Modellering (obligatorisk)

7. - 9. klasse

Eleven kan anvende og vurdere modeller i geografi

Kompetenceområdet modellering består af fem færdigheds- og vidensområder: 

Modellering i naturfag er naturfaglige mål og er enslydende for naturfagene i udskolingen. Disse fokuserer på, at eleverne kritisk kan udvælge modeller og selv kan udvikle modeller til forklaring af naturfaglige forhold. 

Demografi og erhverv fokuserer på modeller til forklaring af befolknings- og erhvervsstrukturers betydning for levevilkår på lokalt og globalt plan. 

Jordkloden og dens klima fokuserer på modeller til at eksemplificere det geologiske kredsløb og betydningen for folks levevilkår. 

Globalisering fokuserer på modeller til forklaring af relationer mellem lande på globalt plan. 

Naturgrundlag og levevilkår fokuserer på modeller til forklaring af landskaber, naturudnyttelse og bæredygtighed. 

Naturgrundlag og levevilkår fokuserer på modeller til forklaring af landskaber, naturudnyttelse og bæredygtighed. 

Obligatorisk

Modellering i naturfag (obligatorisk område)

Først i trinforløbet udvides elevernes kendskab til modeller fra undervisningen i natur/teknologi. Eleverne skal lære, at modeller forenkler og kun repræsenterer udvalgte aspekter af virkeligheden. Eleverne skal anvende modeller til beskrivelse og forklaring samt lære, at modeller også bruges til at beskrive genstande og processer, som ikke kan iagttages direkte. Modellerne omfatter bl.a. kort, diagrammer, rumlige modeller, analogier, matematiske sammenhænge, tegninger, animationer og computersimuleringer.

Senere i trinforløbet skal eleverne lære, at et givet fænomen kan repræsenteres af forskellige modeller med forskellige karakteristika. Eleverne skal arbejde med at forstå forholdet mellem en model og det fænomen, som modellen repræsenterer, herunder også konsekvenserne af valg af model. Herved udvikles elevernes evne til at finde og selv udvikle modeller, som sammenfatter egne iagttagelser eller observationer. Eleverne skal kunne bevæge sig fra virkelighed til model og fra model til virkelighed.

Sidst i forløbet skal eleverne anvende, vurdere og ændre modeller på baggrund af vurderingskriterier for naturfaglige modeller. 

Fase 1

Færdighedsmål

Eleven kan anvende modeller til forklaring af fænomener og problemstillinger i naturfag (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om modellering i naturfag (vejledende mål)

Fase 2

Færdighedsmål

Eleven kan vælge modeller efter formål (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om karakteristika ved modeller i naturfag (vejledende mål)

Fase 3

Færdighedsmål

Eleven kan vurdere modellers anvendelighed og begrænsninger (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om vurderingskriterier for modeller i naturfag (vejledende mål)

Demografi og erhverv (obligatorisk område)

Udgangspunktet er forklaringsmodeller til at vise befolkningens sammensætning og udvikling over tid. Eleverne skal gennem fysiske og digitale læremidler og simuleringer arbejde med bl.a. temakort, befolkningsligning, befolkningspyramider, befolkningsprognoser, fødselsrate, fødselsoverskud, dødsrate, emigration, immigration og push/pull-effekt.

Eleverne skal arbejde videre med forholdet mellem naturgrundlaget og befolknings- og erhvervsudviklingen. Eleverne skal bl.a. arbejde med opdeling i primære, sekundære, tertiære og kvartære erhvervsgrupper, dyrknings- og produktionsvilkår samt bosætningsmønstre. 

Endelig skal eleverne sammenholde modeller for at beskrive og analysere samfundsudviklingen på lokalt og globalt plan med fokus på bæredygtig udvikling. Der skal bl.a. arbejdes med den demografiske transitionsmodel og relationer mellem fattige og rige lande.

Fase 1

Færdighedsmål

Eleven kan med modeller forklare befolkningsudvikling, herunder med digitale simuleringer (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om befolkningsligningen og befolkningspyramider (vejledende mål)

Fase 2

Færdighedsmål

Eleven kan forklare sammenhænge mellem befolkningssammensætning, erhvervsstruktur og naturgrundlag (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om modeller til illustration af sammenhænge mellem befolkning og erhverv (vejledende mål)

Fase 3

Færdighedsmål

Eleven kan vurdere befolkningsmodellers anvendelighed til analyse af samfundsudvikling (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om den demografiske transitionsmodel (vejledende mål)

Jorden og dens klima (obligatorisk område)

Med udgangspunkt i forklaringsmodeller arbejder eleverne med Jordens opbygning, den geologiske udvikling og det geologiske kredsløb. Eleverne skal gennem fysiske og digitale læremidler arbejde med bl.a. temakort, animationer, digitale positionssystemer og pladetektoniske begreber.

Eleverne skal arbejde videre med råstoffers sammenhænge med pladetektonik og betydningen for levevilkår. Der skal bl.a. arbejdes med lithosfæren, bjergkædedannelse, jordskælv, vulkanisme, grundfjeld, forvitring, erosion, transport- og aflejringsformer og betydningen af geologiske processer i forhold til naturkatastrofer og menneskers levevilkår.

Sidst i trinforløbet fokuserer undervisningen på at forklare pladetektonikteorien, herunder gennem simuleringer, som baggrund for at forstå den geologiske udviklingshistorie.

Fase 1

Færdighedsmål

Eleven kan med temakort og digitale animationer beskrive pladetektonik (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om tektoniske plader og deres bevægelser (vejledende mål)

Fase 2

Færdighedsmål

Eleven kan med modeller forklare pladetektonikkens indflydelse på levevilkår (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om naturkatastrofer og påvirkning fra pladetektonisk aktivitet (vejledende mål)

Fase 3

Færdighedsmål

Eleven kan med simuleringer forklare hovedargumenter for pladetektonikteorien (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om Jordens opbygning og den geologiske udvikling (vejledende mål)

Globalisering (obligatorisk område)

Med udgangspunkt i eget og andres forbrug skal eleverne arbejde med produktion, varer, tjenester og globalisering. Eleverne skal gennem fysiske og digitale læremidler arbejde med bl.a. temakort, diagrammer, råstoffer, produktionsbetingelser, etisk handel, mærkningsordninger, virksomheders CSR-politik, outsourcing, global arbejdsdeling, infrastrukturer, handelsmønstre, forbrug og forbrugsvaner.

Eleverne skal arbejde videre med sammenhænge mellem fattige og rige lande. Der skal inddrages bl.a. landekendskab, økonomisk og politisk verdensorden, fattigdomscirklen, BNP, HDI, lykkeindex, lav-, mellem- og højindkomstlande.

Endelig skal eleverne beskæftige sig med udviklingsbistand og bistandspolitik for at sætte lokale forhold i et globalt perspektiv. Der skal bl.a. inddrages kulturmøder, mellemfolkelig forståelse, multi- og bilateral bistand, nødhjælp og bistandsorganisationer, fx FN, Verdensbanken, EU og NGO’er.

Fase 1

Færdighedsmål

Eleven kan med modeller beskrive produktions- og forbrugsfordeling, herunder med digitale kort (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om modeller, der beskriver global arbejdsdeling (vejledende mål)

Fase 2

Færdighedsmål

Eleven kan med repræsentationer forklare fordeling og udvikling af fattige og rige lande (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om karakteristika ved fattige og rige lande (vejledende mål)

Fase 3

Færdighedsmål

Eleven kan med modeller vurdere udviklingsbistands betydning for modtager- og giverland (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om bistandsformer og bistandsorganisationer (vejledende mål)

Naturgrundlag og levevilkår (obligatorisk område)

Med udgangspunkt i det danske landskab skal eleverne arbejde med landskabers betydning for bosætningsmønstre og levevilkår. Eleverne skal ved hjælp af både fysiske og digitale læremidler arbejde med bl.a. temakort, diagrammer, animationer og landskabsmodeller. Der skal bl.a. inddrages udvikling af istidslandskabet, moræne- og dødislandskaber, smeltevandssletter, søer og åer, hævet havbund, havet, kysttyper, jordbunds- og bjergartsbestemmelser.

Eleverne skal arbejde videre med sammenhænge mellem landskaber og danske råstoffer. Der skal fokuseres på forklarende modeller til at beskrive råstofdannelse og lokalisering, herunder med digitale redskaber. I dette arbejde inddrages bl.a. den geologiske udvikling af danske landskaber, undergrunden, danske bjergarter, forvitring, is, vand og vinds erosions-, transport- og aflejringsformer, råstofindvinding og planlægning.

Sidst i forløbet skal eleverne arbejde med at vurdere, hvordan ændringer i levevilkår og naturudnyttelse kan have betydning for bæredygtig udvikling. Eleverne skal opnå viden om begrebet bæredygtighed, herunder at ressourcer udnyttes i et begrænset omfang, at genbrug og udnyttelse af vedvarende energi optimeres, samt at forurening minimeres, for at fremtidige generationer også kan have muligheder for et liv på Jorden.

Fase 1

Færdighedsmål

Eleven kan med modeller beskrive dannelse af karakteristiske danske landskabstyper, herunder med digitale animationer (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om dannelsen af danske landskabstyper (vejledende mål)

Fase 2

Færdighedsmål

Eleven kan med modeller for landskabs- og råstofdannelse forklare arealanvendelse, herunder med digitale redskaber (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om danske råstoffers dannelse, lokalisering og udvinding (vejledende mål)

Fase 3

Færdighedsmål

Eleven kan med modeller vurdere betydningen for bæredygtig udvikling af ændringer i levevilkår og naturudnyttelse (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om begrebet bæredygtighed (vejledende mål)

Undervisningsforløb

to drinksglas

Fællesfagligt forløb: "Rom og cola"

Rom & cola er en drink, mange unge kender til. Det fællesfaglige forløb gør rom & cola til genstand for naturfaglig undersøgelse.
Rigsfællesskabets tre dele
© Laust Wium Olesen & Google Earth

Metalressourcer

Metaller en begrænset ressource. Dette fællesfaglige undervisningsforløb sætter fokus på metaller og bæredygtighed. Er det fx muligt at have en bæredygtig minedrift på Grønland, og er genanvendelse af metaller i Danmark en bæredygtig løsning? Gennem elevernes egne undersøgelser skal de finde naturfaglige argumenter for en bæredygtig udnyttelse af metalressourcer i både Grønland og Danmark. Forløbet er fællesfagligt i fagene fysik/kemi og geografi.
Tørkeramt område

El Niño

Blandt de store vejrfænomener, der med mellemrum præger nyhederne, er El Niño. I dette modul redegøres for fænomenet, og det sættes i relation til forståelse af naturlige vejrændringer.
COLOURBOX1430027_0.jpg
© COLOURBOX

Pladetektonik og geologi

Pladetektonik og geologi er centrale emner for geografiundervisningen og indgår i flere af færdigheds – og vidensmålene i Fælles Mål for geografi.
Menneskemasse

Befolkningsudviklingen- et lokalt eller globalt problem?

Mens visse dele af verden oplever en konstant befolkningstilvækst, er der andre dele af verden, der har en negativ befolkningstilvækst. Det gør det svært for verdenssamfundet at stå sammen om spørgsmålet "Er befolkningsudviklingen et lokalt eller globalt problem"?

Faget i fokus

Faglig inspiration / læringsaktiviteter

Tsunami

Tsunamier

Når der skal arbejdes med tsunamier, bliver flodbølgerne i Asien i slutningen 2004 og Japan i 2011 naturlige omdrejningspunkter. Der findes en lang række ressourcer på nettet, der kan inddrages i undervisningen. Begynd forløbet med en introduktion i klassen, hvor du viser film, der beskriver, hvordan tsunamier opstår, og hvad der sker, når de rammer kysten. Her kan fx anvendes de film, der er vist herunder.