Vejr og klima i Grønland

Her gives en indføring til vejr og klima i den isfrie del af Grønland. Permafrost og muligheder for landbrug inddrages.

Vejr og klima i Grønland

Grønland bliver forbundet med is, både kælvende gletsjere, isbjerge, havis og indlandsis. Der hersker polarklima i Grønland, den isfrie del af landet veksler mellem ørken (især mod nord) og tundra, hvor nedbøren er større og temperaturen lidt højere. Aller sydligst i Grønland, omkring 60 °N, er der i lune dale lidt birkeskov og eksperimenter med agerbrug og fåreavl. Dyrelivet er artsfattigt på land, men meget rigt i havet.

Grønlands vejr kan følges statistisk, fra satellitfotos og fra webcams. Bemærk i øvrigt inuit-begreberne sila eller silap inua.

Sila eller silap inua

Sila, flertydigt begreb på grønlandsk for vejr, forstand og verdensordenen, personificeret i Silap inua 'vejrets ejer eller person'. I lighed med Havkvinden og Månemanden bestemte Sila over menneskenes livsbetingelser, men forestillingerne omSila var mere vage. Ved tabubrud fremkaldte Sila stormfuldt vejr.

Kilde: Denstoredanske.dk

Omfang

Denne webside kan bruges i et kort- eller længerevarende forløb i fagene naturgeografi eller geografi.

Formål

Formålet er at forstå de vejr- og klimaforhold, som grønlænderne lever under i den isfrie del af Grønland samt det omgivende hav. Erhvervsmæssigt er grønlænderne mest vendt mod havet, men der er en spændende udvikling i Sydgrønland indenfor landbrug. Mht. selve indlandsisen henvises til den særskilte webside herfor. Indlandsisen. 

Sommersol i Sydgrønland
© Laust Wium Olesen

Sommersol i Sydgrønland

Forberedelse

Nedenstående faglige kernestof m.m. kan være forudsat eller være en del af et forløb.

Naturgeografi: Kendskab til klimaforhold i Arktis, klimaændringernes betydning højt mod nord og feedbackprocesser er en forudsætning. Brug af Google Earth. Kernestof: Natur- og menneskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund. Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår.

Evt. kan man samarbejde med historie om nordboernes kolonisation af Grønland for godt 1000 år side.

 

Gennemførelse

Nedenfor forslag til undervisningsaktiviteter i naturgeografi/geografi:

1. Brug Google Earth til at få et grundigt kendskab til topografien i den isfrie del af det arktiske område, både den på land og den under vand/is. Fokuser på områderne omkring byer og bygder. Forsøg at generalisere omkring byer og bygders placering i forhold til land og hav.

2. Analyser klimaet i Grønland ud fra hydrotermfigurerne. Karakteriser hver af årstiderne. Analyser forskelle mellem nord og syd samt øst og vest. Se placeringen af hydrotermfigurerne her.

3. Undersøg vejrekstremer i Grønland hos DMI. Undersøg både temperaturer, nedbør, soltimer, vindforhold mm. Sammenlign med danske vejrekstremer. Forklar forskelle og konkluder.

4. Landskabet der prutter

Med stigende temperaturer globalt og specielt i Arktis er der risiko for at permafrosten forsvinder. Dette kan have mange konsekvenser. Se de fire små film nedenfor og løs opgaverne:

  1. Et skoleeksempel
  2. Klimastation i tundraen
  3. Permafrosten og klimaændringer
  4. Metanproduktion

Opgaver:

  1. Hvad er permafrost?
  2. I hvilke klima- og plantebælter kan permafrosten optræde? Se hydrotermfigurer og kort.
  3. Hvilke problemer opstår der lokalt, hvis permafrosten forsvinder?
  4. Hvilke globale konsekvenser kan det få?

Tip: Med Geo-Nyt 75 i 2012 udsendtes en CD med en længere film om emnet. Brug denne i stedet. Den illustrerer også på fortrinlig vis, hvordan geologistuderende er på feltarbejde.

Marts 2014 udkom Geografisk Orientering med et tema om permafrost, med særligt fokus på permafrost i Grønland.

Frisk salat i Grønland
© Laust Wium Olesen

Friske grøntsager er vildt dyre i Grønland. En grønlandsk egenproduktion ville måske hjælpe herpå.

5. Landbrug i Grønland

Global opvarmning har også ramt Grønland. I flere områder af Sydgrønland er der nu landbrug, og det grønlandske selvstyre har oprettet en forsøgsgård  og skole for landbrugserhvervet i Grønland.

I Upernaviarsuk findes der 3 forskellige uddannelser:

  • Fåreholderuddannelsen
  • Produktionsgartner
  • Væksthusgartner

Undersøg de klimatiske og geologiske betingelser for landbrug i Sydgrønland på disse links: Klima - Jordbund.

Undersøg selvstyrets begrundelser for støtten til et grønlandsk landbrug.

Upernaviarsuk, græsgange
© Laust Wium Olesen

Området ved Upernaviarsuk forsøgsstation og landbrugsskole. Se endvidere billedgalleri nedenfor.

Opfølgning

Vurder udsigterne for grønlandsk landbrug. Inddrag landbrugsstatistik.

Kreditering

EMU-redaktør Laust Wium Olesen, naturgeografi og geografi. Samt redaktør af temaerne for Rigsfællesskabet.

Relaterede filer

Bygden Saqqaq ligger smukt ud til Disko-bugtens store isbjerge. Billedstørrelse 8400 x 1000 pixels

Relaterede links

Fra klimadiagramme.de er der 13 hydrotermfigurer, der gør det muligt at lave en grundig klimatisk analyse af Grønland.
DMI tilbyder vejr-, farvands- og isudsigter for Grønland. Der er "byvejr" for en lang række byer og vejrarkiv for 13 klimastationer. Der findes friske satellitfotos i lav opløsning, hele Grønland dækkes af 4 billeder. Hos DMI præsenteres nyt om de kolde og varme havstrømme, der er med til at påvirke Grønlands klima.
Artikel på videnskab.dk januar 2012: Vikingerne dyrkede korn i Grønland: Et hold danske forskere fra Nationalmuseet gjort et enestående fund i form af bittesmå stykker forkullet kornaks i en grønlandsk vikingemødding. Fundet beviser endegyldigt, at de første nordboere rent faktisk dyrkede byg. De var i stand til at producere den vigtigste ingrediens, der skulle til for at brygge øl, koge grød eller bage brød, hvilket traditionelt udgjorde hjørnestenene i vikingernes næringsrige kost. (citat)
Vikingerne på Grønland levede med barske klimaforværringer i op mod 200 år, viser en ny ph.d.-afhandling (2015). Dermed afliver studiet fortællingen om, at det var klimaforandringerne, der tog livet af de hårdhudede nordboere.
Videnskab.dk opsummerer trusler i relation til Arktis og anviser løsningsmuligheder.
Videnskab.dk: Forskerne studerer permafrosten i Finsk Lapland. I takt med at jordbunden tør op, risikerer vi, at store mængder dinitrogenoxid bliver udledt. Dinitrogenoxid er en overset drivhusgas, der er næsten 300 gange gange så potent som CO2 og en forholdvis uudforsket komponent i Arktis udledning
På websiden ses information om Upernaviarsuk stationen med landbrugsforsøg og landbrugsundervisning i et sub- til lavarktisk område.
I 2013 begyndte Institut for Agroøkologi for egne midler forskning i Sydgrønland.
Videnskab.dk har talt med bogens forfatter Bo Elberling.