Arrangementer
Konference om dagtilbud af høj kvalitet
Kom til vores årlige konference om dagtilbud af høj kvalitet i Odense den 3. oktober 2023! Årets tema er ’Når de små børns læringsmiljøer kan gøre den store forskel’ og tilmeldingen er åben!
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet inviterer pædagogiske ledere og personale, konsulenter og chefer på dagtilbudsområdet til vores årlige landsdækkende konference om, hvordan vi udvikler den pædagogiske kvalitet i vores dagtilbud.
Årets tema: Når de små børns læringsmiljøer kan gøre den store forskel
Den pædagogiske kvalitet af de 0-2 åriges læringsmiljøer er betydningsfuld - ikke mindst for børn i udsatte positioner.
Dagtilbud af høj kvalitet kan udgøre en beskyttende faktor i børns liv, og kan give gode betingelser for alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Men hvilke veje kan vi gå, når vi ser behov for at styrke viden og handlekompetencer i praksis?
Hvordan kan vi fremme, at de mindste børn i højere grad bliver tilbudt gode deltagelsesmuligheder i leg og børnefællesskaber?
Og hvilken betydning kan det have, når vi etablerer tillidsfulde dialoger med forældre om deres børns trivsel og udvikling?
Programmet består af plenumoplæg og to runder temamøder, hvor der bliver mulighed for dialog og sparring på tværs af kommuner.
Praktisk information
Konferencen afholdes tirsdag den 3. oktober 2023 fra kl.9.30 til 15.30
Adressen er ODEON, Odeons Kvarter 1, 5000 Odense C.
Det er gratis at deltage
Vi har plads til 300 deltagere – og konferencen afholdes i år udelukkende med fysisk deltagelse
Sådan tilmelder du dig
Du kan se programmet og tilmelde dig konferencen her (åbner i Conference Manager)