Håndværk - materialer (obligatorisk)

4./5./6./7. klasse

Eleven kan forarbejde materialer i forhold til produktets form, funktion og udtryk

Kompetenceområdet håndværk – materialer består af tre færdigheds- og vidensområder:

Materialekendskab fokuserer på, at eleverne kan navngive hårde og bløde materialer samt skelne mellem de enkelte materialers anvendelsesmuligheder.

Materialeforarbejdning fokuserer på, at eleverne kan arbejde med at forarbejde bløde og hårde materialer først under instruktion og senere mere selvstændigt under vejledning.

Materialekombination og udtryk fokuserer på, at eleverne under instruktion kan arbejde med materialekombinationers udtryksmæssige muligheder i produkter. Desuden arbejdes der med formsprog samt farvers æstetiske udtryk.

 

Læs mere om håndværk - materialer i faget håndværk og design

Obligatorisk

Materialekendskab (obligatorisk område)

Først skal eleverne arbejde med at genkende både bløde og hårde materialer, dvs. både naturlige og forarbejdede såvel som syntetisk fremstillede materialer. Eleverne skal lære at anvende korrekte faglige benævnelser og navne på de materialer, der indgår i undervisningen.

Senere skal eleverne møde et varieret udbud af bløde og hårde materialer, der sætter dem i stand til at skelne mellem materialernes anvendelsesmuligheder. Eleverne skal arbejde med de forskellige materialers egenskaber og deres forskelligartede anvendelse, dels afhængig af materialets egenskaber, dels efter elevens hensigt med produktet.

Fase 1

Færdighedsmål

Eleven kan navngive bløde og hårde materialer (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om bløde og hårde materialer (vejledende mål)

Fase 2

Færdighedsmål

Eleven kan skelne mellem bløde og hårde materialers anvendelsesmuligheder (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om bløde og hårde materialers egenskaber (vejledende mål)

Materialeforarbejdning (obligatorisk område)

Først skal eleverne på baggrund af instruktion forarbejde bløde og hårde materialer. Eleverne skal arbejde med at kombinere deres grundlæggende materialekendskab med deres grundlæggende færdigheder og viden om håndværktøj, redskaber, maskiner og teknikker.

Senere arbejder eleverne mere selvstændigt med forarbejdning af bløde og hårde materialer. Fx reagerer naturlige og syntetiske materialer forskelligt på forarbejdning og eleverne skal arbejde med at vurdere de enkelte materialers forarbejdningsmuligheder. Det kan fx være forskel i elasticitet, hårdhed og kemisk påvirkning. Sansemæssige erfaringer er en vigtig del af arbejdet, således at elevernes sanser skærpes i forbindelse med materialeforarbejdningen.

Fase 1

Færdighedsmål

Eleven kan forarbejde bløde og hårde materialer efter instruktion (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om enkel materialeforarbejdning (vejledende mål)

Fase 2

Færdighedsmål

Eleven kan selvstændigt forarbejde bløde og hårde materialer (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om materialers forarbejdningsmuligheder (vejledende mål)

Materialekombination og udtryk (obligatorisk område)

Først skal eleverne på baggrund af instruktion arbejde med at kombinere forskellige materialer med henblik på at opnå et bestemt udtryk i et håndværksprodukt. Fx er der kontraster i materialers overflader, styrke og egenskaber set i forhold til det ønskede udtryk.

Senere skal eleverne arbejde med materialers farvespil og produkters formsprog i forbindelse med at opnå et ønsket æstetisk udtryk. Fx forskellen i farvespillet i en vævet overflade og i en metallisk overflade, eller at en kantet form eller en rund form vil påvirke sanserne forskelligt alt efter om formerne optræder i hårde eller bløde materialer.  

Fase 1

Færdighedsmål

Eleven kan kombinere materialer til et produktudtryk under instruktion (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om kombination af materialer (vejledende mål)

Fase 2

Færdighedsmål

Eleven kan arbejde med produkters æstetiske udtryk (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om formsprog og farvers æstetiske udtryk (vejledende mål)

Undervisningsforløb

Ninsenkurve flettet af elever i 4.kl.
© Irene Egeskov Andersen

Ninsenkurv

Vi omgiver os med kurve mange steder. Små brødkurve og frugtkurve, som er billigt til salg i butikkerne. Giv eleverne et indblik i det arbejde, der ligger bag tilblivelse af en kurv.
Design med lys-ikonbillede
© Dansk Arkitektur Center

Design med lys - byg din egen lampe

Undervisningsforløbet Design med lys - byg din egen lampe sætter fokus på et af arkitekt- og designfagets traditionsrige og betydningsfulde områder: lys.

Faglig inspiration/Læringsaktiviteter

flet.jpg
© Mette Jørgensen

Flet en kurv til fuglefoder

Et godt begynderprojekt i pileflet er at flette en beholder til fuglefoder. Beholderen kan indeholde et æble til fuglene. Samtidig lærer eleverne om pil som flettemateriale.
Arbejdsproces
© Mette Jørgensen

Tøjdyr på sneglejagt

Afslutningen på et forløb med at sy tøjdyr, blev her til en lille film, hvor figurerne for alvor kom i aktion. Det blev til en lille historie om to venner, der skulle på sneglejagt og en superhelt.
Personlig billedramme-opmærkning på plade
© Ellemarkskolen

Personlig billedramme

En billedramme behøver ikke altid være rektangulær. Og hvorfor nøjes med et enkelt billede/udtryk i rammen? Forløbet har været afprøvet på Ellemarkskolen.

Faget i fokus

Årsplansovervejelser i håndværk og design

Årsplanlægning i håndværk og design

En årsplan i faget håndværk og design tager udgangspunkt i Forenklede Fælles Mål samt de rammer, der er om faget og holdet/klassen.
En hjerne med ideer sender pil afsted mod målet

Innovation og redesign

Materiale bestående af seks korte film, der fungerer som inspiration og lærervejledning til at arbejde med innovation og bæredygtighed i håndværk og design. Idegenereringsmetoderne vil også kunne anvendes i andre sammenhænge.