Tsunamier

Når der skal arbejdes med tsunamier, bliver flodbølgerne i Asien i slutningen 2004 og Japan i 2011 naturlige omdrejningspunkter. Der findes en lang række ressourcer på nettet, der kan inddrages i undervisningen. Begynd forløbet med en introduktion i klassen, hvor du viser film, der beskriver, hvordan tsunamier opstår, og hvad der sker, når de rammer kysten. Her kan fx anvendes de film, der er vist herunder.

Fra Fælles Mål til omsatte læringsmål

I det følgende er opstillet læringsmål for aktiviteten på baggrund af Fælles Mål.

  • Eleverne kan med ord fra pladetektonikken beskrive, hvordan en tsunami opstår
  • Eleverne kan på kort over pladegrænser undersøge, hvilke områder der har været eller kan blive ramt af tsunamier
  • Eleverne kan med tegning eller model illustrere, hvordan en tsunami forløber 

Undervisningsaktivitet

Forslag til aktiviteter

Efter at have arbejdet med eller tjekket, at eleverne har den grundlæggende forståelse af pladetektonik, kan eleverne se de små film her fra siden. De er på engelsk, men gennemgå processerne sammen med eleverne. Så kan eleverne snart bruge filmene selv

Selv om tsunamier opstår på store dybder, er det muligt at lave aktiviteter, der viser en tsunamies kræfter. 

En tur til stranden vil oftest gøre det muligt at se, hvordan en lille bølge ude på vandet, der fx er fremkommet ved, at et skib er passeret, inde ved stranden rejser sig i højden, inden den kammer over.

I et aflangt akvarium kan man opbygge en "strand" i den ene ende, og fylde vand i, så det når lidt op på stranden. Med et mindre redskab kan man lave bølger, der slår op på stranden. Med en plade, der når helt ud i siderne, kan man illustrere en tsunami. Når pladen trækkes tilbage (et "jordsælv"), stiger vandet bag pladen og falder ved stranden. Når pladen umiddelbart derefter trækkes op, vender vandet tilbage med fuld kraft og skyller hen over "stranden". Se en større hjemmelavet tsunamimodel på foto.

Hvad gør læreren?

Læreren skal sørge for at sætte fortællingen om en tsunami ind i den rette kontekst om pladetektonik. F.x. i forlængelse af arbejdet med Pladetektonik og geologi.

Når en oceansbundsplade presses ned under en anden oceanbundsplade, opstår der store spændinger. Når disse spændinger udløses, udløser det et jordskælv på havbunden. Dette jordskælv bevirker, at  der på dybt vand opstår en havbølge, som udbreder sig med op til ca. 700 km/t. I dybet er højden af bølgen under ½ meter, men når vanddybden falder ved kysten aftager hastigheden og bølgelængden, men til gengæld øges bølgehøjden.En tsunami kan således være ødelæggendde langt ind på land.

Viser eleverne filmklip om tsunamier og diskuterer processerne med eleverne.

Gennem arbejde med de to kendte tsunamier fra henholdsvis Asien og Japan hjælpes eleverne til forståelse af forløbet af en tsunami.

Hvad gør eleverne

Eleverne bruger de kort, de har fra arbejde med pladetektonik til at vise, hvor der er mulighed for at der kan forekomme en tsunami.

På samme kort viser de, hvilke pladetektoniske processer, der var medvirkende til tsunamierne i Asien i slutningen 2004 og Japan i 2011.

Forløbet af en tsunami illustreres ved hjælp af tegning og evt. gennem en model, som den, der er vist øverst på siden.

Tegn på læring

Tegn på læring skal tydeliggøre for læreren og for eleverne, om eleverne får et læringsudbytte af de konkrete undervisningsforløb. Tegn på læring er tegn på, om eleven er på vej - eller har nået målet. I det følgende er opstillet tegn på læring i tre niveauer:

Omsatte læringsmål

Eleverne kan med ord fra pladetektonikken beskrive, hvordan en tsunami opstår

Tegn på læring

  1. Eleven viser, hvor der er mulighed for, at der kan opstå en tsunami
  2. Eleven forklarer, hvordan der kan opstå spænding mellem to plader
  3. Eleven redegør for processen fra et udløst jordskælv under vand til der osptår en tsunami

Omsatte læringsmål

Eleverne kan på kort over pladegrænser undersøge, hvilke områder der har været ramt af tsunamier

Tegn på læring

  1. Eleven fortæller om mindst de to tsunamier i Asien i 2004 og i Japan i 2011
  2. Eleven redegør for hvilke forhold, der skal være til stede for, at der kan opstå en tsunami
  3. Eleven udpeger, hvor der er stor sandsynlighed for tsunamier

Omsatte læringsmål

Eleverne kan med tegning eller model illustrere, hvordan en tsunami forløber 

Tegn på læring

  1. Eleven illustrerer med tegning et jordskælv, der udløses under vand
  2. Eleven demomstrerer bølgers udbredelse fra et punkt
  3. Eleven viser med model eller tegning, hvordan en tsunami forløber

Evaluering

Tegnene på læring anvendes som led i den løbende evaluering. Herudover evalueres aktiviteten i sammenhæng med det forløb, den indgår i.

Efter at have arbejdet med tsunami et stykke tid, har eleverne fået så stor indsigt, at de selv kan lave en fortælling om de processer, de så på de engelsksprogede videofilm. Lad eleverne i grupper lave en egen indtaling, der kan ledsage videofilmene. Grupperne (fx. 4-5 stk.) kan nu se og høre hinandens udgaver og give hinanden konstruktiv kritik.

Forenklede Fælles Mål

Geografi
7. - 9. klasse
Modellering
Jorden og dens klima
Fase 1
Eleven kan med temakort og digitale animationer beskrive pladetektonik
Eleven har viden om tektoniske plader og deres bevægelser
Fase 2
Eleven kan med modeller forklare pladetektonikkens indflydelse på levevilkår
Eleven har viden om naturkatastrofer og påvirkning fra pladetektonisk aktivitet

Relaterede links

Denne film viser nogl.e af de katastrofer, der indtraf, da Japan i 2011 blev ramt af en tsunami
Samling af amatørfotografers oplevelse af tsunamien 26/12 2004