Artikel

Klassen som arbejdsplads

Ved at arbejde med klassen som arbejdsplads kan eleverne prøve kræfter med at løse opgaver i et arbejdsfællesskab, hvor arbejdspladsens kulturelle kendetegn bliver en integreret del af undervisningen. 

Denne artikel sætter fokus på, hvordan I kan "omdanne" klassen til en arbejdsplads. Formålet er at introducere eleverne til, hvad det vil sige at være fagprofessionel. Ved at efterligne den særlige kultur på en arbejdsplads er skolen med til at fremme de kompetencer, eleverne som kommende fagpersoner skal bruge for at indgå i et arbejdsfællesskab.

Konceptet ”Klassen som arbejdsplads” kan bruges på GF2 og målrettes en hvilken som helst erhvervsuddannelse.

Ved at arbejde med kultur, værdier og normer fra en arbejdsplads kan eleverne bære erfaringerne med ud i praksis på hovedforløbet. På den måde kan overgangen mellem skole og læreplads styrkes.

 

Iscenesættelse af klasserummet

Inden eleverne starter på GF2, skal lærerne forberede klasserummet, så det ligner en arbejdsplads mest muligt. Der kan for eksempel laves en garderobe, hvor eleverne hver morgen hænger deres overtøj. Er det muligt og meningsfuldt, kan eleverne hver især have en uniform, som de tager på hver dag, når de møder ind.

Derudover kan I på den første dag tage billeder af eleverne til en "personaletavle", som hænges op i klasselokalet. Er det muligt, kan toiletter også skiltes som “personaletoilet”.

Den fysiske indretning af klasserummet skal også overvejes, eksempelvis bordopstillingen. Måske skal bordene stå på en måde, der simulerer et mødelokale? Det kan også overvejes, hvordan eleverne skal sidde. En idé er, at eleverne trækker numre, når de møder ind om morgenen, og placerer sig i forhold til deres numre. Formålet er at vise, at de ikke selv vælger de kollegaer, de skal samarbejde med.

Iscenesættelsen kan også styrkes ved, at klassens holdnavn laves om til navnet på en arbejdsplads.

Nogle skoler har gode erfaringer med, at lærerne bruger virksomhedslogoer i PowerPoint-præsentationer for eleverne og hver dag tager uniformer på som en del af undervisningen. Det kan være uniformer, der stammer fra virksomheder, eleverne senere i deres uddannelsesforløb kan søge læreplads hos.

Tradium i Randers
© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Et andet eksempel er, at der bygges rammer om små, simulerede forretninger, eksempelvis frisørforretninger, hvor BYG-elever skal mødes med frisørelever for sammen at lægge en plan og lave en aftale om at bygge forretningernes ’indmad’ op. Her ses et billede af en sådan indretning fra Tradium, Erhvervsskole og -gymnasier i Randers.

 

Organiser skoledagen som en arbejdsdag

Hvis klassen skal ligne en arbejdsplads er der også organisatoriske greb, der kan indføres. Der kan holdes faste morgenmøder, hvor dagens program og opgaver drøftes, arbejdssedler udleveres, praktiske beskeder til klassen gives, og hvor fødselsdage fejres, og rutiner gennemføres.

Når eleverne skal arbejde i grupper, kan der udnævnes en teamleder for at give eleverne følelsen af professionelt ansvar, og gruppemedlemmerne kan eventuelt tildeles forskellige roller eller funktioner, som er relevante for erhvervet.

Herunder ses et eksempel en personalepolitik fra IBC Fredericia. Personalepolitikken er blevet brugt i forbindelse med et praksisnært projektforløb sammen med FØTEX, hvor skoledagene blev organiseret som arbejdsdage.

Personalepolitik Føtex
© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Brug professionelt sprog, adfærd og normer aktivt

I simuleringen af et professionelt arbejdsmiljø er det vigtigt at arbejde med fagsprog, adfærd og normer, der karakteriserer de erhverv, som elevernes uddannelser retter sig mod.

Hvis forløbet skal lykkes, skal lærerne i den daglige sprogbrug og retorik have inkorporeret konceptets tankegang. Klassen skal for eksempel omtales som afdeling, personalegrupper og teams, og det skal hedde "arbejdsdag" frem for "skoledag", "ansatte" frem for "elever", "røgfri arbejdsplads" frem for "røgfri skoletid" osv.

Et eksempel på at fokusere på adfærd er at være ekstra opmærksomme på mødetider, da det at komme for sent på arbejde er anderledes alvorligt end at komme for sent i skole.

 

Fokus på samarbejde

Der skal også være fokus på det kollegiale fællesskab og samarbejde, så eleverne efter forløbet kan bruge deres erfaringer i praksis på hovedforløbet.

Eleverne skal lære at samarbejde professionelt med hinanden, selvom de er forskellige eller måske uenige. Læreren kan eksempelvis i forbindelse med konflikter tale med eleverne om, at arbejdspladsen forventer, at kollegaer kan skelne mellem privat og professionel adfærd. Det betyder, at eleverne bliver nødt til at holde private forhold uden for og fokusere på at løse de opgaver, de står over for.

 

Forslag til konkret aktivitet: Rollespil og brug af figuranter

I kan overveje at bruge små rollespil som forumteater. Her spiller nogle elever en situation fra arbejdslivet, der kan være problematisk, imens de andre elever er publikum. Undervejs får publikum mulighed for aktivt at deltage i spillet og ændre spillets udfald, eksempelvis ved at blive bedt om at komme med forslag til løsninger på situationen. Det kan handle om, hvad der sker, når kollegaer bringer private forhold ind i et professionelt arbejdsfællesskab.

I kan også bringe figuranter ind i undervisningen, for eksempel frivillige der kommer og spiller beboere på et plejecenter, kunder i en forretning, kollegaer på en byggeplads eller lignende.

Rollespil og figuranter kan bruges til at gøre arbejdsmiljøet mere autentisk og simulere en arbejdssituation. Samtidig kan læreren udnytte, at skolen er et sted, hvor tingene kan "sættes på pause”. Læreren kan sammen med eleverne tale om, hvad der sker, og hvad eleverne er i gang med at lære om at være en professionel faglært.

 

Forslag til konkret aktivitet: Arbejdsmiljødag

Der kan også afholdes en arbejdsmiljødag. Her kan der være fokus på arbejdsmiljø generelt og på forskellige arbejdsmiljøområder i erhvervet, herunder fysiske, kemiske, biologiske, ergonomiske og psykiske. Efterfølgende kan eleverne (personalet) også vælge en arbejdsmiljø- og en tillidsrepræsentant.

De to repræsentanter kan sammen med klassens lærere udgøre et samarbejdsudvalg (MED-udvalg), hvor der afvikles møder med henblik på at drøfte forskellige tiltag i forhold til arbejdsmiljøet i klassen. Det kan handle om alt fra rammer for teamsammensætning, bordopstilling og indretning af arbejdspladsen over værdier på arbejdspladsen og sociale arrangementer for personalet til regler og personalepolitikker.

Der vil dog være regler, som er givet på forhånd af ledelsen, eksempelvis skolens studie- og ordensregler. Det skal gøres klart i samarbejdsudvalget, hvilke regler personalet ikke har indflydelse på.

 

Evaluering og refleksion undervejs

Gennem arbejdet med konceptet "Klassen som arbejdsplads" bør eleverne reflektere over deres egen rolle i arbejdsfællesskabet og over, hvordan de bidrager verbalt og nonverbalt til det gode arbejdsmiljø i et arbejdsfællesskab. Refleksionerne kan finde sted både i plenum og i gruppearbejde.

 

Overvejelser i forhold til ”Klassen om arbejdsplads”

Det er lærerne på GF2, der er facilitatorer og skaber rammerne omkring ”Klassen som arbejdsplads”, men eleverne er i høj grad medskabende. Derfor kan det være en god idé at overveje, hvordan eleverne kan inddrages i forhold til at komme med idéer til og beslutte, hvordan konceptet kan udfoldes.

Det bør også overvejes, hvordan modulplanen på GF2 skal opbygges. Et forslag er, at den første uge overordnet omhandler en introduktion til det faglige område og sætter fokus på den kulturelle og faglige karakterdannelse samt samarbejde generelt.

 

Kreditering

Materialet er udarbejdet af Pluss Leadership, UC Syd, Center for Ungdomsforskning og Center for Anvendt Filosofi (Aalborg Universitet) for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Materialet er udviklet i samarbejde med 18 erhvervsskoler i forbindelse med Børne- og Undervisningsministeriets program om karakterdannelse i erhvervsuddannelserne.

Find alle materialer fra projektet på siden om karakterdannelse og faglig stolthed på emu.dk

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.