Kristendomskundskab

På denne side kan du finde Fælles Mål, læseplan og praksisrettede inspirationsmaterialer til undervisningen i faget.

Forligskredsen bag folkeskoleloven har den 19. maj 2017 indgået aftale om at løsne bindingerne i Fælles Mål. Hovedindholdet i ændringerne er følgende:

  • Med ændringen vil kompetencemålene for folkeskolens fag og emner stadig være gældende.
  • Færdigheds- og vidensområderne vil være bindende. Færdigheds- og vidensområderne angiver i overskriftsform afgørende elementer inden for kompetencemålene.
  • Færdigheds- og vidensmålene, som i dag er bindende, gøres vejledende. Færdigheds- og vidensmålene er fastsat inden for hvert færdigheds- og vidensområde.
  • Opmærksomhedspunkterne i børnehaveklassen, dansk og matematik vil fortsat være obligatoriske.
  • De to kanonlister i hhv. dansk og historie vil fortsat være obligatoriske at benytte i undervisningen.


Færdigheds- og vidensmål er herefter ikke længere bindende. De nye bekendtgørelser om Fælles Mål forventes at træde i kraft februar 2018.

1. - 3. klasse

Undervisningen skal fremme og imødekomme elevernes åbenhed og spørgelyst om tilværelsen og skal tage udgangspunkt i elevernes interesser og umiddelbare erfaringer. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at samtale om almene tilværelsesspørgsmål.

Eleverne skal kende til og kunne gengive centrale fortællinger i Det Gamle og Nye Testamente samt kende til enkle faglige begreber, symboler og ritualer.

Slutteligt skal eleverne opnå forståelse af, hvad kristendom er, og hvad kristendommen har betydet for dansk og vestlig kultur og samfund i historisk og nutidig belysning.

 Læs mere om kompetenceområderne i faget kristendomskundskab

Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Eleven kan udtrykke sig om centrale bibelske fortællinger

Eleven kan udtrykke sig om, hvad kristendom er og om centrale begivenheder i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark

4. - 6. klasse

Der arbejdes hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at se tilværelsen i et bredere perspektiv.

Eleverne skal kunne gengive sammenhænge og modsætninger mellem Det Gamle og Nye Testamente samt forholde sig til centrale fortællinger i et nutidigt og historisk perspektiv.

Der arbejdes videre med ritualer og symboler samt andre genstande, ligesom sang og samtale om salmer og sange videreudvikles.

Elevernes forståelse kvalificeres gennem bl.a. samtale, diskussion, problemløsning samt bevægelse og andre praktisk/musiske aktiviteter. 

Læs mere om kompetenceområderne i faget kristendomskundskab

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Eleven kan genkende temaer fra centrale bibelske fortællinger i kulturelle udtryk

Eleven kan forklare, hvad kristendom er og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark

7. – 9. klasse

Livsspørgsmål belyses gennem etiske og filosofiske problemstillinger. Arbejdet med grundlæggende tilværelsesspørgsmål udvikler sig til at få et mere alment og generelt perspektiv. Det skal lede hen mod, at eleverne kan diskutere og forholde sig til grundlæggende tilværelsesspørgsmål på et fagligt grundlag.

Eleverne skal arbejde med ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser. Der arbejdes hen mod, at eleverne får kendskab til centrale grundbegreber inden for udvalgte religioner og andre livsopfattelser og bliver i stand til at diskutere og sammenholde værdierne bag disse og deres betydning for danske forhold.

Læs mere om kompetenceområderne i faget kristendomskundskab

Eleven kan forholde sig til den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Eleven kan tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger

Eleven kan forholde sig til, hvad kristendom er og til hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark

Eleven kan forholde sig til hovedtanker og problemstillinger i de store verdensreligioner og livsopfattelsers oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer

10. klasse

I kristendomskundskab/religion skal eleverne bygge oven på deres færdigheder og viden. Emnerne skal være virkelighedsnære og tilpasses aldersgruppen på det relevante klassetrin.

Eleven kan forholde sig til relationer mellem religiøsitet og etik i tilværelsesspørgsmål, der angår individ og samfund

Eleven kan forholde sig til bibelske motiver og temaer i tydningen af centrale tilværelsesspørgsmål og i kulturelle udtryk

Eleven kan forholde sig til kristendommens betydning for menneske- og samfundsliv før og nu

Eleven kan forholde sig til ikke-kristne religioner og livsopfattelsers betydning i Danmark og i verden, samt deres udlægninger af centrale tilværelsesspørgsmål

Faget i fokus

Tandhjul

Kristendomskundskab - Fælles Mål, læseplan og vejledning

På denne side finder du fagformål, introduktion, Fælles Mål, læseplan og vejledning for faget kristendomskundskab. Målene findes både i printvenlig pdf-version og i excel-version, hvor målene kan eksporteres, fx til en årsplan.
Religionslæreren
© Religionslæreren

Religionslærerforeningen

Religionslærerforeningen er en faglig forening som tilbyder kurser, rejser, undervisningsforløb og andre former for faglig inspiration.
Pige læser

Faglig læsning af bibelske fortællinger

Ved eksplicit at arbejde med genrer i den faglige læsning i kristendomskundskab, bliver eleverne bevidste om hvilke genrer, der hører til faget og de strukturer, der er i hver enkelt genre. Det er vigtigt for forståelsen af de læste tekster, at netop genrekendetegnene er en viden, som eleverne kan bruge til bedre at forstå, det de læser.

Undervisningsforløb

Luther

5 skarpe om Luther

Luther betragtes som igangsætter af reformationen i 1517. Forløbet her arbejder med Luthers tanker i 1500 tallet og lægger op til at belyse betydningen og tolkningerne af disse frem til i dag.
Etik, tro og reformationen

Etik, tro og reformationen

'Når pengene i kisten klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer' Hvad er rigtigt og forkert, og hvem kan tilgive?
post it

Bibelske fortællinger og Jesu etik

Forløbet tager afsæt i bibelske fortællinger, Jesu etik og spørgsmålet om hævn i forskellige tekster og elevernes eget liv.
Skabelsen af Michelangelo

Skabelsen og syndefaldet i bibelen

Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i skabelsesberetningen og sætter fokus på bibelens fortælling om verdens opståen og de kristne grundbegreber skabelse og synd.
Godt og ondt

Etik: Godt, ondt og det midt imellem

Forløbet indeholder en række aktiviteter omkring etiske spørgsmål og hvor der lægges op til at eleverne reflekterer over godt og ondt.
tikitoki.jpg
© Michael Hjardgaard Andresen

Online tidslinjer om kristendommens historie

Det er ofte videns- og færdighedsområdet for kristendommens historie, som er svagest repræsenteret i opgivelserne til prøven. Her er en mulighed for at arbejde med kristendommens historie. Dyk ned i kristendommens historie med din egen online tidslinje.

Faglig inspiration/Læringsaktiviteter

Farver

Tegn bibelen

I denne aktivitet arbejder eleverne med at tegne og farvelægge billeder fra udvalgte bibelske fortællinger, og danner til sidst deres egen bibel.
hexo.jpg

Hexagoner til evaluering og overblik

Med hexagonal-kort kan du evaluere elevernes forståelse af et komplekst emne, som I netop har gennemarbejdet.
Højtider
© Foreningen Nydansker

Højtidskalenderen

Foreningen Nydansker har udgivet Højtidskalenderen hvert år siden 2005. Højtidskalenderen indeholder datoer for og beskrivelser af kristne, jødiske, muslimske, buddhistiske, hinduistiske og sikhiske højtider samt en række internationale mærkedage.
De omvendte

De omvendte

Med udgangspunkt i et indslag fra DR2 serien "De omvendte”, arbejder eleverne med begreberne tro, viden og tvivl. Aktiviteten henvender til udskolingen og passer til kompetenceområdet Livsfilosofi og etik og færdigheds-og vidensområdet tro og tvivl. Varighed: ca. 4 lektioner.
aarhusbuddhister
© Michael Hjardgaard Andresen

Religioner på besøg

En aktivitet, som er optakten til mødet med en buddhist. Igennem aktiviteten møder lærer eleverne den buddhistiske livsopfattelse, og oplever hvordan den kan danne grundlag for vurdering og tolkning af tilværelsen, samt deltager som aktive medspillere i en dialog omkring religiøsitet. Aktiviteten tilgodeser kompetenceområdet ”ikke-kristne religioner og livsopfattelser”, samt tanken om, at eleverne også kan lære uden for skolen. Aktiviteten kan evt. gentages med repræsentanter for andre religiøse grupper.
links

Links og apps

Find Links og apps til kristendomskundskabsundervisningen

Indhold på tværs af fagene

Pulje til løft af de fagligt svageste elever

Løft af de fagligt svageste elever

Her finder du redskaber til intensive forløb, inspirationsmaterialer, videoer og oplæg i forbindelse med puljen til løft af de fagligt svageste elever i udskolingen.
Om materialet

Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer

Undervisningsministeriet har udviklet et nyt materiale, der både kan hjælpe lærere med at afdække nyankomne elevers skolebaggrund tidligt i deres skoleforløb og følge elevernes fremgang, indtil de er i stand til at deltage i undervisningen på lige fod med de øvrige elever
Til temaforsiden

Projektopgaven

Redskaber og ressourcer til at gennemføre projektopgaven med dine elever.
Udskoling

Udskoling

Undervisningsministeriets samlede materialer og vejledninger målrettet de centrale elementer i udskolingen til lærere og pædagogisk personale.
Lærer hjælper elev

Ordblindhed

Inspiration til arbejdet med ordblinde elever i grundskolen.

Seneste moduler

Billede til mediekonkurrence

Mediekonkurrencen 2018: Dyst i nyheder om krop og idealer

De sociale medier flyder over med glansbilleder af det ideelle liv og den perfekte krop. Ligesom reklamer, film og musikvideoer ofte fremstiller kroppen fejlfri – og langt fra det, man ser i spejlet.

Subscribe to Seneste moduler

Velkommen til kristendomskundskab på EMU

Astrid Danielsen

Har du spørgsmål eller ideer til siderne, er du meget velkommen til at skrive til redaktøren. Astrid Danielsen

 

Ved vi instinktivt, hvordan vi bør handle?

Mette ser et førerløst tog komme buldrende med kurs mod fem mennesker, som vil blive ramt og dræbt. Mette kan imidlertid trække i et håndtag og sende toget ind på et sidespor. Ved at trække i håndtaget redder hun de fem på hovedsporet, men en mand på sidesporet bliver dræbt.