Politik (obligatorisk)

8. - 9. klasse

Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger

Kompetenceområdet politik omfatter seks færdigheds- og vidensområder:

Demokrati fokuserer på demokratiformer og andre styreformer.

Det politiske system, retsstat og rettigheder fokuserer på det formelle demokrati og de politiske beslutningsprocesser samt sammenhænge mellem demokrati, retsstat og grundlæggende rettigheder.

Politiske partier og ideologier fokuserer på, hvordan de politiske partier placerer sig i forhold til hinanden med udgangspunkt i ideologier og mærkesager.

Medier og politik fokuserer på, hvordan forskellige aktører kan bruge medier til at påvirke den politiske dagsorden og beslutninger, og som arena for den demokratiske debat.

EU og Danmark fokuserer på samspillet mellem beslutningsprocesser i EU og i Danmark.

International politik fokuserer på Danmarks muligheder for at føre udenrigspolitik i en globaliseret verden.

Læs mere om politik i faget samfundsfag

Obligatorisk

Demokrati (obligatorisk område)

I færdigheds- og vidensområdet, demokrati, skal eleverne lære at identificere og diskutere demokratiformer og andre styreformer og tage stilling til dem. Der skal arbejdes med repræsentativt demokrati og direkte demokrati og forskellige opfattelser af demokratiet, som fx kan være demokrati som styreform over for demokrati som livsform. Der skal endvidere arbejdes med magtbegrebet. Eleverne skal kunne anvende disse begreber til at analysere udsagn om demokratiet, og de skal kunne bruge dem i en diskussion af, hvordan man kan deltage i demokratiet. 

Fase 1

Færdighedsmål

Eleven kan identificere demokratiformer og andre styreformer (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om demokrati og andre styreformer (vejledende mål)

Fase 2

Færdighedsmål

Eleven kan diskutere demokratiopfattelser og egne muligheder for deltagelse i demokratiet (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om demokratiopfattelser (vejledende mål)

Det politiske system, retsstat og rettigheder (obligatorisk område)

Eleverne skal lære om det formelle demokrati og de politiske beslutningsprocesser. Der lægges vægt på, at eleverne tilegner sig viden om sammenhænge mellem demokrati, retsstat og grundlæggende rettigheder, herunder grundloven. En retsstat er karakteriseret ved klar, tydelig og tilgængelig lovgivning og lighed for loven. Statens magtudøvelse foregår regelret på lovens grund, og der er adgang til domstolsprøvelse ved uafhængige domstole. Desuden indebærer en retsstat sikringen af visse grundrettigheder såsom politiske frihedsrettigheder for borgeren samt rettigheder, der sætter grænser for statsmagtens ret til at gribe ind i den enkeltes liv. I forhold til menneskerettigheder skal eleverne have viden om, hvilken betydning internationale menneskeretserklæringer og -konventioner har for den danske retsstat og det enkelte individ, herunder både generelle lighedsprincipper og konkrete rettighedskomplekser, fx FN’s Børnekonvention.

Fase 1

Færdighedsmål

Eleven kan redegøre for politiske beslutningsprocesser i Danmark og forholdet mellem stat, region og kommune (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om det politiske system og beslutningsprocesser i Danmark (vejledende mål)

Fase 2

Færdighedsmål

Eleven kan diskutere sammenhænge mellem demokrati og retsstat (fx rettigheder og pligter for borgere i Danmark, borgernes retssikkerhed i et demokrati og menneskerettigheder mv.) (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om demokrati og retsstat, fx grundloven (vejledende mål)

Politiske partier og ideologier (obligatorisk område)

Eleverne skal stifte bekendtskab med aktuelle politiske debatter. Undervisningen skal tage udgangspunkt i de politiske partiers placering i forhold til hinanden, hvor partierne kan placeres både på en klassisk højre-venstre-akse ud fra deres ideologi og fx holdning til den offentlige sektor – og på en værdipolitisk akse, hvor partierne kan placeres efter deres standpunkter på fx indvandrerpolitikken. Eleverne skal kunne diskutere partiernes placering i forhold til hinanden og være bevidst om, at disse placeringer ikke er endegyldige. Undervisningen skal fokusere på, at eleverne opnår viden om, at politiske ideologier indeholder en analyse af samfundet, en beskrivelse af mål for samfundsudviklingen og en teori om, hvordan samfundet kan nå målet. Klassiske ideologier som kommunisme, liberalisme, konservatisme og socialliberalisme skal indgå. Eleverne skal endvidere opnå viden om forskellen mellem politiske grundholdninger og mærkesager og få forståelse af, hvordan ideologier, grundholdninger og mærkesager har betydning for de politiske partier.

Fase 1

Færdighedsmål

Eleven kan identificere ideologisk indhold i politiske udsagn og beslutninger (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om politiske ideologier og grundholdninger (vejledende mål)

Fase 2

Færdighedsmål

Eleven kan analysere den aktuelle parlamentariske situation og partiernes indbyrdes placering (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om politiske partier, deres grundholdninger og mærkesager (vejledende mål)

Medier og politik (obligatorisk område)

Eleverne skal opnå en forståelse for, hvordan forskellige aktører kan bruge forskellige medier til at påvirke den politiske dagsorden og beslutninger, samt for hvordan de selv bliver påvirket af medier og mediebrug, og hvordan de kan bruge medier til at få information og selv påvirke politiske processer og beslutninger.

Fase 1

Færdighedsmål

Eleven kan redegøre for, hvordan medier kan anvendes til politisk deltagelse (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om mediers anvendelse til politisk deltagelse (vejledende mål)

Fase 2

Færdighedsmål

Eleven kan diskutere aktørers brug af medier til at påvirke den politiske dagsorden og beslutninger (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om mediers betydning for politik (vejledende mål)

EU og Danmark (obligatorisk område)

Eleverne skal kunne forholde sig til samspil mellem beslutningsprocesser i EU og i Danmark samt konsekvenserne af EU’s beslutninger for forskellige grupper i samfundet. Eleverne skal opnå en forståelse for de forskellige roller, EU-parlamentet, Ministerrådet og Kommissionen har i beslutningerne, og hvordan disse spiller sammen med de nationale parlamenter.

Fase 1

Færdighedsmål

Eleven kan redegøre for samspil mellem beslutningsprocesser i EU og i Danmark (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om hovedtræk i EU's udvikling og beslutninger i EU (vejledende mål)

Fase 2

Færdighedsmål

Eleven kan diskutere aktuelle europæiske politiske problemstillinger i forhold til EU (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om politiske problemstillinger inden for EU (vejledende mål)

International politik (obligatorisk område)

Eleverne skal opnå en forståelse for politisk globalisering, og hvilke muligheder Danmark har for at føre udenrigspolitik i en verden, hvor alle lande er forbundet. I undervisningen spiller internationale organisationer som FN og Nato en væsentlig rolle.

Fase 1

Færdighedsmål

Eleven kan diskutere internationale organisationers rolle for konflikt og samarbejde i verden (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om internationale organisationer, som Danmark deltager i (vejledende mål)

Fase 2

Færdighedsmål

Eleven kan diskutere mål og midler i dansk udenrigspolitik (vejledende mål)

Vidensmål

Eleven har viden om dansk udenrigspolitik (vejledende mål)

Undervisningsforløb

FN flag malet på mur

FN - "den store mægler"

Igennem dette undervisningsforløb kommer eleverne til at lære om FN's arbejde, arbejde med FN´s opgave som konfliktmægler, samt gå i dybden med eksempler på internationale konflikter.
Globalt perspektiv logo rambøll
© Rambøll

Skrøbelige stater og flygtningestrømme - undervisningsforløb med globalt fokus

"Skrøbelige stater og flygtningestrømme" er et globalt inspirationsforløb i faget samfundsfag, som har fokus på dansk udenrigspolitik i et globalt perspektiv. Eleverne arbejder med begreberne flygtning og migrant, Danmarks forpligtelser i forhold til FN’s Flygtningekonvention samt regeringens udenrigspolitiske strategi for udviklingsarbejde. Desuden kommer eleverne til at stifte kendskab til begrebet ”skrøbelig stat” i en sammenligning mellem Somalia og Danmark på baggrund af statistisk materiale.
demokrati.jpg

Dansk demokrati

I dette undervisningsforløb arbejdes der med demokrati ud fra film, som Folketinget over en årrække har produceret om demokratiet i Danmark. I dette forløb fokuseres på filmen om Grundlovens tilblivelse.

Faglig inspiration/Læringsaktiviteter.

COLOURBOX1661642.jpg

EU - den grundlæggende historie

I dette forløb arbejdes med EU's historie for at få en forståelse for baggrunden for EU, og det diskuteres om EU stadig har betydning som ”fredsprojekt”.
den danske model lo da_0.jpg
© ug.dk

Dyk ned i den danske model

Formålet med dette modul er, at eleverne får viden om hvordan er det danske arbejdsmarked er indrettet, og hvilke styrker og svagheder det giver Danmark i en verden præget at globale muligheder og risici.

Faget i fokus

Vandrehal.GRUNDLOV 5.Fotograf_Thorkild Jensen.jpg
© Thorkild Jensen, Folketinget.dk

Grundloven - alle loves moder.

Grundloven er alle loves moder. I dette modul får du forslag til undervisningen, historie, video og links til relevante undervisningsforløb.
Vandrehal.GRUNDLOV 5.Fotograf_Thorkild Jensen.jpg
© Thorkild Jensen, Folketinget.dk

Grundloven - hvem skal bestemme?

I dette temamateriale fra Nationalt Videnscenter for Historie og Kulturarvsformidling kan eleverne fordybe sig i grundlovens historie samt udarbejde deres eget bud på væsentlige elementer i en grundlov tilpasset dem.
Det økonomiske kredsløb.JPG
© De økonomiske vismænd

Det økonomiske kredsløb

Hvordan hænger samfundsøkonomien sammen? Hvad har husholdninger, banker, stat osv. med hinanden at gøre? Hvilken rolle har penge og hvordan flyder penge, varer og tjenesteydelser rundt i kredsløbet.
Logo DK Statistik
© Danmarks Statistik

Brug Danmarks Statistik i undervisningen

På DST's hjemmeside har man gratis adgang til et væld af statistisk materiale. Fra befolkningens demografiske sammensætning til statens finanser og C02-udledning. Det hele kan ses i grafer og animationer.