Geometri og måling

1. - 3. klasse

Eleven kan anvende geometriske begreber og måle

Stofområdet geometri og måling omfatter fire færdigheds- og vidensområder:

Geometriske egenskaber og sammenhænge fokuserer på begreber og undersøgelser knyttet til geometriske figurer.

Geometriske tegninger fokuserer på tegninger og byggerier af to- og tredimensionelle objekter i omverdenen.

Placeringer og flytninger fokuserer på spejlingssymmetri og beskrivelse af relative placeringer.

Måling fokuserer på metoder til måling af længder, tid og vægt. 

Læs mere om geometri og måling i faget matematik

Obligatorisk

Geometriske egenskaber og sammenhænge

I begyndelsen af trinforløbet skal undervisningen give eleverne mulighed for at undersøge, identificere, beskrive, sammenligne og kategorisere figurer i form af klodser, brikker og illustrationer efter egenskaber, de selv bemærker ved figurerne, fx farve, materiale, antal sider og størrelse. Gradvist øges elevernes opmærksomhed på plane figurers geometriske egenskaber, således at identifikation, beskrivelse og kategorisering bygger på bl.a. form, størrelse, sider og hjørner.

Sidst i trinforløbet arbejder eleverne med enkle rumlige figurer som undersøges, identificeres, beskrives, sammenlignes, kategoriseres og relateres til plane figurer, bl.a. gennem deres arbejde med opbygning og udfoldning af kasser samt undersøgelse af, hvilke plane figurer, der kan genfindes i forskellige rumlige figurer. 

Igennem hele trinforløbet skal eleverne arbejde undersøgende med geometrien og med at anvende deres geometriske sprog og viden om figurers egenskaber. Arbejdet skal bl.a. omfatte:

- Undersøgelse og beskrivelse af polygoner.

- Undersøgelse og beskrivelse af billeder og mønstre.

- Beskrivelse af ligheder og forskelle mellem figurer.

Færdighedsmål

Eleven kan kategorisere figurer

Vidensmål

Eleven har viden om egenskaber ved figurer

Færdighedsmål

Eleven kan kategorisere plane figurer efter geometriske egenskaber

Vidensmål

Eleven har viden om geometriske egenskaber ved plane figurer

Færdighedsmål

Eleven kan opdage sammenhænge mellem plane og enkle rumlige figurer

Vidensmål

Eleven har viden om geometriske egenskaber ved enkle rumlige figurer

Geometrisk tegning

Igennem hele trinforløbet arbejder eleverne med at fremstille og beskrive egne tegninger og byggerier med konkrete materialer af to- og tredimensionelle objekter i omverdenen. I begyndelsen foregår dette arbejde på intuitivt grundlag, hvor eleverne skitserer det, de ser og oplever. Igennem trinforløbet skal eleverne udvikle mere præcise tegnemetoder. Der inddrages forskellige redskaber, bl.a.:

- Tegneredskaber til tegning på papir.

- Et dynamisk geometriprogram.                                   

- Eleverne arbejder med fremstilling og anvendelse af tegninger med forskellige formål, herunder mønstre, enkle korttegninger, byggevejledninger og isometriske tegninger af tredimensionelle figurer.

Elevernes arbejde med tegning suppleres med aktiviteter, hvor de folder, klipper og former geometriske figurer. Sidst i trinforløbet arbejder eleverne også med at gengive træk fra omverdenen ved at bygge og tegne rumlige figurer, fx med brikker, pap eller træpinde.

Færdighedsmål

Eleven kan beskrive egne tegninger af omverdenen med geometrisk sprog

Vidensmål

Eleven har viden om geometriske begreber

Færdighedsmål

Eleven kan tegne enkle plane figurer ud fra givne betingelser og plane figurer, der gengiver enkle træk fra omverdenen

Vidensmål

Eleven har viden om metoder til at tegne plane figurer, herunder med et dynamisk geometriprogram

Færdighedsmål

Eleven kan bygge og tegne rumlige figurer

Vidensmål

Eleven har viden om metoder til at bygge og tegne rumlige figurer

Placeringer og flytninger

Elevernes beskrivelser af objekters placeringer i forhold til hinanden skal foregå i meningsfulde sammenhænge og skal inddrage forholdsord som bl.a. over, under, ved siden af, på, foran, bagved, indenfor, udenfor, mellem og langs. I arbejdet indgår også elevernes angivelse af retninger, bl.a. med begreberne venstre, højre, op og ned.

Senere i trinforløbet skal eleverne fremstille, undersøge og beskrive figurer, mønstre og design med spejlingssymmetri. I dette arbejde indgår både byggerier med konkrete materialer, fotos, tegninger med og uden digitale værktøjer. Der undersøges bl.a. symmetrier i omverdenen, herunder i naturen, i bygninger og i kunstværker.

Sidst i trinforløbet anvender eleverne gitternet til at beskrive placeringer og ruter på enkle kort. Placeringerne og ruterne beskrives med koordinater, der angiver nettets felter, fx felt A4, G5 osv.

Færdighedsmål

Eleven kan beskrive objekters placering i forhold til hinanden

Vidensmål

Eleven har viden om forholdsord, der kan beskrive placeringer

Færdighedsmål

Eleven kan beskrive og fremstille figurer og mønstre med spejlingssymmetri

Vidensmål

Eleven har viden om metoder til at fremstille figurer og mønstre med spejlingssymmetri, herunder digitale værktøjer

Færdighedsmål

Eleven kan beskrive positioner i et gitternet

Vidensmål

Eleven har viden om angivelse af placeringer i gitternet

Måling

I begyndelsen af trinforløbet sammenligner eleverne længder, tid og vægt. I dette arbejde indgår sprogbrug som kortere/længere, højere/lavere, hurtigere/langsommere, tidligere/senere, lettere/tungere.

I arbejdet med tid skal eleverne både anslå og måle tid, aflæse og angive klokkeslæt samt anvende datoer og kalendere. Målinger inden for længde og vægt indledes med ikke-standardiserede enheder som fx skolængder og blyantslængder og udvides efterhånden til også at omfatte standardiserede enheder, herunder meter, kilometer, centimeter, millimeter, gram og kilogram. I arbejdet indgår såvel analoge som digitale måleinstrumenter.

Sidst i trinforløbet skal eleverne arbejde med at anslå, sammenligne, måle og beskrive omkreds og areal. Der arbejdes i en progression fra anvendelse af ikke-standardiserede enheder som avissider, brikker og kvadratnet til anvendelse af standardiserede enheder, herunder kvadratcentimeter og kvadratmeter.

I hele trinforløbet indgår både målinger af enkle figurer og målinger i omverdenen.

 

 

Opmærksomhedspunkt: Eleverne kan anslå og måle længde, tid og vægt i enkle hverdagssammenhænge.
Færdighedsmål

Eleven kan beskrive længde, tid og vægt

Vidensmål

Eleven har viden om længde, tid og vægt

Færdighedsmål

Eleven kan anslå og måle længde, tid og vægt

Vidensmål

Eleven har viden om standardiserede og ikke-standardiserede måleenheder for længde, tid og vægt samt om analoge og digitale måleredskaber

Færdighedsmål

Eleven kan sammenligne enkle geometriske figurers omkreds og areal

Vidensmål

Eleven har viden om måleenheder for areal

Undervisningsforløb

Lærkokken-dk.PNG
© Troels Gannerup Christensen

Tid til at lære klokken?

At eleverne kan beskrive, anslå og måle tid er et af målene for matematikundervisningen. Det kan dog være en udfordring at finde ud af, hvordan man kan arbejde med tid. Her finder man inspiration til arbejdet med klokken gennem konkrete undervisningsaktiviteter, online øvelser, spil, værktøjer m.m.

Faglig inspiration/Læringsaktiviteter

Gæt en tid
© Troels Gannerup Christensen

Gæt en tid!

Giv eleverne en fornemmelse for og forståelse af minutter og sekunder ved at lade dem anslå tider for forskellige aktiviteter.
Lav egne jeopardys

Jeopardy i matematik

Denne aktivitet er god i de situationer, hvor der skriftligt og mundtligt skal kommunikeres om/med matematik. Her får du let eleverne i gang med skriftligt at formulere deres egne spørgsmål/regnehistorier og efterfølgende mundtligt besvare hinandens.

Faget i fokus

Fagteamet arbejder.

Det lærende fagteam

Dette modul sætter gennem artikler, forskning, videooplæg m.m. fokus på bl.a. mødekultur, det gode møde og udvikling af fagteamet. Du finder læsestof og konkrete idéer til bl.a. strukturering af, ledelse af og indhold på fagteamets møder med udgangspunkt i faget matematik.
Børn leger

Bevægelse i matematikundervisningen

Bevægelse står på skoleskemaet. Men hvorfor og hvordan? Her finder du idéer til, hvordan arbejdet med bevægelse kan foregå i matematikundervisningen.
Faglige netværk

Matematikfaglige netværk

En måde at kunne opdatere sig inden for faget kunne være at deltage på kurser eller sætte faget, didaktik, emner og nyheder på dagsordenen i fagteamet på skolen. Der findes dog også en række matematikfaglige netværk i Danmark. Her finder du nogle af dem.
Elever arbejder med computer og tablets

Digitale værktøjer i matematik

Digitale værktøjer skal indgå i matematikundervisningen gennem hele skoleforløbet fra indskolingen til udskolingen. Beskrivelsen her giver en hjælp til, hvordan man formulere en fælles strategi for brugen af forskellige digitale værktøjer i skolens matematikundervisning.
Evalueringssky
© Troels Gannerup Christensen

Evaluering i matematik

Evaluering er afgørende i læringsmålstyret undervisning. Dels må evalueringen ske på baggrund af formulerede læringsmål, dels giver evalueringen afsæt for at vurdere udbytte og opstille nye mål. Her finder du et oplæg til udvikling af skolens evalueringskultur i matematikundervisningen gennem diskussion i fagteamet.