Warum wird man radikalisiert?

Målsætningen for dette forløb er demokratisk bevidsthed og ansvarlighed. Eleverne arbejder med forskellige udgaver af radikalisme med nedslag i 4 tidsperioder: 1968-1977, 2000-2011, 2017 og  i dag.

Eleverne arbejder bl.a. med følgende faglige mål (stx):

• Læse og forstå forskellige typer og genrer af ubearbejdede nyere og enkelte ældre tysksprogede tekster samt ubearbejdede tysksprogede tekster fra de sidste 10 år

• Redegøre på tysk for kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i tysksprogede lande med hovedvægten på Tyskland efter 1945

Planlægning/overvejelser

Klassen får en fælles introduktion til emnet radikalisering, hvor læreren fremhæver centrale begreber og gloser. Læreren kan eventuelt orientere sig eksempelvis på denne side “Radikalisierung: Gründe und Verlauf”.

Læreren deler klassen op i 4 grupper efter emne. Fordelen ved at lade eleverne arbejde i grupper er, at eleverne kan fordybe sig mere i det enkelte emne. Desuden vil der være en anden nysgerrighed ved fremlæggelserne fra grupperne.

Læreren kan overveje, om klassen skal inddeles på forhånd. Hver gruppe kan således få som lektie at skulle læse de tekster, der er knyttet til emnet.

De enkelte emner har forskellige sværhedsgrad (begyndende med den vanskeligste først), så læreren har mulighed for at gruppere eleverne efter evner og niveau.

Emnerne, der skal belyse radikalisering, er: 

Rote Armee Fraktion (RAF):

RAF Manifest

Planet Wissen 

Nationalsozialistischer Untergrund (NSU):

Nationalsozialistischer Untergrund fra Wikipedia 

Planet Wissen

Quizlet om Nationalsozialistischer Untergrund

Junge Alternative für Deutschland (JA):

Om AFD fra DR

Junge Alternative für Deutschland fra Wikipedia

Angela Merkels nytårstale fra 2015

Flüchtlinge. Fra Frankfurter Allgemeine Zeitung

AFD - partiets hjemmeside

Radikale Veganer:

Radikale Veganer

Man kan supplere elevernes arbejde ved at vise film som Baader Meinhof Komplekset, Kriegerin, The Educators, Aus dem Nichts.

Forløbets opbygning

Lad eleverne byde ind på tysk og på dansk med centrale ord og begreber om emnet radikalisering på en fælles padlet. Oversæt i fællesskab alle ord til tysk.

Lad dem tale to og to om, hvorfor og hvordan man bliver radikaliseret. Vælg en gruppe eller to, der fremlægger deres overvejelser.

Introducér gruppearbejdet med fokus på, hvordan gruppernes emner supplerer hinanden.

Giv hver gruppe et ark med de spørgsmål og emner, de skal komme ind på i deres afsluttende oplæg for klassekammeraterne. Eleverne arbejder med “studiespørgsmål”, dvs. overordnede spørgsmål de selv skal finde svar på. Desuden kan eleverne få tekster fra læreren, der er forsynet med arbejdsspørgsmål, der kan lette tekstlæsningen.

Informér eleverne om de krav, læreren stiller til mundtlig fremlæggelse: klare pointer, dokumentation - fremlagt på tysk.

Første gruppe:  RAF

Giv eleverne studiespørgsmål à la: Hvorfor er det et problem, at der ikke er en egentlig opposition i Tyskland i 1968? Hvilken indflydelse havde studenterbevægelsen? Hvorfor blev en gruppe af studenterne radikaliserede?

Læreren gør forventningerne klart: Eleverne skal berøre følgende emner:

• Tyskland anno 1968
• APO, Studentenbewegung, Dutschke, NS Vergangenheit
• Ulrike Meinhof, Andreas Baader und Gudrun Ensslin
• RAF - das Manifest

Læreren kan evt finde tekster og lave arbejdsspørgsmål, hvis læreren skønner det nødvendigt.

Anden gruppe:  NSU

Stil eleverne følgende studiespørgsmål: Undersøg, hvilken situation Tyskland stod i efter Die Wende. Find ud af, hvor der boede flest indvandrere og efterkommere, og hvordan den økonomiske situation så ud. Hvorfor opstod NSU? Hvor er NSU idag?

Eleverne skal komme ind på:

• Tyskland  anno 2005
• Deutschland nach der Wende
• Ausländer in Deutschland

Læreren kan eventuelt finde tekster og lave arbejdsspørgsmål, hvis det skønnes at være nødvendigt.

Tredje gruppe: JA

Giv eleverne fx følgende studiespørgsmål: Hvad er Angela Merkels hovedpointer i sin nytårstale 2015? Hvorfor opstod urolighederne i Køln? Hvorfor har Tyskland har taget imod så mange flygtninge? Hvorfor opstår Junge Alternative für Deutschland? Hvordan er situationen i dag?

Eleverne bør komme ind på: 

• Den historiske årsag til, at Tyskland modtog så mange flygtninge.
• Deutschland und der Flüchtlingsstrom 2015
• Die Wahl 2017

Fjerde gruppe: Radikale Veganer 

Studiespørgsmål til denne gruppe er: Hvorfor er denne gruppe opstået? Hvor meget har deres holdninger med klimakrisen at gøre? Hvor meget med dyrevelfærd? Hvordan viser de deres holdninger?

Lad eleverne søge på emnet og finde så mange aktuelle oplysninger som muligt med følgende brede fokus:

• Deutsche Veganer gestern, heute und in Zukunft

Læreren kan eventuelt finde tekster og lave arbejdsspørgsmål, hvis det skønnes at være nødvendigt.

Afsluttende modul: Fremlæggelser

Lad eleverne fremlægge resultatet af deres gruppearbejde og mind dem om, at studiespørgsmålene skal besvares. 

Evt kan man lave responsgrupper, hvor en anden gruppe elever skal forholde sig til, om spørgsmålene blev besvaret.

Evaluering

Eleverne sætter sig sammen to og to og giver svar på forløbets overordnede spørgsmål: 

• Hvordan bliver man radikaliseret?
• Hvorfor bliver man radikaliseret?
• Hvilke konsekvenser har radikalisering for samfundet?

Brug for eksempel random.org til at trække elevpar, der fremlægger.

Afslut med en klassediskussion om tendenser i dagens Tyskland, og hvad eleverne mener, at man bør gøre.

Kreditering 

Dorthe Rasmussen Kjær, Rysensteen Gymnasium.