Innovation i billedkunst

Generelle og didaktiske betragtninger

Fonden for entreprenørskab definerer entreprenørskab og dermed innovation som:

”Når der bliver handlet på muligheder og gode ideer, og disse bliver omsat til værdi for andre. Den værdi, der skabes, kan være af økonomisk, kulturel eller social art. .Værdiskabende processer skal her forstås som noget, der rækker ud over den enkelte elevs eller studerendes læring og så vidt muligt ud i klassens, holdets eller uddannelsesinstitutionernes omverden.”

Værdi kan altså være læring for andre elever på holdet som den enkelte elev bidrager til, og det må meget gerne være værdi der rækker ud i omverdenen. Det vil sige tilegnelsen af viden i sig selv er ikke innovation, men bruges den erhvervede viden til at skabe værdi for andre, er det innovation.

Med billedkunstfagets identitet lægges der vægt på elevernes oplevelser og undersøgelser af visuelle fænomener samt eksperimenter med det formål at opnå visuel, æstetisk og innovativ viden og kompetence. Innovation er således en iboende og fast forankret del af billedkunst. Mange innovationselementer indgår derfor allerede i den daglige undervisning, og innovation kan i forlængelse heraf yderligere indtænkes i en række af læreplanens faglige mål, metoder og arbejdsformer. Elevernes innovationsforståelse og innovative kompetencer kan samtidig styrkes ved en tydeliggørelse i den daglige anvendelse af dem samt fremhævelsen af deres værdi – ikke blot for billedkunstfaget, men ligeledes for uddannelsens øvrige fag, da billedkunst har til formål at bidrage til elevernes almendannelse og studiekompetence.

I læreplanens fremhævede didaktiske principper og arbejdsformer synes billedkunstfaget allerede at træne elevernes innovative kompetencer på de fire forskellige niveauer: handling, kreativitet, omverdensrelation og personlig indstilling. I følgende konkretiseres disse i fagets identitet og formål, didaktiske principper og arbejdsformer, samt der gives en række konkrete eksempler med innovation i billedkunstundervisning. Der tages udgangspunkt i læreplanen til billedkunst C stx, men da der er store overlap mellem billedkunst HF og billedkunst B, kan pointerne anvendes for alle tre niveauer.

Innovation i relation til fagets identitet og formål

Billedkunstfaget har sit primære genstandsfelt i visuelle fænomener og æstetiske processer. Med fagets alment dannende og studieforberede formål inddrages innovationsdimensionerne handling, kreativitet, omverdensrelation og personlig stilling.

Billedkunstfaget har til sigte at give eleverne en reflekteret analytisk tilgang til visuelle fænomener og viden herom, hvilket opnås gennem faglig fordybelse i æstetiske oplevelser og arbejdsprocesser. Eleverne kan med handling og kreativitet inddrage og vekselvirke mellem praksis, analyse og teori i undersøgelsen af almene, kunstfaglige og æstetiske problemstillinger. Kreativitetskompetencen er en fast del af faget og

kommer ligeledes til udtryk i elevernes eksperimenterende arbejde med forskellige metoder, strategier og materialer i løsningen af visuelle og rumlige opgaver. Alle discipliner, hvor i eleverne får frit spil med kreative og æstetiske udtryk, fremmer deres kreativitet. Der lægges netop op til, at eleverne i undersøgelsen af problemstillinger med faglig viden, analyse og praktiske eksperimenter kan kombinere viden fra forskellige områder på nye måder, hvilket baner vejen for en skabende og eksperimenterende tilgang til faglig problemløsning.

Omverdensrelation og personlig indstilling sættes i spil i billedkunstundervisningen, når eleverne skal forholde sig reflekterende og analytisk til visuelle fænomener - herunder viden om fænomenernes historiske, kulturelle og menneskelige betydning i både en lokal og global kontekst. Yderligere trænes elevernes personlige indstilling, når de som reflekterende praktikere skal forklare valg og fravalg, muligheder og begrænsninger i forbindelse med praktisk arbejde med æstetiske og innovative processer.

I Børne- og Undervisningsministeriets vejledning om innovative kompetencer præsenteres tre delkompetencer i form af undersøgelsen af et problem, udarbejdelsen af innovative løsningsforslag samt vurdering af løsningsforslag. Disse innovative kompetencer kan ligeledes indtænkes i billedkunstfaget, da eleverne i undersøgelsen af faglige almene, kunstfaglige og æstetiske problemstillinger skal udarbejde innovative løsningsforslag. I vejledning til billedkunstlæreplanen formuleres det således: ”I procesorienteringen ligger desuden udviklingen af innovativ viden og kompetence, idet eleverne trænes i at arbejde problemorienteret, se muligheder, træffe valg og sætte i værk – individuelt og sammen med andre”. Billedkunstfaget opbygger elevernes innovationskompetence ved at træne evnen til at undre sig, se muligheder og skabe valg samt iværksætte på en æstetisk, kunstnerisk og socialt værdiskabende måde.

Innovation i relation til didaktiske principper og arbejdsformer

Særegent for billedkunstfaget er, at eleverne trænes i at tænke, lære og formidle praktisk arbejde. Det praktiske og eksperimentelle arbejde har derfor en central placering, hvilket også gør det muligt at vinkle undervisningen i innovativ retning. Med en anvendelsesorienteret og elevinvolverende tilgang lærer eleverne gennem egne erfaringer i mødet med teori, analyse og kreative eksperimenter og undersøgelsesprojekter. Elevernes handlekompetence udvikles gennem en gradvis øgning af ansvar og selvstændiggørelse fra lærerplanlagte forløb frem mod eksamensprojektet.

I billedkunstundervisningen stifter eleverne bekendtskab med en række forskellige arbejdsformer og metoder med det formål at træne eleverne i at undersøge en faglig problemstilling i mødet med og inddragelsen af relevant teori, analyse og eksperimenter. I arbejdet med kreative processer styrkes elevernes innovationskompetence, når de selvstændigt og sammen med andre skal problemidentificere, udvikle løsninger og vurdere løsningerne. Både individuelle og kollektive arbejdsformer bidrager til elevernes personlige indstilling, handling og omverdensrelation. Innovationskompetencerne er således understøttet i de faglige mål.

Eksempler med innovation i undervisningen

Alle fire innovationsdimensioner kan integreres i den særfaglige billedkunstundervisning – også i undervisning, der ikke er planlagt som fuldskala innovationsforløb. I nedenstående eksempler fremsættes en række konkrete eksempler på, hvordan billedkunstfaget kan arbejde med innovation i en faglig og didaktisk kontekst. Eksemplerne har til formål at kunne anvendes i den daglige undervisning samt tjene til inspiration. I eksemplerne er der lagt vægt på, at øvelser og projekter kan justeres således, at de tilpasses den enkelte lærer og skole.

Eksempel 1 – Problemstillinger og problemidentificering

Et vigtigt element i innovationsundervisning er at kunne identificere problemstillinger, der berører individ og samfund i både en lokal og global kontekst. I billedkunst kan inddragelsen af problemorienterede og problembaserede opgaveformuleringer være med til at træne eleverne til at problemidentificere.

Det kan være en fordel at stilladsere undervisningen, så eleverne introduceres for en række faglige problemstillinger, inden de selv skal identificere og formulere almene, kunstfaglige og æstetiske problemstillinger. Problemstillinger og problemidentificering kan introduceres allerede i grundforløbet. I et grundforløb kan eleverne i mødet med kreative og eksperimenterende øvelser præsenteres for faglige problemstillinger. Didaktisk kan det være en fordel at lade eleverne diskutere problemstillingen og dets mulige løsninger i par med en afsluttende opsamling i plenum, inden selve den kreative del af øvelsen sættes i gang.

I skoleårets afsluttende eksamensprojekt er det muligt at lade eleverne selv formulere et problembaseret opgavespørgsmål ud fra det givne eksamensemne - som en del af den kreative og eksperimentende proces. I gruppearbejde kan eleverne indledningsvis diskutere hvilke problemstillinger, der er relevante at arbejde med ud fra det overordnede emne. Ved selv at formulere den kunstneriske, æstetiske og faglige problemstilling kan eleverne motiveres til et øget ejerskab og engagement i eksamensprojektet. Dette styrkes således innovativt og træner elevernes handlingskompetence, kreativitet og personlig indstilling.

Eksempel 2 - Portræt af familiemedlem

I et eksempel på værdiskabelse for andre kan eleven inddrage eksterne parter i forbindelse med projektarbejde. Som afslutning på et portrætforløb kan det være relevant at stille en større individuel praktisk opgave, hvor eleverne i samarbejde med et familiemedlem skal male et portræt af vedkommende.

En problemorienteret opgaveformulering kan lyde således: Hvordan kan man skabe et portræt af et familiemedlem, som tydeligt fremhæver den portrætteredes vigtigste karakteristika?

Eleverne kan - med afsæt i deres faglige viden om portrætkunsten - indgå i dialog med familiemedlemmet med fokus på, hvad der skal fremhæves i portrættet samt hvilken gengivelsesstrategi, der er mest hensigtsmæssig. Som et benspænd kan eleverne opfordres til at lave minimum tre forskellige løsningsforslag, således eleverne trænes i at arbejde iterativt med en åben og undersøgende tilgang til problemløsningen.

Afslutningsvis kan eleverne individuelt og i samarbejde med familiemedlemmet vurdere løsningsforslaget med fokus på de tidligere aftalte portrætkarakteristika – herunder hvad eleven ville gøre anderledes til næste gang. Øvelsen har til formål at træne eleverne i skabe værdi i samarbejde med andre i forlængelse af en praktisk opgave. I udviklingen af det praktiske værk træner eleven kreativitet og omverdensrelation.

Eksempel 3 – Samtalesalon

Øvelser, hvor eleven har til opgave at formidle det faglige indhold, synes at fremme handling, omverdensrelation og personlig indstilling, idet eleven tager ansvar for det faglige indhold og opnår succes med formidlingen. I billedkunstundervisningen er det derfor relevant at afholde samtalesaloner blandt eleverne i enten små grupper eller for hele klassen.

En samtalesalon har til formål at udfolde et flerstemmigt klasserum i kraft af en åben dialog med flere parter, hvori både teorietiske, analytiske og personlige aspekter kan danne udgangspunkt for den faglige samtale. Med samtaleøvelsen er det vigtigt at understrege overfor eleverne, at dialogen, emnet, meningsudvekslingerne og refleksionerne samt oplevelserne med kreative øvelser er i centrum – det gælder således ikke om at blive hurtigt færdig, men derimod om at lytte og bidrage til samtalens indhold.

Samtalen kan indledes med et åbningsspørgsmål, eller man kan bede eleverne forberede en kort præsentation af et nyligt afsluttet værk. Fordelen ved værkpræsentationerne med tilhørende elevrefleksionerne er, at samtalen tager afsæt i en konkret praksiserfaring. Herefter kan eleverne - med afsæt i åbne lærerformulerede spørgsmål - undersøge et emne, en problemstilling eller en kunsthistorisk periode.

Øvelsen har til formål at skabe social og faglig værdi for andre i kraft af dialogens karakter. Eleverne trænes i at anvende relevant fagterminologi, men også i rollen som reflekterende praktiker, som skal kunne formidle egne praktiske eksperimenter og vurderinger af disse med fokus på den kreative proces.

Eksempel 4 – Formidlingsopgaver og udstillinger ude af huset

I formidlingsopgaver eller i forbindelse med udstillinger uden for skolen aktiveres innovationskompetencen omverdensrelation, hvor der lægges særligt vægt på elevernes evne til at værdiskabe i relation med andre både af social eller kulturel art.

Formidlingsopgaver kan etableres i et samarbejde med en nærliggende skole eller plejehjem, hvor eleverne får til opgave at formidle et givent emne eller kunsthistorisk periode både visuelt og mundtligt. Eleverne kan også få til opgave at præsentere et af deres egne projekter. I formidlingen af emnet eller projektet trænes eleverne i at være bevidste om modtagergruppen og derved justere deres kommunikation, så den passer til denne. Der kan afsættes en række moduler til forberedelse af præsentationen af værk, hvor eleverne kan afprøve deres formidling i samspil med hinanden.

Afslutningsvis arrangeres en ekskursion i samspil med samarbejdspartneren, hvor eleverne præsenterer deres formidlingsopgaver foran det tiltænkte publikum. Ved denne type formidlingsopgaver aktiveres også innovationsparameteret personlig indstilling, idet opgavens fokus på empatisk værdiskabelse fordrer en grundlæggende tro på egen faglighed samt evnen til at kunne arbejde både selvstændigt og i samarbejde med andre. Ved gennemførslen af den mundtlige præsentation vil eleverne opnå self-efficacy, som kan styrke troen på egne evner. Inddragelse af en ekstern part i form af f.eks. folkeskoleelever eller plejehjemsbeboere kan tilmed virke stærkt motiverende for eleverne, da de står overfor en synlig og konkret modtagergruppe.

Hvis det ikke er muligt at inddrage en samarbejdspartner, kan en variation af formidlingsopgaven også laves uden. Klassen kan i stedet skabe et digitalt udstillings- og formidlingsrum, hvor eleverne præsenterer deres praktiske projekter, æstetiske processer, analyser og refleksioner. Det digitale udstillingsrum kan etableres på forskellige sociale medier - f.eks. instagram eller en blog. Læreren kan som yderligere benspænd rammesætte den ønskede formidling af et projekt, så elevernes skal målrette deres formidling til en bestemt modtagergruppe.

En mulighed er også at skabe et udstillingsrum i samarbejde med en ekstern part som f.eks. virksomheder, festivaler og institutioner. Svendborg Gymnasium samarbejdede i 2019 med en lokal festival, som skulle holde en lysfestival i december. Billedkunsteleverne fik til opgave at undersøge lysets muligheder og begrænsninger i en række forskellige øvelser for til sidst at lave en lysskulptur. Med lysskulpturen skulle de besvare Hvordan kan du skabe en skulptur, der arbejder med lys og mørke som centralt motiv og/eller virkemiddel, og som kan indgå i dekorationen af Frederiksø Lysfest?

Problemstillingen er specifik for netop lysfestivallen, hvorved både lærer og elever havde kontakt til festivallen, som blev inddraget i projektets indledende undersøgelser og research. Med denne type udstillingsopgaver opnås en værdiskabelse hos den eksterne samarbejdspartner, som i dette tilfælde er en lokal festival. Foruden omverdensrelation inddrager elevernes således også parametrene handling og kreativitet i arbejdet med lysskulpturen.