Perspektivering

7. - 9. klasse

Eleven kan perspektivere geografi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse

Kompetenceområdet perspektivering omfatter fem færdigheds- og vidensområder:

Perspektivering i naturfag er naturfaglige mål og er enslydende for naturfagene i udskolingen. Disse fokuserer på at relatere forhold i omverdenen til den tilegnede naturfaglige viden, og hvordan naturfaglig viden er blevet til.

Demografi og erhverv fokuserer på befolknings- og erhvervsudvikling og bæredygtig udvikling.

Jorden og dens klima omhandler det geologiske kredsløb, råstofudvinding, vand og carbons kredsløb samt klimaændringer.

Globalisering omhandler multinationale virksomheder og den teknologiske udviklings påvirkning af levevilkår, globale konflikter og muligheder for udvikling af bæredygtige samfund.

Naturgrundlag og levevilkår fokuserer på udnyttelse af og konsekvenser for naturgrundlaget i forhold til de involveredes interesser.

Læs mere om perspektivering i faget geografi

Obligatorisk

Perspektivering i naturfag

Først i trinforløbet skal eleverne udvide deres perspektiveringskompetence ved at forholde sig til problemstillinger, som ikke på forhånd er afgrænsede eller fagligt veldefinerede. Det omfatter bl.a. perspektivering i forhold til naturfaglige spørgsmål vedrørende elevernes hverdag, eller hvordan naturfaglig viden kan hjælpe med at belyse spørgsmål, som udspringer af mediernes omtale. 

Senere i trinforløbet skal eleverne i dialog med andre elever og med læreren finde relevante problemstillinger med naturfagligt indhold, herunder større teknologiske, økonomiske eller samfundsmæssige problemstillinger. Her er det også centralt at have fokus på samfundets og teknologiernes udviklingsmuligheder. Eleverne skal kunne afgrænse problemstillingerne, så der kan arbejdes med dem i undervisningen. Her kan samarbejdes med andre fag om et afgrænset tema og/eller en afgrænset problemstilling, hvilket kan give mulighed for at arbejde med utraditionelle synsvinkler og innovative løsningsforslag. 

Sidst i trinforløbet skal eleverne opnå indsigt i forskningens epistemologi, altså hvordan naturvidenskabelige processer forløber. Perspektivet skal vise, hvordan viden udvikles, konsolideres og udbygges, og hvordan elevernes eget arbejde med at undersøge, modellere og kommunikere afspejler mange af de processer, der foregår i videnskabelig forskning. 

Eleverne skal opleve, hvordan det kræver kreativitet og fantasi at formulere en ny viden-skabelig idé, og at nye videnskabelige konklusioner ofte udsættes for tvivl og kritik, og at de løbende kan forsvares og revideres. Dette kan bl.a. gøres ved inddragelse af nedslag i videnskabernes historie.

Færdighedsmål

Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden

Vidensmål

Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold

Færdighedsmål

Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder

Vidensmål

Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet bæredygtig udvikling

Færdighedsmål

Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden diskuteres og udvikles

Vidensmål

Eleven har viden om processer i udvikling af naturvidenskabelig erkendelse

Demografi og erhverv

Eleverne starter med at sammenligne befolkningsudviklingen i forskellige lande. Eleverne skal derfor have kendskab til de demografiske variable og til befolkningstæthed, overbefolkning og affolkning.

Eleverne arbejder videre med den globale arbejdsdelings konsekvenser for forskellige områder i verden, herunder vandringer og flygtninge, erhvervsfordeling og erhvervsskift, udkantsområder og vækstområder, urbaniseringsprocesser, aldersfordeling og forgubning.

Endelig analyserer eleverne udviklingstendenser og -muligheder lokalt og globalt ved at arbejde med teknologisk udvikling, innovative og teknologiske processer, produktivitet og forsørgerbyrde, fattigdomsproblemer, uligheder og oprindelige folk.

Til sidst i forløbet vurderer og diskuterer eleverne mulige handlemuligheder for at fremme bæredygtig udvikling inden for produktion og forbrug.

Færdighedsmål

Eleven kan sammenligne befolknings- og erhvervsudvikling i forskellige lande

Vidensmål

Eleven har viden om karakteristika ved befolkningsfordeling og erhvervsstrukturer i fattige og rige lande

Færdighedsmål

Eleven kan analysere befolknings- og erhvervsforholds påvirkning af lokal og global udvikling

Vidensmål

Eleven har viden om udvikling i alderssammensætning og by- og landområder

Færdighedsmål

Eleven kan analysere befolknings- og erhvervsudviklings betydning for bæredygtig udvikling

Vidensmål

Eleven har viden om kriterier for bæredygtig befolknings- og erhvervsudvikling

Jorden og dens klima

Eleverne skal arbejde med globale kredsløb og disses regionale og lokale konsekvenser, herunder tørkeproblemer, nedbørsproblemer, hungersnød, problemer knyttet til jordskælv og vulkanisme.

Eleverne arbejder både med vand og karbons kredsløb i såvel ressource-, bæredygtigheds- og levevilkårsperspektiv med inddragelse af forbrugsmønstre, forureningskilder, miljøbelastning, sundhedsrisici, grundvandsforurening og CO2-udledning. I undervisningen identificerer eleverne problemstillingerne knyttet til de globale kredsløb, herunder den globale opvarmning, opvarmningens fordeling på kloden og konsekvenser i Danmark.

Sidst i trinforløbet analyseres muligheder for at mindske forurening og drivhuseffekt gennem diverse lokale, nationale og internationale tiltag, såsom økologi, ren teknologi, ressourcebesparelser, politiske forhandlinger.

Færdighedsmål

Eleven kan ud fra lokale forhold forklare problematikker knyttet til det geologiske kredsløb og råstofudvinding

Vidensmål

Eleven har viden om dannelse, fordeling og udvinding af råstoffer

Færdighedsmål

Eleven kan analysere menneskets påvirkning af vands og kulstofs kredsløb

Vidensmål

Eleven har viden om problematikker knyttet til vands og kulstofs kredsløb

Færdighedsmål

Eleven kan beskrive løsningsforslag i forhold til klimaændringer og global opvarmning

Vidensmål

Eleven har viden om aktuelle klimaproblemtikker, klimateorier og klimamodeller

Globalisering

Undervisningen tager udgangspunkt i, hvorledes globaliseringen påvirker levevilkår og samfund i forskellige regioner og lande, herunder arbejdes med velfærd, arbejdsforhold, lønniveau, menneskerettigheder, magtrelationer, konflikter, befolkningsminoriteter og kulturmøder.

I undervisningen skal eleverne endvidere arbejde med årsager til nationale og globale problemer med inddragelse af økonomiske, politiske og kulturelle forskelle, handelsmønstre og teknologisk udvikling.

Sidst i trinforløbet skal eleverne vurdere og diskutere handlemuligheder for udvikling af økonomisk, økologisk og kulturel bæredygtighed. Der skal herunder inddrages udviklingsbistand, nødhjælp, fair trade, forbrugerpolitik, mellemfolkelig forståelse, NGO’er, CSR og internationale organisationer.

Færdighedsmål

Eleven kan forklare lokale levevilkårs afhængighed af globalisering

Vidensmål

Eleven har viden om multinationale selskaber og teknologisk udvikling som drivkraft for globalisering

Færdighedsmål

Eleven kan forklare årsager til nationale og globale konflikter om kulturforskelle, grænsedragninger og ressourcer

Vidensmål

Eleven har viden om landes interesser, involvering i konflikter og konfliktløsning

Færdighedsmål

Eleven kan diskutere handlemuligheder for udvikling af et bæredygtigt samfund

Vidensmål

Eleven har viden om kriterier for økologisk, økonomisk og kulturel bæredygtighed

Naturgrundlag og levevilkår

Undervisningen har fokus på aktuelle konsekvenser af naturgrundlagets udnyttelse, herunder brug af fossile og vedvarende energiformer, fornybare og ikke-fornybare ressourcer, råstofudvinding og overudnyttelse.

Eleverne arbejder videre med interesser og interessekonflikter ved udnyttelse af naturgrundlaget. Her skal bl.a. inddrages forskellige og konfliktende natursyn, landskabsbevarelse, naturgenopretning, fysisk planlægning og interesseorganisationer.

Sidst i trinforløbet vurderes forskellige måder at udnytte naturgrundlaget på. Her arbejdes med miljøbeskyttelse, genbrug samt eksempler på bæredygtig produktion, og der kan inddrages lokaliseringsmønstre, transport, forskellige dyrkningsmønstre og bosætningsmønstre.

Færdighedsmål

Eleven kan beskrive interessemodsætninger ved udnyttelse af naturgrundlaget

Vidensmål

Eleven har viden om interesser knyttet til energi- og råstofudvinding og bæredygtig naturudnyttelse

Færdighedsmål

Eleven kan forklare aktuelle konsekvenser af naturgrundlagets udnyttelse

Vidensmål

Eleven har viden om samfundsmæssige og miljømæssige konsekvenser af udnyttelse af naturgrundlaget

Færdighedsmål

Eleven kan vurdere interessemodsætninger og løsningsmuligheder ved udnyttelse af naturgrundlaget

Vidensmål

Eleven har viden om interesser og natursyn knyttet til naturudnyttelse og miljøbeskyttelse

Undervisningsforløb

to drinksglas

Fællesfagligt forløb: "Rom og cola"

Rom & cola er en drink, mange unge kender til. Det fællesfaglige forløb gør rom & cola til genstand for naturfaglig undersøgelse.
Rigsfællesskabets tre dele
© Laust Wium Olesen & Google Earth

Metalressourcer

Metaller en begrænset ressource. Dette fællesfaglige undervisningsforløb sætter fokus på metaller og bæredygtighed. Er det fx muligt at have en bæredygtig minedrift på Grønland, og er genanvendelse af metaller i Danmark en bæredygtig løsning? Gennem elevernes egne undersøgelser skal de finde naturfaglige argumenter for en bæredygtig udnyttelse af metalressourcer i både Grønland og Danmark. Forløbet er fællesfagligt i fagene fysik/kemi og geografi.
COLOURBOX1430027_0.jpg
© COLOURBOX

Pladetektonik og geologi

Pladetektonik og geologi er centrale emner for geografiundervisningen og indgår i flere af færdigheds – og vidensmålene i Fælles Mål for geografi.
Menneskemasse

Befolkningsudviklingen- et lokalt eller globalt problem?

Mens visse dele af verden oplever en konstant befolkningstilvækst, er der andre dele af verden, der har en negativ befolkningstilvækst. Det gør det svært for verdenssamfundet at stå sammen om spørgsmålet "Er befolkningsudviklingen et lokalt eller globalt problem"?
Tørkeramt område

El Niño

Blandt de store vejrfænomener, der med mellemrum præger nyhederne, er El Niño. I dette modul redegøres for fænomenet, og det sættes i relation til forståelse af naturlige vejrændringer.

Faget i fokus

Faglig inspiration / læringsaktiviteter

Hav, isbjerg og indlandsis på Grønland

Klima og drivhuseffekt

En øget drivhuseffekt har forskellig påvirkning af klimaet forskellige steder på Jorden.
kemisk industri

Push-pull - analyse af virksomheders udviklingsmuligheder

I aktiviteten undersøger eleverne nogle af de push-pull faktorer, som har betydning for industri- og videns virksomheders lokalisering og potentialer. Push-pull faktorer kan i denne sammenhæng anvendes som en analysemetode til undersøgelse af virksomheders udviklingsmuligheder.