Teamsamarbejde

Hvis det pædagogiske personales teamsamarbejde ikke fungerer, så fungerer læringsfællesskabet ofte heller ikke, og det skal ledelsen tage højde for, når rammerne for forandringsprocessen skal tilrettelægges
Børn

For 25 år siden begyndte begrebet teamorganisering at vokse frem. Initiativet til at arbejde i team blev taget på den enkelte skole, så tanken om teamsamarbejde er opstået ud af et behov fra praksis. Rapporten ”Ledelse, læring og trivsel i folkeskolen”, som er udarbejdet af SFI, konkluderer, at et velfungerende teamsamarbejde i højere grad understøtter børnenes læring. Rapporten fastslår også, at elever der præsterer højt i forhold til deres sociale baggrund alle går på skoler med en eller anden form for afdelingsopdeling med selvstyrende team i de enkelte afdelinger.

  • Der er en positiv sammenhæng mellem en høj kvalitet af lærernes samarbejde og elevernes karakterer ved de afsluttende prøver i 9. klasse i dansk og matematik
  • Der er en positiv sammenhæng mellem anvendelse af flere forskellige teamorganiseringsformer og elevernes karakterer
  • Der er en positiv sammenhæng mellem anvendelse af klasseteam i en længere årrække og elevernes faglige præstationer blandt elever med en svag til moderat social baggrund
  • Der findes ingen selvstændige sammenhæng mellem brugen af hverken afdelingsopdeling eller nogen af de øvrige teamorganiseringsformer og elevkarakterer
  • Der er en positiv sammenhæng mellem en høj kvalitet af lærernes samarbejde og lærertrivsel, men der findes derudover ingen statistiske sammenhænge

Hovedresultater af SFI rapport: Ledelse, læring og trivsel i folkeskolen, 2011. 

Teamsamarbejdet blev indført for blandt andet at gøre skolerne mere udviklingsorienterede med henblik på at forbedre undervisningen.

Formålet var at skabe gode betingelser for det pædagogiske personales læring.

Teamsamarbejdet kan ses som en samarbejdsform, der understøtter det pædagogiske personales indbyrdes erfaringsudveksling og deres arbejdsrelaterede læreprocesser og dermed udvikler de bedste forudsætninger for børnenes trivsel, udvikling og læring.

Arbejdet i professionelle team er altafgørende for udviklingen af en inkluderende undervisning. 
Intentionen med samarbejde i team er primært, at lærere, pædagoger og ledelsen skal samarbejde om løsning af opgaver.

Det gælder både i forhold til det enkelte barn, i forhold til udviklingen af den enkelte medarbejders professionelle kompetencer gennem udveksling af erfaringer og supervision samt ved at udnytte de enkelte teammedlemmers særlige kompetencer.

Teamets læring som drivkraft for inklusion

På den baggrund bliver det i høj grad vigtigt at fokusere på at samle teamets kompetencer for at udvikle en fælles pædagogisk praksis, som bedst muligt inkluderer alle børn. Det kan eksempelvis foregå gennem metoden aktionslæring, der giver lærere og pædagoger mulighed for at observere hinanden og tale om læring og konkret udvikling af deres praksis. Teamets arbejde har til formål at diskutere og bruge metoder, der understøtter de handlemuligheder, vi som voksne har for at skabe et inkluderende miljø, hvor børnene kan trives – frem for at diskutere hvordan vi kan ændre på børnenes adfærd. Et systematisk review, viden om inklusion, som Dansk Clearinghouse har gennemført for det daværende Ministeriet for Børn og Undervisning, peger på, at inklusion på mange måder er en kollektiv opgave, der ikke kan overlades til den enkelte lærer efter et kort kursusforløb. Hvis teamsamarbejdet mellem det pædagogiske personale ikke fungerer, så fungerer inklusionen heller ikke. Så enkelt kan det næsten siges. Det er summen af lærernes og pædagogernes erfaringer, som skal skabe den fælles inkluderende praksis i den enkelte organisation.

UDFORDRINGER I TEAMSAMARBEJDET

Der viser sig dog i praksis at være udfordringer forbundet med arbejdet i team.

Lise Tingleff Nielsen peger i sin ph.d-afhandling om teamsamarbejde på, at det pædagogiske personale lærer af teamsamarbejdet. Hun påpeger dog samtidig, at de i mindre grad lærer det, som var en af intentionerne – nemlig at blive klogere på børnenes læring. Den læring bliver ekskluderet af to meget stærke faktorer, som hun kalder familiekulturen og funktionalitetslogikken. Familiekulturen er det pædagogiske personales tætte samarbejde og omsorg for hinanden. Den kollegiale relation, ”der nærmest bliver som en familie”, som flere af de lærere, hun har mødt, selv udtrykker det. Funktionalitetslogikken er alt det praktiske i organisationen. Alt det der skal få skolen til at hænge sammen. At temadagen, udflugten og undervisningen er godt planlagt. Derfor bliver det afgørende, at ledelsen og medarbejderne sammen arbejder på at sikre, at der arbejdes målrettet med fokus på børnenes læring. Arbejdet kan desuden understøttes af  metoder som LP-modellen og Signs of safety.

Relaterede links

SFI - Det nationale forskningscenter for velfærd