Samarbejdspartnere

Få overblik over en række centrale aktører og samarbejdspartnere, der bidrager med viden og inspiration til bæredygtig undervisning og ledelse.

Astra - logo
© Astra

Astra - det nationale naturfagscenter samler naturfagsdanmark om at skabe meningsfuld, relevant og motiverende undervisning i naturfag og naturvidenskab. 
Læs mere på Astra.dk

 

 

LIFE Fonden - logo
© LIFE

LIFE Fonden udvikler og uddeler gratis undersøgelsesbaserede naturfaglige undervisningsforløb til skoler og ungdomsuddannelser. Alle materialer til et LIFE Forløb leveres direkte til skolen, understøtter den almindelige undervisning og lever op til relevante Fælles Mål i grundskolen og faglige mål på ungdomsuddannelserne.
Læs mere på LIFE.dk

 

 

Novo Nordisk Fonden - logo
© Novo Nordisk Fonden

Novo Nordisk Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond etableret i 1924, der støtter videnskabelige, humanitære og sociale formål, herunder også uddannelse. Fondens vision er at forbedre menneskers sundhed og samfundets samt planetens bæredygtighed.
Læs mere på novonordiskfonden.dk

 

 

Logo - Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier (DEG)
© DEG

DEG arbejder for at understøtte erhvervsskoler og –gymnasiers arbejde med bæredygtig udvikling som helhed i uddannelsesinstitutionerne og for at synliggøre potentialet i de erhvervsrettede uddannelser, når det gælder de kompetencer, der skal til for at løfte den grønne omstilling.
Læs mere på DEG.dk

 

 

© SDU

Center for Gymnasieforskning på Syddansk Universitet er hjemsted for omfangsrige forsknings- og uddannelsesaktiviteter på gymnasieområdet. I Center for Gymnasieforskning er forskning og udvikling funderet i tværfaglige samarbejder samt en løbende dialog og et tæt samarbejde med sektoren. 
Læs mere om Center for Gymnasieforskning

 

 

© SDU

I Center for Grundskoleforskning er visionen at forske i, med og for grundskolen. Centerets mission er at stræbe efter at bidrage til gode børneliv gennem undervisning og skoleudvikling i en bæredygtig verden.
Læs mere om Center for Grundskoleforskning

 

 

© SDU

Forskningscenter for Naturvidenskabelig Uddannelse og Formidling (FNUG) er et tværfagligt forskningscenter, som arbejder med at inspirere til engagerende og lærerige oplevelser med natur, naturfag, naturvidenskab, matematik og teknologi i dagtilbud, grundskole, ungdomsuddannelse, universitet og igennem hele livet.
Læs mere om FNUG

 

 

Ungdomsbyen - logo
© Ungdomsbyen

Ungdomsbyen ruster unge og deres lærere til at engagere sig i et demokratisk samfund. Vi tilbyder endagskurser for skoleelever, hvor vi inviterer til at arbejde med fagene på nye måder. Vi er brobyggere, der giver indblik i erhvervsuddannelsesområdet med vores forløb ’Erhvervsuddannelser – er det noget for mig?’, og så driver vi UNESCO Verdensmålsskoler i Danmark og inspirerer skoler i hele landet til at blive bæredygtige og arbejde med FN's 17 Verdensmål.
Læs mere på ungdomsbyen.dk

 

 

UNESCO Verdensskoler
© UNESCO

UNESCO Verdensmålsskoler er en del af UNESCO Associated Schools Project Network. Det verdensomspændende skolenetværk består af 11.500 uddannelsesinstitutioner i 182 lande. UNESCO Verdensmålsskoler er med til at udbrede FN’s 17 Verdensmål samt UNESCO’s værdier om fred, interkulturel forståelse og tolerance.
Læs mere på unesco-asp.dk

 

 

© VIA

VIA University College er en af Danmarks seks professionshøjskoler. Professionshøjskolerne udbyder de fleste af landets mellemlange videregående uddannelser. I Region Midtjylland er professionsuddannelserne samlet i VIA University College. Vi uddanner lærere, pædagoger, sygeplejersker, ingeniører, fysioterapeuter, designere og mange flere.

Læs mere på VIA.dk

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.