Vies de collégiens - Adomania

16 korte videoklips med nogle unge og forfriskende skoleelever fra Clermont-Ferrand, der fortæller om deres hverdagsliv på et meget let og forståeligt fransk.

En alletiders serie til franskundervisningen - fra 7. til 9. klasse

elever der går på gade

Vies de collégiens er en dokumentar om unge franske skoleelever. De er mellem 11 og 14 år og går på "collège" i byen Clermont-Ferrand.

I serien på 16 afsnit fortæller de om deres hverdagsliv i og uden for skolen: deres musiksmag, sport, mode, deres fremtidsplaner, de viser deres hjem, taler om venskab m.m..

Sværhedsgraden strækker sig fra niveau A1 til niveau A2 og kommer godt rundt om alle kompetencer områder.

Til hver afsnit findes der:

  • en video på 2-3 minutter
  • et lydmanus (La transcription)
  • en lærervejledning (Fiche enseignant)
  • et arbejdsark til udprint (Fiche apprenant)
  • ekstra materiale (La fiche matériel)

Alle arkene findes både som PDF og DOCX filer, hvilke giver lærerne mulighed for at tilpasse materialet.

Afsæt ca. 3-4 lektioner alt efter, hvor meget man ønsker at bruge tid på opgaverne og produktet.

På la ”Fiche enseignant” finder du:

  • læringsmål
  • tema
  • niveau
  • målgruppe
  • forslag til et produkt
  • antal lektioner
  • facit
  • ideer til organisering af undervisningen

I den vedhæftede PDF-fil, finder du omsatte læringsmål på dansk for hvert afsnit, samt en kort beskrivelse af det foreslåede produkt.

Læs mere Vis mindre

Forenklede Fælles Mål

Fransk
5. - 7. klasse
Mundtlig kommunikation (obligatorisk)
Samtale (obligatorisk område)
Fase 3
Eleven kan gennemføre korte dialoger om nære emner med støtte i et forlæg (vejledende mål)
Eleven har viden om enkle kommunikationsstrategier (vejledende mål)
Præsentation (obligatorisk område)
Fase 3
Eleven kan i et enkelt sprog tale om nære emner (vejledende mål)
Eleven har viden om forberedelse af enkle præsentationer på fransk (vejledende mål)
8. - 9. klasse
Mundtlig kommunikation (obligatorisk)
Samtale (obligatorisk område)
Fase 1
Eleven kan med nogen støtte samtale om hverdagsemner (vejledende mål)
Eleven har viden om relationsbundne udtryk (vejledende mål)
Præsentation (obligatorisk område)
Fase 1
Eleven kan i et enkelt sprog tale om et emne (vejledende mål)
Eleven har viden om metode til at søge ordforråd (vejledende mål)

Relaterede filer

Find alle omsatte læringsmål på dansk.

Relaterede links

Find alle afsnit i serien.