Undersøgelse

7. - 9. klasse

Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi

Kompetenceområdet undersøgelse omfatter fem færdigheds- og vidensområder: 

Undersøgelser i naturfag er naturfaglige mål og er enslydende for naturfagene i udskolingen. Disse fokuserer på undersøgelsesmetoder, validering af resultater, konklusion og generalisering. 

Demografi og erhverv fokuserer på undersøgelser af befolknings- og erhvervsstrukturer-ne og deres betydning for levevilkår. 

Jordkloden og dens klima omhandler undersøgelser af faktorer og fænomener, der er afgørende for Jordens vejr og klima, og hvilken betydning det har for levegrundlaget. 

Globalisering fokuserer på undersøgelser til at belyse globale mønstre, sammenhænge og relationer. 

Naturgrundlag og levevilkår omhandler undersøgelser af sammenhænge mellem natur-grundlag, produktion og levevilkår. 

Obligatorisk

Undersøgelser i naturfag

Eleverne har i natur/teknologi arbejdet med undersøgelser og har herigennem erfaret, at man ved systematisk observation og tilhørende forklaringer kan opnå en generaliseret forståelse af sammenhænge mellem fænome¬ner i den fysiske omverden. 

Først i forløbet skal eleverne arbejde stadig mere systematisk med naturfaglige undersøgelser. I samspil med andre elever og med vejledning af læreren skal eleverne identificere og formulere problemstillinger, der både har relevans for eleverne selv og andre. Udgangspunktet for en problemstilling kan være en fælles undren over et naturfagligt fænomen, som eleverne har oplevet eller er blevet præsenteret for. I denne proces skal eleverne formulere antagelser/hypoteser, som kan forklare den eller de observationer, som er foretaget, eller foreslå undersøgelser man kan lave for at få mere viden om problemstillingen. 

En forudsætning for elevernes undersøgelser er, at de kender til naturfaglige undersøgelsesmetoder. Eleverne skal derfor kontinuerligt arbejde med fagets undersøgelsesmetoder og have fokus på deres anvendelsesmuligheder og begrænsninger. 

Eleverne skal både på skolen og i felten arbejde med at observere, registrere, beskrive og opsamle data samt foretage systematiske undersøgelser med kontrol af variable. 

Eleverne skal i samarbejde med andre designe, opstille og gennemføre undersøgelser. Derfor skal eleverne have viden om geografiske undersøgelsesmetoder, herunder indsamling af bjergarter, sammenligne landskabsformer, vejrmålinger, kort- og billedlæsning, registrering af arealanvendelse, indsamling og analyse af talmateriale, registrering af erhvervsfordeling, indsamle data om den globale fødevareforsyning samt udføre interviews og spørgeskemaundersøgelser. 

Undervisningen skal have fokus på elevernes indsamling og registrering af data. Eleverne skal arbejde med forskellige metoder til dataindsamling, herunder målinger foretaget med digital dataopsamling og andet elektro¬nisk udstyr samt andres observa¬tioner, bl.a. undersøgelsesdata fra internettet og multimodale naturfagstekster. 

Eleverne skal forholde sig kildekritisk til de indsamlede informationer og have fokus på eventuelle fejlkilder, når de indhentede data og undersøgelsesprocessen analyseres. Til sidst i forløbet og på baggrund af analyserne skal eleverne kunne bekræfte, omformulere eller forkaste deres antagelser og dermed vurdere, om undersøgelsen giver basis for en konklusion, der eventuelt kan generaliseres, fx ved sammenligning med andre foreliggende undersøgelsesresultater. 

Færdighedsmål

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold

Vidensmål

Eleven har viden om undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger

Færdighedsmål

Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser i naturfag

Vidensmål

Eleven har viden om indsamling og validering af data

Færdighedsmål

Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde

Vidensmål

Eleven har viden om kriterier for evaluering af undersøgelser i naturfag

Demografi og erhverv

Undervisningen tager udgangspunkt i undersøgelser af demografiske variable i udvalgte lande, regioner og byer. Eleverne skal indhente data både ved feltarbejde og ved brug af geografiske kilder. Eleverne skal bl.a. arbejde med fødselstal, dødstal, indvandring, udvandring, aldersfordeling, urbanisering, udkantsområder, overbefolkning og push/pull-faktorer.

Senere skal eleverne undersøge byers og regioners fordeling og funktioner ved at se på bosættelsesmønstre og erhvervsfordeling samt lave kvartersanalyse. Eleverne skal bl.a. arbejde med begreber som fingerplan, centerbyer, migration og megabyer.

Sidst i trinforløbet skal eleverne undersøge og analysere sammenhænge mellem lande, regioner og verdensdele på forskellige geografiske niveauer. Eleverne skal her opnå et stednavnekendskab og kende til opdeling i verdensdele, have, lande og regioner og deres karakteristika samt betydning for menneskets levevilkår.

Færdighedsmål

Eleven kan praktisk og teoretisk undersøge befolkninger og byers strukturer

Vidensmål

Eleven har viden om demografiske variable og bymønstre

Færdighedsmål

Eleven kan undersøge befolknings- og erhvervsudviklings betydning for levevilkår

Vidensmål

Eleven har viden om levevilkår og befolknings- og erhvervsudvikling

Færdighedsmål

Eleven kan analysere befolknings- og erhvervsforhold på forskellige geografiske niveauer

Vidensmål

Eleven har viden om geografisk regionalisering og beliggenhed af lokalområder, lande og verdensdele

Jorden og dens klima

Undervisningen tager udgangspunkt i undersøgelser af det danske vejr. Der skal arbejdes både med andres undersøgelser og elevernes egne, som foretages både i felten ved brug af analoge og digitale dataopsamlingsredskaber, ved indhentning af data fra hjemmesider og ved inddragelse af satellitfotos og vejrprognoser. Der skal bl.a. arbejdes med højtryk, lav-tryk, vind, nedbør, fronter og luftfugtighed. 

Senere skal eleverne indsamle og sammenligne vejr- og klimainformationer ved brug af bl.a. satellitfotos og digitale kort. Eleverne skal her udvikle en forståelse af lokale og globale mønstre samt for, hvordan de kategoriseres i bl.a. klimazoner og plantebælter samt i hydrotermfigurer. Eleverne skal herunder arbejde med det globale vindsystem, ITK (den intertropiske konvergenszone), passatvinde, føhnvind, monsun, Corioliskraften og albedo. 

Sidst i trinforløbet udvides elevernes forståelse af samspillet mellem de forskellige kredsløb og deres betydning for erhvervs- og levevilkårene rundt om i verdenen. Eleverne skal undersøge levevilkår i forskellige regioner og lande. Eleverne skal bl.a. arbejde med kulstofkredsløbet, global opvarmning, drivhuseffekten, Milankovitchteorien, sur nedbør og det globale vandkredsløb samt inddrage faglige sammenhænge fra biologi og fysik/kemi til at undersøge levevilkår for mennesker, dyr og planter i udvalgte lande og regioner. 

Færdighedsmål

Eleven kan indsamle vejrdata over tid fra lokalområdet, herunder med digitale redskaber

Vidensmål

Eleven har viden om vejr og vejrfænomener

Færdighedsmål

Eleven kan undersøge klimaets indflydelse på lokale og globale forhold

Vidensmål

Eleven har viden om klimazoner og plantebælter

Færdighedsmål

Eleven kan analysere naturlige globale kredsløbs betydning for erhvervsforhold og levevilkår

Vidensmål

Eleven har viden om sammenhænge mellem vejrsystemer, havstrømme og klimainddelinger

Globalisering

Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes egne undersøgelser af forbrugsvarens vej fra ressource til butik. Eleverne skal her bl.a. arbejde med råstoflokalisering, produktionsenheder, infrastruktur samt transportveje.

Senere i trinforløbet skal eleverne undersøge udvalgte lande og regioners ressourcer, og hvordan ressourcerne anvendes. Eleverne skal arbejde med hvilke handelspartnere samt hvilke transportformer, der bliver brugt til fragt af varerne. Eleverne skal i den sammenhæng bl.a. arbejde med fair trade, multinationale transport-, produktions- og handelsvirksomheder samt handelssammenslutninger. 

Sidst i trinforløbet skal eleverne undersøge miljømæssige konsekvenser ved global transport af varer og industriel udnyttelse af forskellige ressource, herunder fødevarer og undergrundens råstoffer. 

Færdighedsmål

Eleven kan undersøge forbrugsvares vej fra ressource til butik

Vidensmål

Eleven har viden om produktionskæder

Færdighedsmål

Eleven kan undersøge landes ressourceudnyttelse og handelsmønstre

Vidensmål

Eleven har viden om transportmønstre og fordeling af ressourcer

Færdighedsmål

Eleven kan undersøge miljømæssige konsekvenser af ressourceudnyttelse og handelsmønstre

Vidensmål

Eleven har viden om metoder til og konsekvenser af ressourceudnyttelse

Naturgrundlag og levevilkår

Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes undersøgelser af det danske landskab, herunder gennem ekskursioner, feltarbejde, analoge og digitale kort. Eleverne skal opnå viden om, hvordan det danske landskab er dannet gennem flere istider og efterfølgende er formet af vejr og klima samt hvilke primære livsbetingelser, de heraf skabte landskabstyper giver. Eleverne skal udføre undersøgelser som jordsigteøvelser, analyse af jordbundsprofiler samt bestemmelse af bjergarter. 

Senere skal eleverne undersøge mønstre i menneskers bosættelser og udnyttelsen af naturgrundlaget. Eleverne skal opnå viden om dannelse og lokalisering af råstoffer samt landbrugets dyrkningsmønstre i relation til jordbundsforhold.

Sidst i trinforløbet skal eleverne undersøge og vurdere produktions- og levevilkår i forskellige lande og regioner ud fra det givne naturgrundlag. Eleverne skal i den sammenhæng bl.a. arbejde med udvalgte erhvervsgrupper i den primære erhvervsgruppe samt med overgangen til de øvrige erhvervsgrupper.

Færdighedsmål

Eleven kan praktisk og teoretisk undersøge karakteristiske landskaber

Vidensmål

Eleven har viden om jordbundens og undergrundens bestanddele i forhold til landskabsdannelse

Færdighedsmål

Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for menneskers levevilkår

Vidensmål

Eleven har viden om muligheder for udnyttelse af naturgrundlaget

Færdighedsmål

Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for produktionsforhold

Vidensmål

Eleven har viden om sammenhæng mellem naturgrundlag og produktion

Faget i fokus

Undervisningsforløb

to drinksglas

Fællesfagligt forløb: "Rom og cola"

Rom & cola er en drink, mange unge kender til. Det fællesfaglige forløb gør rom & cola til genstand for naturfaglig undersøgelse.
Rigsfællesskabets tre dele
© Laust Wium Olesen & Google Earth

Metalressourcer

Metaller en begrænset ressource. Dette fællesfaglige undervisningsforløb sætter fokus på metaller og bæredygtighed. Er det fx muligt at have en bæredygtig minedrift på Grønland, og er genanvendelse af metaller i Danmark en bæredygtig løsning? Gennem elevernes egne undersøgelser skal de finde naturfaglige argumenter for en bæredygtig udnyttelse af metalressourcer i både Grønland og Danmark. Forløbet er fællesfagligt i fagene fysik/kemi og geografi.
Naturfag

Vi undersøger kemisk industri

Forløbet introducerer eleverne for en vifte af undersøgelsesmetoder, som de skal kunne udvælge, anvende og sætte i forbindelse med kemisk industri. "Vi undersøger kemisk industri" er et fællesfagligt forløb i fagene biologi, fysik/kemi og geografi. Forløbet er udarbejdet i samarbejde mellem UVM og NTS-centeret.
Menneskemasse

Befolkningsudviklingen- et lokalt eller globalt problem?

Mens visse dele af verden oplever en konstant befolkningstilvækst, er der andre dele af verden, der har en negativ befolkningstilvækst. Det gør det svært for verdenssamfundet at stå sammen om spørgsmålet "Er befolkningsudviklingen et lokalt eller globalt problem"?
Tørkeramt område

El Niño

Blandt de store vejrfænomener, der med mellemrum præger nyhederne, er El Niño. I dette modul redegøres for fænomenet, og det sættes i relation til forståelse af naturlige vejrændringer.

Faglig inspiration / læringsaktiviteter

Bulbjerg i Google Eart med 3x overhøjning.
© Laust Wium Olesen

Landskabsdannelse

Undersøg dannelsen af landskabet lokalt og nationalt, teoretisk og praktisk.
kemisk industri

Push-pull - analyse af virksomheders udviklingsmuligheder

I aktiviteten undersøger eleverne nogle af de push-pull faktorer, som har betydning for industri- og videns virksomheders lokalisering og potentialer. Push-pull faktorer kan i denne sammenhæng anvendes som en analysemetode til undersøgelse af virksomheders udviklingsmuligheder.