Norden i skolen
    © Foreningerne Nordens Forbund

    Norden i Skolen er blevet endnu bedre

    Norden i Skolen er en gratis læringsportal, som giver lærere og elever i alle de nordiske lande helt nye muligheder for at arbejde med nordisk sprog og kultur samt klima og natur.
    Tema: 
    Indholdstype: 
    Andet
    gasser i atmosfæren

    Klimaforandringer - Applets

    En række interaktive applets til klimafysik fra King's Centre for Visualization in Science.
    Indholdstype: 
    Øvelser og opgaver
    Målgruppe: 
    Lærer
    Foto fra Danidas verdensfilm "Down From Everest Death Zone"
    © Anders Kolby og Morten Truelsen Søndergaard

    Down From Everest Death Zone - film

    En film om et frivilligt hold af nepalesiske sherpaer og deres oprydningsekspedition på den øverste del af Mount Everest. Sherpaerne tilbragte i alt 42 dage på de stejle bjergsider, hvor de tog 1800 kg skrald og to lig med ned fra over 8000 meters højde..
    Indholdstype: 
    Faglig inspiration
    Målgruppe: 
    Lærere og pædagogisk personale
    Lærer
    Foto fra Danidas Verdensfilm "Floden Dzachu".
    © Kathrine Krake og Addy Elisabeth Ipsen
    Foto fra Danidas Verdensfilm "Paradise Expired"
    © Christian Bjerrum Frederiksen og Lasse Rahbek

    Paradise Expired - et undervisningsforløb til naturgeografi

    Film om Apelaamo i Tuvalu, der ligger langt ude i Stillehavet. Han er landets eneste skrot-eksportør. I undervisningsforløbet undersøges den geovidenskabelige baggrund for atoller, klima og miljø, samfundsudvikling og trusler mod "paradiset". Og se filmen fra Verdensbilledlegatet.
    Indholdstype: 
    Faglig inspiration
    Målgruppe: 
    Lærer
    Vi lærer, hvordan man planter træer i Piplantri.
    © Kirstine Jacobsen og Rikke Kolind Mathiassen, Danida

    Naturgeografi: Træplantning, albedo, klima - på jagt efter sammenhænge

    Med afsæt i verdensfilmen ”Pigerne med de 111 træer” skal eleverne i naturgeografi (stx) undersøge træers betydning for klimaet. Eleverne skal bl.a. lave et simpelt albedo-forsøg, som de skal skrive en forsøgsjournal over.
    Indholdstype: 
    Faglig inspiration
    Målgruppe: 
    Lærer
    Brændepige
    © Dansk AV Produktion

    Grøn energi til bæredygtig udvikling

    Et nyt, filmbaseret undervisningsmateriale gør store, uhåndgribelige klimaudfordringer nærværende og viser med konkrete eksempler, hvordan Kenya kan inspirere resten af verden.
    Indholdstype: 
    Andet
    Målgruppe: 
    Lærer
    Victor sidder sammen med de seje drenge
    © Alexander Ohrt, Frederik Paludan & Johan Juul Jensen

    Naturgeografi: Et cykelløb over stok og sten i Rwanda

    Med afsæt i filmen ”V for Victory” skal eleverne i naturgeografi (stx) planlægge et fiktivt cykelløb i Rwanda. I planlægningen af cykelruten skal eleverne bl.a. tage højde for forhold som topografi samt vejr og klima.
    Indholdstype: 
    Andet
    Målgruppe: 
    Lærer
    Kvarteret Anibong i Tacloban blev totalt destrueret under tyfonen Yolanda. Ni måneder senere er meget genopbygget.
    © Christian Ågård Bennike & Martine Maj Ravn, Danida

    Naturgeografi: I dønningerne efter tyfonen Yolanda

    Med afsæt i filmen ”Miss Gay Yolanda” skal eleverne beskæftige sig med verdens vilde vejr. I november 2013 ramte tyfonen Yolanda (Haiyan) Filippinerne, og i kølvandet fulgte død og ødelæggelse. Voldsomme vejrfænomener er udgangspunktet for elevernes arbejde i denne øvelse.
    Indholdstype: 
    Faglig inspiration
    Målgruppe: 
    Lærer
    super5.jpg
    © Peter Bondo Christensen

    Opgaverne til Klimaarktis (11)

    Modulet her indeholder to filer, nemlig en pdf fil med alle opgaverne til Klimaarktis og en pdf fil med alle kapitlerne samlet under et.
    Indholdstype: 
    Øvelser og opgaver
    Målgruppe: 
    Lærer
    Dykker
    © Peter Bondo

    Hvordan ser økosystemet ud i Arktis? (7)

    Man skelner mellem to områder i det arktiske: Lav-arktis og Høj-arktis. I Lavarktis er gennemsnitstemperaturen i varmeste måned mellem 5 og 10 °C, mens den i Højarktis er under 5 °C. Hvor det lavarktiske område ophører, starter det subarktiske område. Subarktis er ikke en del af Arktis – ligesom subtroperne ikke er en del af troperne.
    Indholdstype: 
    Faglig inspiration
    Målgruppe: 
    Lærer
    Lemming
    © Peter Bondo Christensen

    Lemminger frygter sommer (10)

    Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og er med sin adfærd og sin tykke pels tilpasset et liv i det barske klima. I den godt otte måneder lange vinter opholder den sig under et tykt beskyttende snelag, hvor den graver lange gange i jagten på føde. Under sneen bygger lemmingerne også fine reder af græs og mos, hvori de føder deres unger.
    Indholdstype: 
    Faglig inspiration
    Målgruppe: 
    Lærer
    Tundra
    © Peter Bondo Christensen

    Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser.(9)

    Idet højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere, hvordan organisk stof bliver omsat i jorden. De har udvalgt forskellige undersøgelsesområder, hvor landskabet har hver sin karakteristiske vegetation og jordbund. Forskerne måler bl.a. hvor mange af drivhusgasserne kuldioxid (CO2) og metan (CH4), jorden frigiver. Det er ikke ligegyldigt hvilken af drivhusgasserne, der frigives, for metan er som drivhusgas 23 gange stærkere end CO2.
    Indholdstype: 
    Faglig inspiration
    Målgruppe: 
    Lærer
    Søanemone
    © Peter Bondo Christensen

    Arktiske marine økosystemer ændrer sig (8)

    Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem er - i forhold til marine økosystemer på lavere breddegrader - især begrænset af lys, og af at være isdækket en stor del af året, mens den lavere temperatur betyder mindre.
    Indholdstype: 
    Faglig inspiration
    Målgruppe: 
    Lærer
    Kelp
    © Peter Bondo

    Livsbetingelser i Arktis (6)

    Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 – 12 °C. Befinder man sig i Grønland i vinterhalvåret, oplever man store mængder sne, kulde og mørke, men heldigvis også frostklart vejr og nordlys. Om sommeren oplever man lyse nætter. Nord for Polarcirklen, der krydser Grønland ca. 1/3 oppe i landet, er der midnatssol om sommeren. Jo nærmere man kommer Nordpolen, jo større forskel er der på lyset og årstiderne.
    Indholdstype: 
    Undervisningsforløb
    Målgruppe: 
    Lærer
    Isfjeld
    © Peter Bondo

    Indlandsisen smelter (5)

    Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden – kun overgået af Antarktis’ iskappe. Indlandsisen dækker 80 % af Grønlands areal og indeholder tre millioner km3 frosset ferskvand. Den er i gennemsnit to km tyk og består af sammenpresset sne fra flere hundrede tusinde år. Den globale opvarmning får også Indlandsisen og gletsjerne fra Indlandsisen til at smelte. Man ser det tydeligt på Grønland, hvor gletsjerne i den sydlige del bliver tyndere ved randen hver år.
    Indholdstype: 
    Undervisningsforløb
    Målgruppe: 
    Lærer
    Isfjeld
    © Peter Bondo

    Havisen reduceres (4)

    Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst af alt er måske, at havisen i disse år forsvinder med rasende fart. Man kan tydeligt følge havisens udbredelse på billeder taget af satellitter. Ud fra sådanne billeder kan man se hvor meget af havisen, der forsvinder hvert år.
    Indholdstype: 
    Undervisningsforløb
    Målgruppe: 
    Lærer
    Koral
    © Peter Bondo

    Det globale Kulstofkredsløb (3)

    I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser der indeholder kulstof, f.eks. CO2, ved hjælp af biologiske og kemiske processer omdannes til nye kulstofholdige stoffer, f.eks. glukose (C6H12O6) i planter eller hydrogencarbonat HCO3- i havet.
    Indholdstype: 
    Undervisningsforløb
    Målgruppe: 
    Lærer
    Fjord
    © Peter Bondo

    Drivhusgasser og drivhuseffekt (2)

    Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver Solens energi lavet om til langbølgede varmestråler, og Jorden sender på et eller andet tidspunkt varmen tilbage til atmosfæren.
    Indholdstype: 
    Undervisningsforløb
    Målgruppe: 
    Lærer