Trivsel og det gode klassefællesskab - succesoplevelser for alle

I denne aktivitet er der fokus på trivsel og fællesskab samt udviklingen af elevernes personlige ressourcer og entreprenørielle kompetencer.

Omdrejningspunktet er, hvordan værdiskabende handlinger kan have positiv indflydelse på både modtager og afsender samt hele klassens fællesskab. Når man skaber rammerne for, at eleverne kan skabe værdi ved at gøre en forskel for hinanden i det daglige, gives der mulighed for, at alle kan få succesoplevelser og gøre sig vigtige erfaringer, der styrker selvtilliden i forhold til egne evner.

 

Konkret sættes der fokus på elevernes egne hverdagserfaringer omkring trivsel og positive oplevelser, hvorefter eleverne skal lave små trivselskort med idéer til, hvordan de kan glæde deres klassekammerater i hverdagen. Aktiviteten sætter fokus på, at alle elever har et medansvar for hele klassens trivsel, og eleverne øver sig i at sætte sig i andres sted. 

Planlæg aktiviteten med afsæt i elementerne læringsmål, undervisningsaktivitet, tegn på læring og evaluering. 

Fra Fælles Mål til omsatte læringsmål

I det følgende er opstillet læringsmål for aktiviteten på baggrund af Fælles Mål og kompetencemålene for Innovation og entreprenørskab:

- Eleverne kan komme med eksempler på, hvordan andre kan gøre dem glade.

- Eleverne kan dele deres ideer til, hvad der gør andre glade.

- Eleverne kan se, at deres handlinger har værdi for andre. 

De to første mål vil være oplagte at italesætte og synliggøre overfor eleverne. Det tredje mål er også vigtigt, især fordi det lægger op til det løbende arbejde og evaluering med målene, men det tredje mål behøver ikke nødvendigvis at være synligt for eleverne.

 

Udvalgte kompetencemål for det tværgående tema: Innovation og entreprenørskab

Handlingsdimensionen:

Eleverne har forståelse af værdibegrebet og kan skelne imellem, hvad der skaber hvilke former for værdi for en bestemt modtagergruppe.

 

Personlig indstilling:

Eleverne har forståelse for egne ressourcer og tro på egne evner i forhold til alene eller sammen med andre at kunne iværksætte aktiviteter eller løse opgaver uden en klart defineret løsning.

Undervisningsaktivitet

Aktiviteten går ud på, at eleverne skal bruge deres egne erfaringer omkring positive relationer og samvær med andre som udgangspunkt for at få idéer til, hvordan de kan glæde deres klassekammerater i hverdagen og derved styrke elevernes indbyrdes relationer, fællesskab og trivsel.

 

Fælles samtale:

Pædagogen/læreren starter en fælles samtale med klassen omkring gode relationer og trivsel. Brug gerne eksempler. Bed eleverne fortælle om en situation i skolen, hvor andre (børn eller voksne) har gjort dem glade - fx hvis de er blevet spurgt, om de ville være med i en leg, er blevet trøstet, har fået anerkendelse osv. Der spørges ind til, hvorfor denne handling var værdifuld for eleven.

 

Tegneopgave:

Dernæst kan eleverne tegne en situation, hvor en klassekammerat har gjort noget godt for dem, som har gjort dem glade. Tegningerne kan efterfølgende hænges op i klassen.

 

Samtale, brainstorm og rollespil:

Pædagogen/læreren fortæller om, hvorfor det er vigtigt, at alle hjælper med at gøre noget godt for hinanden i klassen. Der sættes fokus på de positive ting ved, at eleverne har det godt med hinanden alle sammen. Eleverne kan byde ind med tanker omkring, hvorfor de synes, det er vigtigt, at man er gode ved hinanden.

 

Herefter skal eleverne komme med en masse eksempler på, hvordan man kan gøre sine klassekammerater glade. Alle eksemplerne skrives/tegnes på tavlen. Dernæst skal eleverne lave små rollespil, hvor de ‘spiller’ nogle af de foreslåede idéer. Derved får de kropsliggjort eksemplerne, hvilket gør situationen mere konkret og lettere at huske.

 

Fremstille trivselskort:

Eleverne skal nu hver især fremstille små ‘trivselskort’ med handlinger, som skal kunne udføres af alle i klassen. De skal vælge tre enkle idéer til, hvad man kan gøre for en (hvilken som helst) klassekammerat for at gøre vedkommende glad. Flere elever kan godt bruge den samme idé.

 

Hvad gør læreren?

Pædagogen/læreren uddeler tre stykker karton i hver sin farve til eleverne (ca. A5/A6 str.). 

Pædagogen/læreren indsamler kortene farvevis og laminerer dem. Hver farve får sin egen pose/kurv, som eleverne kan trække fra. Én farve kort bruges ad gangen, så alle elever får deres idé i spil, inden næste farve kort benyttes. 

Der laves et system, så alle elever skiftes til at trække et kort fra posen/kurven. Ligeledes anbefales det at organisere, hvem eleven skal udføre handlingen overfor, så dette også fordeles ligeligt i klassen.

 

Læreren/pædagogen følger hver dag op på, hvordan det er gået med kortet fra i går. Gik det efter hensigten? Hvordan føltes det at gøre noget godt for en klassekammerat? Hvordan oplevede klassekammeraten handlingen - blev personen glad? Hvis ikke, hvad kunne der så gøres anderledes en anden gang?

 

 

 

Hvad gør eleverne

Eleverne tegner én handling på hvert stykke karton. Evt. hjælper en voksen med at beskrive, hvad handlingen går ud på.

Eleverne kan evt. skrive navn på kortene, inden de afleverer dem.

Hver dag trækker en elev på skift et trivselskort. Det er meningen, at eleven skal udføre den handling, der er på kortet, over for en klassekammerat. 

Eleverne fortæller om deres erfaringer og oplevelser med trivselskortene.

Tegn på læring

Tegn på læring skal tydeliggøre for læreren og for eleverne, om eleverne får et læringsudbytte af de konkrete undervisningsforløb. Tegn på læring er tegn på, om eleven er på vej - eller har nået målet. I det følgende er opstillet tegn på læring i tre niveauer:

Omsatte læringsmål

- Eleverne kan komme med eksempler på, hvordan andre kan gøre dem glade.

- Eleverne kan dele deres ideer til, hvad der gør andre glade.

- Eleverne kan se, at deres handlinger har værdi for andre. 

 

 

Tegn på læring

 - Eleven formulerer selvstændigt eller med hjælp et konkret eksempel.

 

- Eleven udtrykker sig omkring, hvad han/hun følte i situationen.

 

- Eleven deltager aktivt og engageret i både proces og senere udførelse.

 

- Eleven kan forestille sig, hvordan en specifik handling kan opfattes forskelligt af forskellige mennesker.

 

- Eleven får idéer, der ikke kun afspejler egne ønsker og behov.

 

- Eleven udtrykker sine følelser omkring, hvordan han/hun oplever handlingen, og hvilken forskel det har gjort.

 

- Eleven udtrykker glæde og stolthed over, at kunne gøre noget positivt for andre.

 

Evaluering

Tegnene på læring anvendes som led i den løbende evaluering. Herudover evalueres aktiviteten i sammenhæng med det forløb, den indgår i.

Aktiviteten evalueres løbende ud fra de beskrevne ‘tegn på læring’. Oplever man, at nogle af læringsmålene er særligt vanskelige, kan man fordybe sig yderligere i dette område. Er det for eksempel svært for eleverne at sætte sig ind i, hvad der kan gøre andre glade, kan man sætte fokus på elevernes forskelligheder i klassen og lave små rollespil, der viser, hvordan man kan reagere forskelligt på samme situation. Er der forskel på, hvordan eleverne behandler hinanden, når de skal udføre aktiviteterne, kan det være tegn på, at man skal koncentrere sig yderligere om at skabe gode, respektfulde relationer på tværs af klassen.

Hvis eleverne ikke udtrykker glæde og stolthed over deres indsats og den værdi, de skaber for andre, kan det også her give mening at undersøge, hvad der er på spil. Gør handlingerne ikke en reel forskel? Er modtageren utydelig omkring værdien af handlingen? Eller har eleverne måske tendens til at undervurdere værdien af deres egen indsats? Med grundig, løbende opfølgning skaber denne undervisningsaktivitet gode muligheder for at styrke klassefællesskabet og de enkeltes kompetencer, ligesom der hurtigt vil blive skabt opmærksomhed på eventuelle udfordringer i klassen, der kan have behov for særligt fokus.

Aktiviteten "Trivsel og det gode klassefællesskab - succesoplevelser for alle er udarbejdet af ”mindthefuture.dk” for Fonden for Entreprenørskab.

 

 

Forenklede Fælles Mål

Børnehaveklassen
Børnehaveklassen
Engagement og fællesskab
Deltagelse
Fase 1
Eleven kan opbygge og efterleve klassens normer
Eleven har viden om skolenormer, herunder normer for digital adfærd
Engagement
Fase 1
Eleven kan tage initiativ og fastholde valg
Eleven har viden om mulighed for indflydelse i sociale og faglige fællesskaber
Samvær og samarbejde
Fase 1
Eleven kan etablere og vedligeholde positive relationer
Eleven har viden om spilleregler for samvær