Undervisningsdifferentiering

Hvad er undervisningsdifferentiering? Og hvordan bruger man det i sin egen praksis som lærer?

Undervisningsdifferentiering handler om inklusion. Alle eleverne skal have en meningsfuld plads i skolens fællesskab, hvor fagligheden, det personlige og det sociale udvikles.

Undervisningsdifferentiering er et princip, som ligger til grund for undervisningen. Et princip som tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger, potentialer, behov og interesser, for at man kan udnytte disse forskelligheder til at opnå individuelle og fælles mål.

Team

Elever befinder sig på forskellige niveauer i en klasse, og kan ikke lære ud fra samme forudsætninger. Det er dermed op til underviseren at differentiere og tilpasse undervisningen, så hver enkelt elev bliver udfordret, og udvikler sig ud fra det faglige niveau, de har.

Fra en delt skole til undervisningsdifferentiering

I 1993 lovgjordes og indførtes enhedsskolen i Danmark, hvor der op gennem 1900-tallet havde været en delt skole. Dette medvirkede til, at der ikke længere skulle foretages permanente niveaudelinger af eleverne. For at sikre at alle elever blev udfordret i undervisningen, indførte man princippet om undervisningsdifferentiering, som fremstår som et alternativ til niveaudelingen.

Undervisningsdifferentiering i praksis

Hvad skal der til?

Undervisningsdifferentiering kræver, at lærerne planlægger undervisningen ved at gøre sig professionelle overvejelser om fem forhold:

  • Indhold / Mål
  • Metoder
  • Organisering
  • Materialer
  • Tid

Disse forhold kan inkorporeres i en undervisningsplan, hvor der kan dannes et overblik over disse didaktiske overvejelser. Se relaterede moduler for et forelsag til, hvordan en undervisningsplan kan se ud.  

Man har med 1993-loven bevæget sig fra at elevdifferentiere til at undervisningsdifferentiere. Det bliver dermed en læreropgave at ”diagnosticere” den enkelte elevs læringsmuligheder og præstationsgrænser. Man må altså forholde sig til den enkelte elev ved at vurdere fortløbende og diagnosticere elevens forudsætninger. Dette gøres bl.a. gennem evaluering af eleven og kan basere sig på alt hvad eleven foretager sig i skolen. På baggrund af denne vurdering udformer læreren sin undervisning ud fra de elevforudsætninger og det færdighedsniveau, der måtte være i klassen. På denne måde bliver undervisningen indrettet således, at eleverne hele tiden rykker sine faglige kompetencer. For mere viden om evaluering, se under relaterede moduler!

Set ud fra tre kritierier, når der skal differentieres, et personligt, et indholdsmæssigt og et metodisk, afleder der sig nogle forskellige arbejdsformer. Heraf kan f.eks. frontalundervisning, gruppeundervisning, pararbejde og individuelt arbejde nævnes. Dette er altså en måde, hvorpå man som lærer kan differentiere sin undervisning, så den så vidt muligt passer til alles behov. 

Det er dog lettere sagt end gjort. Hvis den enkelte elevs læring skal tilgodeses, samtidig med at man bevarer fællesskabets muligheder, kræver det, at man er villig til at eksperimentere med forskellige undervisningsmetoder. Se nogle af de relaterede moduler ude til højre, for at få nogle bud på, hvordan det kan gøres.

Relaterede links

Kronik om undervisningsdifferentiering, skrevet af professor ved DPU Jens Rasmussen.
Nr. 2 kronik om undervisningsdifferentiering, skrevet af professor ved DPU Jens Rasmussen.
Undervisningsdifferentiering og Mediated Learning Experience
Artikel på Folkeskolen.dk
Rød, gul og grøn : En metode til undervisningsdifferentiering, der virker