Artikel

Virtuel undervisning i historie

Artiklen peger på muligheder i virtuel historieundervisning - og giver gode råd til engagerende virtuelle seancer og læremidler.

Synkrone, virtuelle lektioner

Arbejder man ”synkront” er elever og lærer sammen virtuelt på samme tid.

En synkron lektion kan med fordel afspejle strukturen i en almindelig time, så eleverne er med på, hvad der skal ske. Start op på webcam, så eleverne kan se, at du er på og byd dem velkommen efterhånden, som de logger på. Skab nærvær ved at sende et billede af en klokke, når timen starter, eller fx en kaffekop, når der er pause. Og fravær kan tjekkes ved, at eleverne hver sender et billede af ”noget historisk”, som så kunne blive genstand for efterfølgende drøftelse.

Læreren bør kort gennemgå strukturen for timen og holde et kort oplæg. Dernæst vil det være en god idé at sende eleverne ud i grupper (i hvert deres virtuelle rum), da det er svært at holde fokus, når mange er i samme videokonference. Sørg for, at du kommer hurtigt og ofte på besøg hos grupperne.

Kildearbejde og spørgsmål
Der er intet i vejen for, at eleverne også virtuelt kan arbejde med “almindeligt” kildearbejde og spørgsmål til teksterne. Eleverne arbejder sammen i deres virtuelle rum og læreren kommer på besøg i de forskellige grupperum. Afslutningsvist mødes klassen igen i det fælles rum, hvorefter hver gruppe på skift fremlægger deres svar. De andre elever kan stille spørgsmål og supplere via chatten.

Spørgsmålsstafet
Eleverne kan inddrages yderligere i arbejdet med tekster - i stedet for lærerformulerede spørgsmål, Eleverne kan i de virtuelle grupper formulere fx 2-3 spørgsmål til dagens tekst, som distribueres videre til læreren, der fordeler dem til de øvrige elevgrupper - fx efter en model, hvor alle grupper svarer på hinandens spørgsmål. Slutteligt får grupperne lov til at diskutere de andre gruppers svar. Læreren besøger undervejs de forskellige grupperum og hjælper til.    

Quizzer
I virtuelle timer er det nemt og hurtigt at arbejde med online quizzer. Der er mange muligheder fx Kahoot, Quizlet, Edpuzzle og Testmoz. Quizzerne kan være gode til variation i arbejdet i grupperummene eller til en god afsluttende opsamling på timen. Eleverne kan også udarbejde quizzer til hinanden (fx i Testmoz) som de efterfølgende spiller.
Vær opmærksom på, at det kan tage lang tid for eleverne selv at lave en quiz.  

Tidslinjer, mindmaps og flowcharts
I historie kan man med fordel arbejde med online tidslinjer, flowcharts og mindmaps, fordi redskaberne stilladserer overblik og skærper blikket for kausale sammenhænge. Eleverne kan nok ikke nå at blive færdige på én time, men på to timer kan de ofte lave gode produkter.
Evt. kan man lade eleverne lave en screencast, hvor de præsenterer deres tidslinje, mindmap eller flowchart. De forskellige screencasts kan så efterfølgende distribueres og evalueres gennem peer feedback.

Væk fra computeren
Som variation kan man også sende eleverne udenfor. Aftal et tidspunkt, hvor de skal være tilbage og bed dem dernæst at gå en halv time ud i deres lokalmiljø, hvor de skal tage et foto af ”noget historisk”. Deres fotos uploades og distribueres dernæst på det fælles forum. Alt afhængigt af tid og ambitionsniveau kan læreren bede eleverne begrunde deres valg af motiv, forklare hvorfor det er ”historisk”, og om andre evt. vil opfatte motivet på samme måde.

Asynkrone, virtuelle lektioner

Asynkrone lektioner – hvor lærer og elever ikke er sammen på samme tid – kan være den gode fleksible løsning i en presset elevhverdag, fordi eleverne til en vis grad kan gennemføre den virtuelle lektion, når det passer dem selv. 

Film/video med indlejrede spørgsmål
Edpuzzle er en delvist gratis online tjeneste, der tilbyder et overlay til eksisterende YouTube-videoer. Det gør, at man kan stille spørgsmål undervejs i videoen. Men det er ikke det hele. Læreren kan sørge for, at Edpuzzle giver automatiseret feedback til elevernes svar på de enkelte spørgsmål. Og tilmed kan læreren få fuld rapportering over samtlige elevers svar.
I mitCFU.dk kan man næsten det samme, idet læreren kan lave indlejrede spørgsmål (kapitelsæt) til de tusindvis af udsendelser, der findes på CFU.dk. Udsendelserne kan “lånes ud” til eleverne, som kan se dem derhjemme.  

Den vilde påstand - elevdiskussioner via chat
Skolernes forskellige systemer (Teams, Google Meet, It’s Learning) indeholder alle en eller anden form for chat-funktion. Det kan udnyttes til at etablere såvel asynkrone som synkrone debatter og drøftelser. Der er mange muligheder, men halvprovokerende, vilde påstande fungerer ofte godt til at sætte faglige debatter i gang.
Prøv fx at formulere 7-10 påstande om et givent tema og lad så eleverne i chatten svare på de enkelte påstande. En påstand kunne fx være “religion betød i virkeligheden ikke meget i Middelalderen”.  Det er nu meningen, at elever skal bruge deres faglighed til at gendrive, nuancere, diskutere eller uddybe de enkelte påstande. For at sikre sig, at alle bidrager kan det være en god idé at stille krav om, at hver elev skal svare på fx 1-2 lærerpåstande og 1-2 af de øvrige elevers svar. Se øvelsen virtuel diskussion i historie

Produkter – video, podcast, quizzer
Strækker den virtuelle undervisning sig over et længere tidsrum kan eleverne også arbejde mere projektorienteret, hvor de udarbejder it-produkter med historiefagligt indhold.
I sådanne projekter er det vigtigt at være klar og tydelig i produktkrav, indhold, bedømmelseskriterier og proces - og mere tydelig end i normal tilstedeværelsesundervisning.  Sørg for undervejs at indskyde en række formative evalueringsprocesser - fx i form af lærervejledninger eller peer feedback via videokonference. På den måde hjælpes eleverne videre fagligt og processuelt, og man får bedre produkter i sidste ende.
Udover de almindelige faglige krav kan det være en god idé, at eksplicitere bestemte målgrupper for de enkelte produkter.  Det tvinger eleverne til at tænke en ekstra gang over formidlingssituation, form og fagligt indhold.   

 

Kreditering
Lars Due Arnov, Gribskov Gymnasium/CFU Københavns Professionshøjskole 

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.