Musikudøvelse

3. - 4. klasse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Kompetenceområdet musikudøvelse omfatter fire færdigheds- og vidensområder:

Sangrepertoire fokuserer på at øge elevernes kendskab til både nye og gamle sange og salmer.

Sangteknik er centreret omkring elevernes evne til at synge med god klang og intonation.

Fællesdans omhandler elevernes kendskab til et bredt udvalgt af både nyere og ældre fællesdanse.

Spil fokuserer på at lære eleverne at spille sammen. 

 

Læs mere om musikudøvelse i faget musik

Obligatorisk

Sangrepertoire

Eleverne skal udbygge deres repertoire med nyere og ældre sange og salmer, herunder viser, årstids- og højtidssange, under hensyntagen til variation i tempo, stemning, stilart og tekstindhold. Der tages udgangspunkt i den danske sangtradition i bred forstand. I undervisningen skal eleverne arbejde med, hvordan sangbøger er bygget op, og hvordan teksterne i sangene kan formidle en historie eller et særligt budskab. Den enstemmige fællessang er fortsat central. 

Færdighedsmål

Eleven kan synge med på forskellige typer af sange og salmer

Vidensmål

Eleven har viden om tekstindhold og melodi i sange og salmer

Sangteknik

Eleverne skal arbejde med at udvikle en god intonation, og de skal arbejde med at udvide stemmens ambitus (toneomfang) samt bruge kroppen hensigtsmæssigt til støtte for sangstemmen. Eleverne skal lære, at sange alt efter deres karakter fordrer forskellig stemmekvalitet, udtryk og sangstil. Efterhånden skal eleverne lære at synge sammen i enkel flerstemmig sang. Det kan eksempelvis være kanonsang, over- og understemmer eller ostinatbaserede stemmer. 

Færdighedsmål

Eleven kan synge med god intonation og klang

Vidensmål

Eleven har viden om intonation og klang

Færdighedsmål

Eleven kan holde en enkel over- eller understemme

Vidensmål

Eleven har viden om enkel flerstemmighed i kor

Fællesdans

Eleverne skal lære forskellige fællesdanse og herigennem gøre sig erfaringer med dans som musikalsk udtryksform. Der skal indgå nye og gamle fællesdanse af dansk og udenlandsk oprindelse. Disse danse skal styrke elevernes kropslige erkendelse af elementære musikalske forhold, herunder dynamik, form og rytme. Eleverne skal gennem danseaktiviteterne styrke deres puls- og periodefornemmelse. 

Færdighedsmål

Eleven kan deltage i fællesdanse

Vidensmål

Eleven har viden om rytme, form og dansetrin

Spil

Eleverne skal lære at indgå i sammenspil med inddragelse af først og fremmest musiklokalets instrumenter. Eleverne spiller sammen i såvel større som mindre grupper og bevidstgøres herigennem om deres egen rolle i den musikalske helhed i et orkester. Den enkelte elev skal desuden have mulighed for at blive mere fortrolig med et enkelt instrument. Der lægges vægt på et varieret sammenspilsrepertoire samt arbejde med både melodispil, gehør og brug af notation.

Færdighedsmål

Eleven kan anvende musikinstrumenter i enkle sammenspilsarrangementer

Vidensmål

Eleven har viden om spilleteknik og sammenspil

Færdighedsmål

Eleven kan spille enkle melodiske og rytmiske forløb efter gehør og med støtte af notation

Vidensmål

Eleven har viden om enkel notation og gehør

Undervisningsforløb

ketil.jpg

Soundpainting

Følg to musikere, der laver musik på en særlig måde. De bruger fagter og håndtegn, der kaldes "Soundpainting". I dette forløb lærer eleverne at synge sammen og improvisere ved at følge håndtegnene.
Faglig læsning

Faglig læsning med "Marken er mejet"

Forløbet arbejder med faglig læsning dels i relation til en sangtekst og dels i relation til nodesystemet. Den faglige læsning er i fokus i sammenhæng med både sang og spil.
COLOURBOX1750085.jpg

Kom, maj, du søde, milde

Mozart har skrevet melodien til "Kom, maj, du søde, milde". Find inspiration til at spille og synge sangen i musikundervisningen. Det er oplagt at gøre lidt ekstra ud af denne kendte årstidsmelodi, som mange elever formentlig også vil møde ved familiefester.

Faglig inspiration/Læringsaktiviteter

Elever  der synger

Opvarmning

Eleverne bliver i stand til at synge med god klang og intonation og at bruge stemmen hensigtsmæssigt. De får trænet og opvarmet stemmerne.
Syngende børn

Solfa-kanon

Formålet med øvelsen er, at eleverne kan synge flerstemmigt med god intonation og har bevidsthed om egen og andres rolle i den musikalske udfoldelse.
sang og musik

Udsigt i kikkert

Formålet med øvelsen er, at styrke elevernes kompetencer i at deltage opmærksomt i sang – med udgangspunkt i arbejdet med det tekstlige indhold.
COLOURBOX2346295.jpg

Kortspil med noder

Find et musikkortspil til fri download. Med kortene kan du spille alle almindelige kortspil - her trænes bare med noder samtidig. Find endvidere forslag til små bevægelseslege med kortene. Kortspillet er velegnet som led i arbejdet med notation.
Kulturkanon

Det var en lørdag aften

Find inspiration til at arbejde med en typisk højskolesang, som indgår i kulturkanonen.
Notation

Noteattack - skyd noden ned på skærmen

I øvelsen indgår et gratis nodetræningsprogram, hvor der kan tilkobles et keyboard. Øvelsen er velegnet til at træne sammenhængen mellem noder og tangenter på keyboardet.
COLOURBOX1025458.jpg

Spurven sidder stum bag kvist - vi spiller efter noder

Aktiviteten handler om at lære en enkel spillestemme, som kan bruges som led i indstuderingen af en kendt årstidssang. Aktiviteten er velegnet til at inddrage spil på instrumenter i arbejdet med at opbygge et sangrepertoire.
Carl Nielsen

Faglig læsning med Carl Nielsen

Aktiviteten er et eksempel på, hvordan faglig læsning kan integreres i musikfaget - fx i forbindelse med Carl Nielsen.
Fællesdans

Hælen og tåen - en fællesdans

Fællesdans for fuld udblæsning. Der er gang i både hæl og tå og resten af kroppen, men også i fællessang, fælles puls og fællesskab. Inspirationsmaterialet er udarbejdet af Knud Kalnæs fra Ådalskolen på Fyn.

Faget i fokus

It

Links og apps

Find links og apps, som på forskellig vis inddrager it i musikundervisningen.
Debat

Kurser, debat og info

Orienter dig i det musikfaglige miljø. Her kan du finde kurser og efteruddannelse, rapporter, indsendte bidrag, musikrelaterede blogs mv.
Samarbejdspartner,

Musikskolen og folkeskolen - et samarbejde

Med den nye skolereform blev der sat øget fokus på samarbejdet med musik- og kulturskolerne. Find relevante oplysninger samt inspiration i det udviklingsarbejde, som har været sat i gang.
Bevægelse

Bevægelse i musiktimerne

I de tilhørende moduler på denne side finder du inspiration til, hvordan du kan få eleverne ud på gulvet og måske få pulsen lidt op. Eleverne skal bevæge sig i gennemsnit 45 min. hver dag - hvorfor ikke gøre det som led i musikundervisningen?
Musiklokale

Musiklokalet

Find videoer med inspiration til indretning af musiklokalet.
Sang

Sang i skolen

På denne side kan du få inspiration til sang i skolen.