Forskning og viden
Analyse af muligheder og barrierer for oprettelse af ASF-klasser på erhvervsuddannelserne
Dette notat rummer en analyse af muligheder og barrierer for oprettelse af særlige klasser på erhvervsuddannelserne målrettet unge med diagnosen Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF).
ASF er en gennemgribende udviklingsforstyrrelser og er kendetegnet ved en række forskellige vanskeligheder, eksempelvis sociale, kommunikative og sensoriske, foruden et ofte stort behov for fast struktur og forudsigelighed i hverdagen. Personer med ASF har disse karakteristika tilfælles, men vanskelighederne udmønter sig i meget forskellig grad hos den enkelte, og derfor er variationen i vanskelighederne stor.
Notatet peger på relevante støtteforanstaltninger, der kan understøtte, at unge med ASF vil kunne gennemføre en erhvervsuddannelse i en ASF-klasse. Desuden peger notatet på de typer af brancher og erhvervsuddannelser, der i første omgang vil være mest relevante i forhold til at oprette ASF-klasser.
Find rapporten
Faktaoplysninger
Notatet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i 2019.