Livsfilosofi og etik (obligatorisk)

7. - 9. klasse

Eleven kan forholde sig til den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Kompetenceområdet livsfilosofi og etik omfatter fire færdigheds- og vidensområder:

Livsfilosofi fokuserer på almene tilværelsesspørgsmål om liv og død, lykke og lidelse, kærlighed og had, frihed og tvang samt mening og tomhed i tilværelsen.

Etik fokuserer på spørgsmål om det gode liv, herunder godt og ondt, sandt og falsk, rigtigt og forkert samt skyld og ansvar.

Trosvalg og tilværelsestydning fokuserer på forskellige religioners og livsopfattelsers bud på grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske dilemmaer.

Sprog og skriftsprog fokuserer på at udvide elevernes kendskab til fagord og begreber samt førfaglige ord, som har specifik betydning for kristendomskundskab. Der er fokus på, at eleverne sikkert kan anvende fagord og begreber samt læse- og skrivestrategier. 

 

Obligatorisk

Livsfilosofi (obligatorisk område)

Livsfilosofi indkredser bud på belysning af kompetenceområdets første hovedspørgsmål: Hvad vil det sige at være menneske? Der arbejdes bredt med menneskets livssituation ud fra konkrete spørgsmål som: Hvordan er livet og verden opstået? Hvad er mennesket for et væsen? Hvorfor skal man dø? Mv.

Undervisningen i overbygningen går via en varieret vifte af aktiviteter med fortælling, iagttagelse, tegning, diskussion og problembehandling samt drama og bevægelse i dybden med tidligere behandlede emner. Eleverne får en reflekteret forståelse af, hvad mennesket er for et væsen, hvad livet kan byde på af tildragelser, og hvordan man kan forholde sig hertil. I overbygningen kunne dette bl.a. handle om at sætte forskellige menneskesyn til debat og undersøge, hvad det betyder for et menneskes skyld, at dets handlinger er frie henholdsvis determinerede af forskellige faktorer.

Fase 1

Færdighedsmål

Eleven kan reflektere over betydningen af den religiøse dimension i grundlæggende tilværelsesspørgsmål (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om trosvalg i forhold til grundlæggende tilværelsesspørgsmål (vejledende mål)

Etik (obligatorisk område)

Etik indkredser bud på belysning af kompetenceområdets andet hovedspørgsmål: Hvordan lever jeg bedst mit liv? Der arbejdes overordnet med udfoldelse af forskellige værdier i tilværelsen samt med disse værdiers relation til etiske principper og moralsk praksis. Der arbejdes med spørgsmål som: Hvad er et godt liv? Skal man altid sige sandheden? Hvad er rigtigt og forkert? – Og hvorfor er det sådan? Hvad legitimerer menneskerettighederne? Hvorfor opfattes noget som ondt? Mv.

Undervisningen i overbygningen går via en varieret vifte af aktiviteter med fortælling, iagttagelse, tegning, diskussion og problembehandling samt drama og bevægelse i dybden med tidligere behandlede emner, så eleverne kan reflektere over kriterier for godt og ondt, sandt og falsk samt rigtigt og forkert mv.

Fase 1

Færdighedsmål

Eleven kan reflektere over etiske principper og moralsk praksis i mellemmenneskelige relationer (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om etik og moralsk praksis i et mellemmenneskeligt perspektiv (vejledende mål)

Trosvalg og tilværelsestydning (obligatorisk område)

Området Trosvalg og tilværelsestydning tager afsæt i det elementære forhold, at hovedparten af et menneskes handlinger baserer sig på trosvalg, der ikke på forhånd kan verificeres som rigtige eller forkerte. Eleverne skal lære at forholde sig kritisk til enhver religions bud på tilværelsens grundspørgsmål, netop fordi de er bud på tydninger af tilværelsen. Der arbejdes med spørgsmål som: Hvad er det guddommelige? – Og findes det overhovedet? Hvordan kan jeg vide, om mine forældre elsker mig? Hvorfra kommer sandheden? – Og kan man stole på den?

Undervisningen i overbygningen går via en varieret vifte af aktiviteter med fortælling, iagttagelse, tegning, diskussion og problembehandling samt drama og bevægelse i dybden med tidligere behandlede emner. Eleverne får en reflekteret evne til at forholde sig kritisk til emner og problemstillinger af religiøs og filosofisk karakter samt til at tage stilling hertil. På dette trin vil eleverne fx have mulighed for at forholde sig bevidst til implicitte forforståelser i kulturen, som det bl.a. kommer til udtryk i sproget, når man fx siger: Her i Danmark gør vi sådan og sådan. – Altså at analysere og forholde sig til det, der almindeligvis tages for givet uden at være det i principiel forstand.

Fase 1

Færdighedsmål

Eleven kan diskutere sammenhænge mellem forskellige trosvalg og tydninger af tilværelsen (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om sammenhæng mellem forskellige trosvalg og tydning af tilværelsen (vejledende mål)

Sprog og skriftsprog (obligatorisk område)

Sproglig udvikling skal indgå i arbejdet med alle mål i kristendomskundskab. Sproglig udvikling har fokus på de fire dimensioner af det talte og det skrevne sprog; samtale, lytte, læse og skrive.

Ordkendskab

I 7./8.- 9. klasse er der fortsat fokus på elevernes tilegnelse af fagets centrale fagord og begreber, således at de forstår og kan anvende dem hensigtsmæssigt i forskellige kontekster. Ordkendskabet udvides, men ofte vil centrale fagord og begreber optræde i alle tre trinforløb. Der vil i dette sidste forløb derfor særligt være fokus på beherskelsesniveauet, hvormed eleverne kan anvende fagord og begreber.

Der arbejdes fortsat med elevernes forståelse for og brug af de religiøse aspekter ved sproget, herunder det poetisk-mytiske og det billeddannende ved sproget. Karakteristika for dette sprog er, at det ikke lader sig afkode eksakt, men tværtimod taler i sprogbilleder og metaforer. Eleverne skal i 7./8.- 9. klasse have en forståelse for de forskellige aspekter ved fagets sprog og med stigende sikkerhed kunne analysere fagets sprog.

Eleverne skal selvstændigt kunne anvende deres førfaglige ordkendskab som en strategi i arbejdet med ordkendskab. Eleverne skal med sikkerhed kunne anvende ordforståelsesstrategier til selvstændig tilegnelse af nye ord, fx semantiske/morfologiske analyser af ord, udnyttelse af konteksten til forståelse af ord samt ordbogsbrug.

Teksters formål og struktur

I 7./8.- 9. klasse skal eleverne have viden om fagets særlige teksttyper og disse teksters formål og struktur. Eleverne skal selvstændigt kunne forberede og gennemføre faglige læse- og skriveopgaver inden for fagets teksttyper, fx med fokus på at beskrive, at forklare, at tolke, at analysere, at argumentere m.m. Herudover er det centralt, at eleverne fortsat arbejder med, hvordan viden om teksters formål og struktur kan anvendes i faglig læsning og skrivning, herunder hensigtsmæssige strategier til aktivering af forhåndsviden, etablering af læse-/skriveformål, informationssøgning, noteskrivning, informationsbearbejdning, tekstskrivning, tekstrevision, styring i forhold til læse-/skriveformål, justering af læsehastighed, læseteknik og afhjælpning af forståelsesproblemer.

Fase 1

Færdighedsmål

Eleven kan målrettet læse faglige tekster og sprogligt nuanceret udtrykke sig mundtligt og skriftligt om deres indhold, formål og struktur (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om komplekse fagord og begreber samt faglige teksters formål og struktur (vejledende mål)

Faget i fokus

Evaluering
© Michael Hjardgaard Andresen

Speeddating

Denne evalueringsmetoder skaber rum for, at mange elever samtidigt kan formulere sig aktivt om centrale spørgsmål.
Pige læser

Faglig læsning af bibelske fortællinger

Ved eksplicit at arbejde med genrer i den faglige læsning i kristendomskundskab, bliver eleverne bevidste om hvilke genrer, der hører til faget og de strukturer, der er i hver enkelt genre. Det er vigtigt for forståelsen af de læste tekster, at netop genrekendetegnene er en viden, som eleverne kan bruge til bedre at forstå, det de læser.

Undervisningsforløb

Højeste bjerg i Bhutan
© Fromberg

Livsfilosofi - eksistentialisme

Med udgangspunkt i filmen Down From Everest Death Zone gives der her et bud på hvordan man kan skabe mening, retning og glæde i livet. Selvrealisering, generøsitet og højdesyge spiller de centrale roller. Til grundskolens ældste klasser.

Faglig inspiration/Læringsaktiviteter

Top5
© Michael Hjardgaard Andresen

Etik og mellemmenneskelige relationer

Formålet med denne casestory er, at igangsætte elevernes reflektioner over etiske principper i mellemmenneskelige relationer