Gratis seminar i Prag for undervisere ved EUD og på gymnasier

Mulighed for deltagelse i gratis kontaktseminar “Using eTwinning in KA2 School–To–School Partnerships”, 29. aug. til 1. sept. 2018. Ansøg nu og senest 29. maj.

Om seminaret

På dette seminar får tre danske deltagere gennem eTwinning mulighed for at finde partnere til Erasmus+ Skoleudvekslingspartnerskab, hvor eTwinning skal bruges som samarbejdsplatform.

Der er ikke noget specielt fagligt eller pædagogisk tema for kontaktseminaret. Enhver underviser, uanset faglig profil, ved EUD eller en gymnasial uddannelse kan søge om deltagelse. 

Det forventes, at deltagerne vil være aktive i forhold til partnersøgning og formulering af Erasmus+ Skoleudvekslingspartnerskab med anvendelse af eTwinning.

De tjekkiske værter dækker udgifter til ophold og seminar, og den danske eTwinning National Support Service (NSS) hos Styrelsen for It og Læring (STIL) dækker flybillet med max. kr. 1500. 

Læs mere om betingelserne ved eTwinning-rejser ved at følge linket til "Når du skal rejse med eTwinning."

 

Ansøgning

Når du ansøger, skal du forinden indsendelse af den korte, elektroniske ansøgningsformular sikre dig accept fra din lokale leder.

Ansøg senest 29. maj og gerne før.

Har du spørgsmål, så skriv til etwinning@stil.dk