Livsfilosofi og etik (obligatorisk)

1. - 3. klasse

Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Kompetenceområdet livsfilosofi og etik omfatter fire færdigheds- og vidensområder:

Livsfilosofi fokuserer på almene tilværelsesspørgsmål om liv og død, lykke og lidelse, kærlighed og had, frihed og tvang samt mening og tomhed i tilværelsen.

Etik fokuserer på spørgsmål om det gode liv, herunder godt og ondt, sandt og falsk, rigtigt og forkert samt skyld og ansvar.

Trosvalg og tilværelsestydning fokuserer på forskellige religioners og livsopfattelsers bud på grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske dilemmaer.

Sprog og skriftsprog fokuserer på elevernes tilegnelse og begyndende anvendelse af fagord og begreber samt førfaglige ord og hverdagsbegreber, som har specifik betydning for kristendomskundskab. Der arbejdes med elevernes begyndende anvendelse af fagord og begreber samt læse- og skrivestrategier.

Læs mere om livsfilosofi og etik i faget kristendomskundskab

Obligatorisk

Livsfilosofi (obligatorisk område)

Livsfilosofi indkredser bud på belysning af kompetenceområdets første hovedspørgsmål: Hvad vil det sige at være menneske? Der arbejdes bredt med menneskets livssituation ud fra konkrete spørgsmål som: Hvordan er livet og verden opstået? Hvad er mennesket for et væsen? Er det fx noget andet end et dyr? Hvorfor skal man dø? Mv.

Undervisningen foregår som en varieret vifte af aktiviteter med fortælling, iagttagelse, tegning, diskussion og problembehandling samt drama og bevægelse i relation til de behandlede temaer. Eleverne får en begyndende fornemmelse af, hvad mennesket er for et væsen, hvad livet kan byde på af tildragelser, og hvordan man kan forholde sig hertil.

Fase 1

Færdighedsmål

Eleven kan udtrykke sig om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer til udtryk i religioner og livsopfattelser (vejledende mål)

Etik (obligatorisk område)

Etik indkredser bud på belysning af kompetenceområdets andet hovedspørgsmål: Hvordan lever jeg bedst mit liv? Der arbejdes overordnet med udfoldelse af forskellige værdier i tilværelsen samt med disse værdiers relation til etiske principper og moralsk praksis. Der arbejdes med spørgsmål som: Hvad er et godt liv? Skal man altid sige sandheden? Hvad er rigtigt og forkert? – Og hvorfor er det sådan? Har man særlige rettigheder ved at være født? Hvorfor opfattes noget som ondt? Mv.

Undervisningen foregår som en varieret vifte af aktiviteter med fortælling, iagttagelse, tegning, diskussion og problembehandling samt drama og bevægelse i relation til de behandlede temaer. Eleverne får en begyndende fornemmelse af kriterier for godt og ondt, sandt og falsk samt rigtigt og forkert mv., således at de kan udtrykke sig om grundlæggende etiske problemstillinger.

Fase 1

Færdighedsmål

Eleven kan udtrykke sig om grundlæggende etiske problemstillinger (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om grundlæggende etiske problemstillinger (vejledende mål)

Trosvalg og tilværelsestydning (obligatorisk område)

Trosvalg og tilværelsestydning tager afsæt i det elementære forhold, at hovedparten af et menneskes handlinger baserer sig på trosvalg, der ikke på forhånd kan verificeres som rigtige eller forkerte. Dette livsvilkår er efter al sandsynlighed en af grundene til, at der findes religion. På grund af sin status som tro, implicerer religion naturligt også altid tvivl. I sig selv er tro og religion udtryk for en kritisk distance til omverdenen, og man må på samme måde som individ og samfund forholde sig kritisk til enhver religions bud på tilværelsens grundspørgsmål, netop fordi de er bud på tydninger af tilværelsen. Der arbejdes med spørgsmål som: Hvad er det guddommelige? – Og findes det overhovedet? Hvordan kan jeg vide, om mine forældre elsker mig? Hvorfra kommer sandheden? – Og kan man stole på den?

Undervisningen foregår som en varieret vifte af aktiviteter med fortælling, iagttagelse, tegning, diskussion og problembehandling samt drama og bevægelse i relation til de behandlede temaer. Eleverne får en begyndende færdighed i at forholde sig kritisk til emner og problemstillinger af religiøs og filosofisk karakter samt i at tage stilling hertil, fx igennem drøftelser af, hvorvidt man kan have tillid til, at en bøn virker, hvad man kan bede om, og om Gud findes.

Fase 1

Færdighedsmål

Eleven kan udtrykke sig om opfattelser af Gud, tro og mennesker (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om guds- og trosopfattelser (vejledende mål)

Sprog og skriftsprog (obligatorisk område)

Sproglig udvikling skal indgå i arbejdet med alle mål i kristendomskundskab. Sproglig udvikling har fokus på de fire dimensioner af det talte og det skrevne sprog; samtale, lytte, læse og skrive.

Ordkendskab

I 1.- 3. klasse er det vigtigt, at eleverne får kendskab til fagets centrale fagord og begreber, som har med tilværelsens grundlæggende tilværelsesspørgsmål og den religiøse dimension at gøre. Eleverne skal tilegne sig de religiøse aspekter ved sproget, herunder det poetisk-mytiske og det billeddannende ved sproget. Karakteristika for dette sprog er, at det ikke lader sig afkode eksakt, men tværtimod taler i sprogbilleder og metaforer. Eleverne får i 1.- 3. klasse begyndende indsigt i og forståelse for de forskellige aspekter ved fagets sprog. Eleverne skal i den forbindelse også lære førfaglige ord og hverdagsbegreber, som har specifik betydning i netop faget kristendomskundskab. Eleverne skal også arbejde med ordforståelsesstrategier til selvstændig tilegnelse af nye ord, fx semantiske/morfologiske analyser af ord, udnyttelse af konteksten til forståelse samt ordbogsbrug.

Teksters formål og struktur

I 1.- 3. klasse skal eleverne have viden om fagets særlige teksttyper og disse teksters formål og struktur. Eleverne skal kunne forberede og gennemføre faglige læse- og skriveopgaver inden for fagets teksttyper, fx at berette, at beskrive, at forklare, at argumentere. Herudover er det centralt, at eleverne arbejder med, hvordan viden om teksters formål og struktur kan anvendes i faglig læsning og skrivning, fx hensigtsmæssige strategier til aktivering af forhåndsviden, etablering af læse-/skriveformål, informationssøgning, styring i forhold til læse- og skriveformål, læseteknik og afhjælpning til forståelsesproblemer.

Fase 1

Færdighedsmål

Eleven kan læse enkle faglige tekster og udtrykke sig sprogligt enkelt om deres indhold (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om enkle fagord og begreber samt faglige teksters formål og struktur (vejledende mål)

Faget i fokus

Pige læser

Faglig læsning af bibelske fortællinger

Ved eksplicit at arbejde med genrer i den faglige læsning i kristendomskundskab, bliver eleverne bevidste om hvilke genrer, der hører til faget og de strukturer, der er i hver enkelt genre. Det er vigtigt for forståelsen af de læste tekster, at netop genrekendetegnene er en viden, som eleverne kan bruge til bedre at forstå, det de læser.

Faglig inspiration/Læringsaktiviteter