Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser (obligatorisk)

7. - 9. klasse

Eleven kan forholde sig til hovedtanker og problemstillinger i de store verdensreligioner og livsopfattelsers oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer

Kompetenceområdet ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser omfatter tre færdigheds- og vidensområder:

Hovedtræk fokuserer på udvalgte religioner og livsopfattelsers opkomst, udvikling og centrale indhold samt deres aktuelle udtryk og udbredelse.

Grundbegreber fokuserer på de særlige begreber og værdiforestillinger, som konstituerer forståelsen i de behandlede religioner og livsopfattelser.

Fremtrædelsesformer fokuserer på den måde, de behandlede religioner og livsopfattelser fremtræder på og manifesterer sig i Danmark og andre steder i verden samt disse forholds relation til dansk kultur.

Læs mere om ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser

Obligatorisk

Hovedtræk (obligatorisk område)

Der arbejdes med et mindre udvalg af verdensreligioner og livsopfattelser med særlig betydning for danske forhold. Arbejdet omfatter indsigt i de valgte religioner og livsopfattelsers oprindelsessted, historiske udvikling, hovedindhold, udtryk og aktuelle udbredelse.

Undervisningen foregår som en varieret vifte af aktiviteter med fortælling, iagttagelse, tegning, diskussion og problembehandling samt drama og bevægelse i relation til de behandlede temaer. Eleverne får en basal indsigt i substansen i de behandlede religioner og livsopfattelser samt færdighed i at forholde sig til dem.

Fase 1

Færdighedsmål

Eleven kan reflektere over hovedtræk i verdensreligioner og livsopfattelser med betydning for Danmark (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om hovedtræk i verdensreligioner og livsopfattelser (vejledende mål)

Grundbegreber (obligatorisk område)

Arbejdet med grundbegreber sigter mod at give eleverne indsigt i forestillinger, værdier og tankemønstre i de valgte religioner og livsopfattelser. Der arbejdes med forestillinger om det hellige, med frelsesforestillinger og veje til frelse/indsigt i tilværelsen samt tilhørende centrale begreber.

Undervisningen foregår som en varieret vifte af aktiviteter med fortælling, iagttagelse, tegning, diskussion og problembehandling samt drama og bevægelse i relation til de behandlede temaer. Eleverne får en basal indsigt i de behandlede religioner og livsopfattelsers begrebsverden og værdiforestillinger samt færdighed i at forholde sig til dem.

Fase 1

Færdighedsmål

Eleven kan redegøre for betydningen af centrale grundbegreber og værdier i verdensreligioner og livsopfattelser (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om centrale grundbegreber og værdier inden for verdensreligioner og livsopfattelser (vejledende mål)

Fremtrædelsesformer (obligatorisk område)

Forholdet mellem den indre og den ydre side i en religion eller livsopfattelse kommer bl.a. til udtryk på den ene side gennem forestillinger og begreber og på den anden side gennem materielle udtryk. Det være sig i læresætninger, myter, vaner og traditioner samt symboler, ritualer, helligsteder og religiøse genstande. Religioners og livsopfattelser ydre udtryk viser sig fx i fortællinger og myter, vaner og ritualer, symboler og helligsteder, som der arbejdes med. Eleverne tilegner sig gennem arbejdet kompetencer i at afkode og tolke grundtanker og værdier i forhold til de forskellige fremtrædelsesformer. Der kan fx arbejdes med en undersøgelse af, hvorvidt det er muligt at dyrke yoga og meditation uden at få noget af den religiøse kontekst, hvorfra denne praksis stammer, med i købet.

Fase 1

Færdighedsmål

Eleven kan reflektere over centrale symbolers og ritualers betydning for menneskers liv (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om centrale symbolers og ritualers anvendelse i verdensreligioner og livsopfattelser (vejledende mål)

Faget i fokus

Pige læser

Faglig læsning af bibelske fortællinger

Ved eksplicit at arbejde med genrer i den faglige læsning i kristendomskundskab, bliver eleverne bevidste om hvilke genrer, der hører til faget og de strukturer, der er i hver enkelt genre. Det er vigtigt for forståelsen af de læste tekster, at netop genrekendetegnene er en viden, som eleverne kan bruge til bedre at forstå, det de læser.

Undervisningsforløb

snemandkvadrat.JPG
© Michael Hjardgaard Andresen

Lidelse og forgængelighed i buddhismen

Lav sne-skulpturer med klassen, og tag efterfølgende kunstværkerne med ind i varmen. Smeltende sne er en påmindelse om altings forgængelighed, og en god indgang til at arbejde med centrale buddhistiske grundbegreber.

Faglig inspiration/Læringsaktiviteter

Livshjulet
© Marie Thesbjerg

Livshjulet som præsentation af buddhismens hovedtræk

Livshjulet er en flot og visuel præsentation af buddhismens hovedtræk. Livshjulet illustrerer Samsaras endeløse kredsløb, og den viser også, at det er muligt for mennesket at bryde ud af Samsara.
snemandkvadrat.JPG
© Michael Hjardgaard Andresen

Lidelse og forgængelighed i buddhismen

Lav sne-skulpturer med klassen, og tag efterfølgende kunstværkerne med ind i varmen. Smeltende sne er en påmindelse om altings forgængelighed, og en god indgang til at arbejde med centrale buddhistiske grundbegreber.
Billedforbud
© Michael Hjardgaard Andresen

Billedforbud

I denne aktivitet arbejder eleverne med teamet ”religiøse billedforbud”. Passer til udskolingen bl.a. under kompetenceområdet ”ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser” og har en varighed af ca. 4 lektioner. Aktiviteten kan udvides til et emne, der strækker sig over flere lektioner.