Livsfilosofi og etik (obligatorisk)

4. - 6. klasse

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Kompetenceområdet livsfilosofi og etik omfatter fire færdigheds- og vidensområder:

Livsfilosofi fokuserer på almene tilværelsesspørgsmål om liv og død, lykke og lidelse, kærlighed og had, frihed og tvang samt mening og tomhed i tilværelsen.

Etik fokuserer på spørgsmål om det gode liv, herunder godt og ondt, sandt og falsk, rigtigt og forkert samt skyld og ansvar.

Trosvalg og tilværelsestydning  fokuserer på forskellige religioners og livsopfattelsers bud på grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske dilemmaer.

Sprog og skriftsprog fokuserer på at udvide elevernes kendskab til fagord og begreber samt førfaglige ord, som har specifik betydning for kristendomskundskab. Der arbejdes fortsat med elevernes anvendelse af fagord og begreber samt læse- og skrivestrategier.

 

 

Obligatorisk

Livsfilosofi (obligatorisk område)

Livsfilosofi indkredser bud på belysning af kompetenceområdets første hovedspørgsmål: Hvad vil det sige at være menneske? Der arbejdes bredt med menneskets livssituation ud fra konkrete spørgsmål som: Hvordan er livet og verden opstået? Hvad er mennesket for et væsen? Hvorfor skal man dø? Mv.

Undervisningen på mellemtrinnet foregår som tidligere som en varieret vifte af aktiviteter med fortælling, iagttagelse, tegning, diskussion og problembehandling samt drama og bevægelse, der bygger videre på arbejdet i indskolingen. Eleverne får en mere nuanceret forståelse af, hvad mennesket er for et væsen, hvad livet kan byde på af tildragelser, og hvordan man kan forholde sig hertil. Eksempelvis kan der arbejdes med, om mennesker er lige så afhængige af hinanden som af mad og søvn for at være mennesker, og hvordan man forstår og reagerer på sygdomme.

Fase 1

Færdighedsmål

Eleven kan i skrift og tale udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om religioners og livsopfattelsers betydning for grundlæggende tilværelsesspørgsmål (vejledende mål)

Etik (obligatorisk område)

Etik indkredser bud på belysning af kompetenceområdets andet hovedspørgsmål: Hvordan lever jeg bedst mit liv? Der arbejdes overordnet med udfoldelse af forskellige værdier i tilværelsen samt med disse værdiers relation til etiske principper og moralsk praksis. Der arbejdes med spørgsmål som: Hvad er et godt liv? Skal man altid sige sandheden? Hvad er rigtigt og forkert? – Og hvorfor er det sådan? Har mennesket særlige rettigheder og pligter? Hvorfor opfattes noget som ondt? Mv.

Undervisningen på mellemtrinnet foregår som tidligere som en varieret vifte af aktiviteter med fortælling, iagttagelse, tegning, diskussion og problembehandling samt drama og bevægelse, der bygger videre på arbejdet i indskolingen. Eleverne får en forståelse for sammenhængen mellem etiske principper og moralsk praksis og en mere nuanceret forståelse af kriterier for godt og ondt, sandt og falsk samt rigtigt og forkert mv. i relation til hverdagsliv og religiøs praksis.

Fase 1

Færdighedsmål

Eleven kan redegøre for sammenhængen mellem etiske principper og moralsk praksis i hverdagslivet og i religiøse problemstillinger (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om værdier, normer og adfærd i etiske problemstillinger (vejledende mål)

Trosvalg og tilværelsestydning (obligatorisk område)

Trosvalg og tilværelsestydning  tager afsæt i det elementære forhold, at hovedparten af et menneskes handlinger baserer sig på trosvalg, der ikke på forhånd kan verificeres som rigtige eller forkerte. Dette livsvilkår er efter al sandsynlighed en af grundene til, at der findes religion. På grund af sin status som tro, implicerer religion naturligt også altid tvivl. I sig selv er tro og religion udtryk for en kritisk distance til omverdenen, og man må på samme måde som individ og samfund forholde sig kritisk til enhver religions bud på tilværelsens grundspørgsmål, netop fordi de er bud på tydninger af tilværelsen. Der arbejdes med spørgsmål som: Hvad er det guddommelige? – Og findes det overhovedet? Hvordan kan jeg vide, om mine forældre elsker mig? Hvorfra kommer sandheden? – Og kan man stole på den?

Undervisningen på mellemtrinnet foregår som tidligere som en varieret vifte af aktiviteter med fortælling, iagttagelse, tegning, diskussion og problembehandling samt drama og bevægelse, der bygger videre på arbejdet i indskolingen. Eleverne får en mere nuanceret evne til at forholde sig kritisk til emner og problemstillinger af religiøs og filosofisk karakter samt til at tage stilling hertil.

Et eksempel kunne være en diskussion af, hvorvidt kristendommen for alvor er slået igennem i Danmark, når fejringen af julen fortsat er fyldt med nisser eller en diskussion af, hvordan tørklædet i den islamiske tradition er blevet et religiøst symbol, når det ikke nævnes i Koranen.

Fase 1

Færdighedsmål

Eleven kan udtrykke sig om betydningen af trosvalg for menneskers handlinger og tydning af tilværelsen (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om forudsætninger for trosvalg og tydning af tilværelsen (vejledende mål)

Sprog og skriftsprog (obligatorisk område)

Sproglig udvikling skal indgå i arbejdet med alle mål i kristendom. Sproglig udvikling har fokus på de fire dimensioner af det talte og det skrevne sprog; samtale, lytte, læse og skrive.

Ordkendskab

I 4.-6. klasse arbejdes der videre med elevernes kendskab til fagets centrale fagord og begreber, og der kommer fokus på elevernes brug af disse. Der arbejdes fortsat med elevernes forståelse for og brug af de religiøse aspekter ved sproget, herunder det poetisk-mytiske og det billeddannende ved sproget. Karakteristika for dette sprog er, at det ikke lader sig afkode eksakt, men tværtimod taler i sprogbilleder og metaforer. Eleverne får i 4.-6. klasse forståelse for de forskellige aspekter ved fagets sprog og dets brug. Der er i undervisningen fortsat fokus på, at eleverne lærer førfaglige ord og hverdagsbegreber, som har en specifik betydning i netop faget kristendomskundskab. Eleverne skal også arbejde med ordforståelsesstrategier til selvstændig tilegnelse af nye ord, fx semantiske/morfologiske analyser af ord, udnyttelse af konteksten til forståelse af ord samt ordbogsbrug.

Teksters formål og struktur

I 4.-6. klasse arbejdes der videre med elevernes viden om fagets særlige teksttyper og disse teksters formål og struktur, således at eleverne med begyndende sikkerhed kan forberede og gennemføre faglige læse- og skriveopgaver inden for fagets teksttyper, fx med fokus på at berette, at beskrive, at forklare, at argumentere m.m. Herudover er det centralt, at eleverne arbejder videre med, hvordan viden om teksters formål og struktur kan anvendes i faglig læsning og skrivning med fokus på hensigtsmæssige strategier til aktivering af forhåndsviden, etablering af læse-/skriveformål, informationssøgning, noteskrivning, informationsbearbejdning, tekstskrivning, tekstrevision, styring i forhold til læse-/skriveformål, justering af læsehastighed, læseteknik og afhjælpning af forståelsesproblemer.

Fase 1

Færdighedsmål

Eleven kan læse faglige tekster og udtrykke sig mundtligt og skriftligt om deres indhold, formål og struktur (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om fagord og begreber og faglige teksters formål og struktur (vejledende mål)

Faget i fokus

Pige læser

Faglig læsning af bibelske fortællinger

Ved eksplicit at arbejde med genrer i den faglige læsning i kristendomskundskab, bliver eleverne bevidste om hvilke genrer, der hører til faget og de strukturer, der er i hver enkelt genre. Det er vigtigt for forståelsen af de læste tekster, at netop genrekendetegnene er en viden, som eleverne kan bruge til bedre at forstå, det de læser.

Faglig inspiration/Læringsaktiviteter