Perspektivering (obligatorisk)
Perspektivering i naturfag (obligatorisk område)
Eleverne har igennem arbejdet med fysik/kemi og de fællesfaglige fokusområder i 7.-9. klasse tilegnet sig viden om og færdigheder i at arbejde med relevante problemstillinger med naturfagligt indhold, herunder større teknologiske, økonomiske eller samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder. I 10. klasse skal eleverne fortsat arbejde med at opnå viden om, hvordan naturvidenskabelige erkendelser opnås, altså hvordan viden udvikles, konsolideres og udbygges. Elevernes eget arbejde med at undersøge, modellere og kommunikere afspejler mange af de processer, der foregår i videnskabelig forskning. Derfor skal eleverne opleve, hvordan det kræver kreativitet og fantasi at formulere en ny videnskabelig idé, og at nye videnskabelige konklusioner ofte udsættes for tvivl og kritik, samt at de løbende forsvares og kan revideres. Endvidere skal eleverne opnå tillid til, at fysik og kemi er fag, der kan give dem muligheder for uddannelse og job i fremtiden, og at fagene har potentiale til at bidrage til at løse en del af samfundets problemer samt skabe nye muligheder.
Fase 1
- Færdighedsmål
Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og udvikling i samfundet (vejledende mål)
- Vidensmål
Eleven har viden om naturfags betydning for udvikling i samfundet (vejledende mål)
Stof og stofkredsløb (obligatorisk område)
I forløbet arbejdes med stofkredsløb med fokus på forhold, som skyldes henholdsvis naturlige processer og påvirkninger, der er begrundet i menneskelig aktivitet. Der skal være særligt fokus på elevernes og samfundets handlemuligheder i et bæredygtigt perspektiv.
Fase 1
- Færdighedsmål
Eleven kan forklare naturgivne og samfundsskabte forandringer i stofkredsløb (vejledende mål)
- Vidensmål
Eleven har viden om generelle kendetegn ved stofkredsløb (vejledende mål)
Partikler, bølger og stråling (obligatorisk område)
I forløbet skal eleverne arbejde med det elektromagnetiske spektrum med fokus på de konsekvenser, som de forskellige strålingstyper har. Det er centralt, at eleverne kan argumentere for forebyggende tiltag eller nye anvendelsesmuligheder for stråling.
Fase 1
- Færdighedsmål
Eleven kan beskrive konsekvenser af elektromagnetisk stråling (vejledende mål)
- Vidensmål
Eleven har viden om virkninger af elektromagnetisk stråling (vejledende mål)
Energiomsætning (obligatorisk område)
I forløbet fokuserer undervisningen på, hvilke energiteknologier der har potentiale til at løse globale udfordringer i forhold til forsyningssikkerhed og udledning af stoffer til omgivelserne. Det er komplekse problemstillinger, hvor også hensynet til en bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget inddrages og perspektiveres til den generelle udvikling i samfundet.
Fase 1
- Færdighedsmål
Eleven kan diskutere naturgivne og samfundsmæssige faktorer, der har betydning for valg af energiteknologier (vejledende mål)
- Vidensmål
Eleven har viden om naturgrundlagets betydning for energiforsyning (vejledende mål)
Jorden og Universet (obligatorisk område)
I forløbet skal eleverne relatere rumforskning til erkendelser inden for naturvidenskaben. Der er fokus på, at udvikling af ny viden kan give uforudsete muligheder og nye erkendelser med betydning for hverdag og samfund. Forløbet skal inddrage nyere rumforskning, fx forskning i mørkt stof, opdagelse af exoplaneter og rumteknologi.
Fase 1
- Færdighedsmål
Eleven kan forklare sammenhænge mellem udforskning af rummet og naturvidenskabelige erkendelser (vejledende mål)
- Vidensmål
Eleven har viden om astronomi og rumforskning (vejledende mål)
Produktion og teknologi (obligatorisk område)
I forløbet skal eleverne vurdere teknologiers bæredygtighed og deres effekt på naturgrundlaget. I vurderingen inddrages forsyningssikkerhed, energiperspektiver og miljøaspekter.
Fase 1
- Færdighedsmål
Eleven kan vurdere en teknologis bæredygtighed (vejledende mål)
- Vidensmål
Eleven har viden om teknologiers effekt på naturgrundlaget (vejledende mål)