkter i ressourcerne

Typer af scanninger (et udvalg)

MRI - magnetic resonance imaging: Viser hjernestrukturer med brug af magnetisme og radiobølger.

fMRI - functional magnetic resonance imaging: En MRI-scanning, der kobles med en scanning, der undersøger aktiviteten i de forskellige områder.

EEG - electroencefalografi: Opfanger dele af hjernens elektriske impulser med hjælp af elektroder, der sættes på kraniet.

Ressourcerne her på siden har mange pointer og argumenter, men her et kort overblik over noget af det:

1) fMRI-scanninger har et blakket ry, da det er vanskeligt at adskille signal fra støj i måleapparatet. Billeder af fMRI-scanninger som viser, hvor der er aktivitet, får hjernen til at fremstå meget mere simpel, end den i virkeligheden er. 

2) Neuro-logikken skaber for nogle en overdreven kausalitet, fx "derfor bliver du depressiv/aggressiv". De biologiske forklaringsmodeller risikerer at skygge for de psykologiske.

3) Neuromarketing lover for meget og der brændes mange penge af på at overbevise forbrugerne om et givent produkts betydning i hjernen. Hjernen sælger og virker troværdig, men der mangler ikke eksempler på forhastede konklusioner og studier uden kontrolgrupper.

4) Enkeltstudier og "faglige fisketure", hvor forskere nok har været jagt efter opsigtsvækkende fund, bør læses med stærk kritisk sans og højest forstås som noget, der måske er værd at undersøge nærmere. Det er svært at få udgivet noget, der ikke har et "resultat" og der er mere kamp blandt forskere om at få udgivet og blive citeret, end man måske lige regner med.

   

I TED-talken nedenfor, kan man høre Molly Crockett, der selv er hjerneforsker, om hvordan hendes forskning er blevet fejlfortolket af journalister, hvordan hun er blevet forsøgt hvervet til at anbefale alverdens forskellige produkter, og hvilke særlige hjerne-argumenter, man skal være kritiske overfor. Credit: TED.com.

Kreditering

Siden er udarbejdet af Anders Fischer Riber, Horsens HF & VUC.

Produceret i samarbejde med

Centre for Undervisningsmidler

Centre for Undervisningsmidler har ansat 30 fagredaktører med solidt kendskab til pædagogik og undervisning til at udvikle fagsiderne til de gymnasiale uddannelser på EMU (STX/HF). Fagsiderne udvikles og vedligeholdes i samarbejde med de faglige foreninger og Undervisningsministeriet.

Se mere om samarbejdet her.

CFU findes også på EMUen. Siderne vedligeholdes af CFU selv - se her. Her kan skolerne søge information om landsdækkende aktiviteter, ligesom man kan finde CFU-centrenes lokale websites.

cfu-v1.png

Relaterede moduler

Relaterede links

Fra Information, 2016. Artiklen opsummerer i letforståeligt sprog de kritikpunkter, der er og har været ved fMRI-scanninger. Efter endt læsning relativiseres stort set alt, man lige troede man vidste om hjernen.
Fra Information, 2017. Artiklen kritiserer den kausalitetsforståelse, der ofte er at finde i neurobiologiske forståelser af menneskelig adfærd, fx at man er voldelig fordi man har en kemiske ubalance et sted i hjernen.
Fra Videnskab.dk, 2016. Artiklen er et forsvar for fMRI, men samtidigt pointeres det også, hvor de brådne kar i hjerneforskningen er, nemlig enkeltstudier eller "fisketure", hvor forskere leder efter nogle bemærkelsesværdige resultater, som kan publiceres.
En af mange små blogs fra Jonas Lindeløv, der tidligere har blogget på Videnskab.dk om hjernen. I denne blog linkes til og forklares en række forsøg, der viser neuroforklaringers overdrevne troværdighed.
Samme Jonas Lindeløv gør her rede for, hvordan hjerneaktivitet i bestemte områder af hjernen kan fejltolkes i den bestemte retning, man ønsker, selvom det lige så vel kunne forstås modsat. Bemærk at bloggen her er uden layout, da den er nedtaget fra Videnskab.dk. Vi har dog fået lov at linke til artiklerne af Jonas.
TED-talk'en, som kan ses nederst på siden her, kan også ses med hjemmelavede danske undertekster ved at følge dette link.

Emneord