Geografiolympiade 2019

Den næste internationale geografiolympiade finder sted i Hong Kong, 30. juli-6. august 2019

Den Internationale Geografi Olympiade (iGeo) er en konkurrence i geografi mellem elever fra hele verden i både teori, praktiske øvelser og feltarbejde. Den internationale geografiolympiade finder sted hvert år og afholdes i år i Hong Kong. Fra hvert land deltager 4 elever. I år var der 45 lande repræsenteret ved den 13. iGeo, som fandt sted i Quebec i Canada. Her opnåede de danske deltagere et fint resultat med 2 bronzemedaljer.

De teoretiske prøver foregår uden andre hjælpemidler end en lommeregner. Opgaverne kan løses af alle
elever med interesse for geografi, dvs. hf elever med geografi/NF, af elever der har naturgeografi C eller B,
samt af elever med geovidenskab A. Opgaverne vil have en sværhedsgrad og faglig bredde, der gør det
muligt for alle at være med samtidig med, at det er muligt at sortere blandt de indsendte.
Vi forventer ikke, at eleverne kan løse alle de teoretiske opgaver – de bedste elever løser typisk 30-40 % af
opgaverne svingende fra år til år. De tre bedste besvarelser fra skolen sendes til styregruppen – gerne med
en lærerkommentar om elevens normale standpunkt i geografi/naturgeografi, mulige geografiske
interesser og andre relevante kommentarer.

Onsdag den 2. november 2018: Deadline for tilmelding af elever til den indledende runde. Tilmeldingen
sker pr. e-mail til Birgit Sandermann Justesen på Birgitjustesen@gmail.com.

Se iøvrigt https://www.scienceol.dk/ - den danske side om Science OL

Relaterede filer

Invitation til Geografiolympiaden 2019
Rapport fra olympiaden 2018

Relaterede links

Den danske side om de forskellige fags olympiader