Artikel

Styrk elevernes refleksion over skole og oplæring

I denne artikel giver Arnt Louw inspiration til, hvordan refleksion kan styrke elevernes kobling mellem skole og oplæring.

Artiklen peger på, at undervisere og vejledere bør skabe refleksionsrum i både skole og oplæringsforløb.  

 

Vekseluddannelsesprincippet

I Danmark er erhvervsuddannelserne opbygget ud fra vekseluddannelsesmodellen. Denne uddannelsesmodel har nogle åbenlyse styrker: Eksempelvis indgår eleverne i oplæringen i virksomhedens daglige drift. Dette sikrer en praksisnær oplæring og en glidende overgang til arbejdsmarkedet efter endt erhvervsuddannelse.

Erhvervsskolen sikrer, at eleven også opnår de bredere faglige kvalifikationer, der knytter sig til det specifikke erhvervsfag. Der er forskel på, hvad der kan og skal foregå på erhvervsskolen og i oplæringen samt de erfaringer og oplevelser, eleverne får i de to forskellige læringskontekster. Der er også forskel på, hvilke positioner eleverne indtager i skolen og i oplæringen samt de krav og forventninger, der møder eleverne. Det skal der være, for det er grundtanken med denne stærke vekseluddannelsesmodel, der går tilbage til lærlingeloven i 1956.

 

Elever mangler sammenhæng

Udbyttet af denne vekseluddannelsesmodel er i høj grad afhængig af, at der er et godt samarbejde mellem skole og oplæring. Her er eleverne udfordrede: De kæmper med at skabe mening og sammenhæng, mellem det, de lærer i oplæringsperioden, og det de lærer på skolen. Eksempelvis kæmper eleverne ofte med at forene oplæringsvirksomhedens arbejdspladskultur med skolens uddannelseskultur. Som Pernille Hjermov peger på, er et godt samarbejde mellem skole og oplæring ét redskab til at styrke elevernes oplevelse af sammenhæng mellem skole og oplæring. Derudover er det et godt greb at styrke elevernes refleksion over deres skole- og oplæringsforløb og sammenhængen mellem dem.

 

Hvad er refleksion?

Refleksion er en særlig krævende form for tænkning. Refleksion sættes oftest i gang af oplevelse af eller erfaring med noget, der ikke stemmer overens. Her er skole og oplæringsforløb et glimrende udgangspunkt for refleksion, da det som beskrevet ovenfor er forskelligt, hvad der foregår i skole og oplæring. Refleksion er en bevidst handling: Det vil med Vibe Aarkrogs ord sige, at eleverne bestemmer sig for at tænke over noget bestemt, på en bestemt måde.

 

Refleksion rettet mod en arbejdsproces

Et konkret eksempel på refleksionsrum i oplæringen kan være, at vejlederen, i et stort supermarked, stopper eleven. Eleven er eksempelvis i gang med at stille varer på hylderne, og vejlederen spørger til elevenes overvejelser over, hvorfor varerne sættes på denne måde og lige præcis dette sted i butikken. Med kendskab til praktikmålene og skolens læringsmål, kan dette give anledning til at rammesætte en refleksion hos eleven over markedsføring i teori og praksis. En sådan refleksion kan eleven bruge i undervisningen, og det kan være med til at skabe sammenhæng mellem skole og oplæring.

Et andet eksempel kan være en tømrerlærer, der følger en elevs arbejde med at udarbejde tapsamlinger til en vinduesramme og beder eleven fortælle, hvilke overvejelser eleven gør sig undervejs i processen. Denne type af refleksionssamtale kan åbne for både teoretiske og praktiske aspekter af opgaveløsningen og bruges til at illustrere, hvordan teori og praksis hænger sammen.

 

Refleksion rettet mod et produkt

Refleksion kan også være rettet mod et produkt. Her er et stort potentiale for meningsfulde refleksioner, da materialitet, produkter, ydelser og produktion jo netop udgør uddannelsernes genstandsfelt. Et eksempel på en ydelse kunne være en elev, som hjælper en plejehjemsbeboer med at tage tøj på. Denne ydelse kan danne afsæt for reflekterende samtaler på skolen om respekt, selvhjælp, sygdom eller etik. Det kan også være en frisørelev, der med udgangspunkt i teori om klippeteknikker, skal løse bestemte klippeopgaver under oplæringen. Denne opgave kan af vejlederen bruges til at danne grundlag for reflekterende samtaler om, hvordan teori og praksis hænger sammen i oplæringen. 

 

Refleksion kræver lærer og vejlederes rammesætning

Ovenstående er eksempler på, hvordan elevernes refleksionskompetencer kan være et redskab til at styrke sammenhængen mellem skole og oplæring peger på, at det kræver bevidst og pædagogisk rammesætning af skolens undervisere og oplæringens vejledere. Pointen er, at eleverne ikke skal overlades til sig selv for at skabe disse refleksioner over processer og produkter. Det er netop, når du som underviser eller vejleder har blik for at skabe refleksionsrum til forskellige processer og produkter, at refleksion kan skabe øget sammenhæng mellem skole og oplæring for eleverne. Disse refleksionsrum bør ’passe’ til kulturen på skolen og i oplæringen. Det betyder, at refleksionssamtalerne i oplæringen i høj grad kan foretages i den konkrete situation, så I ikke skal bruge tid på at gå hen i et andet rum og organisere samtalen. Skolen har omvendt mulighed for at skabe nogle refleksionsrum, der ikke er underlagt samme form for tidspres, og de kan derfor ’fylde’ mere på skolen.

 

Refleksion skaber dygtige håndværkere

At styrke elevernes refleksionskompetencer kan måske lyde underligt i relation til erhvervsuddannelserne, som uddanner håndværkere i bredeste forstand: Hvorfor skal eleverne reflektere? Skal de ikke i stedet koncentrere sig om at udvikle konkrete håndværksmæssige kompetencer inden for deres fag? Er fokus på erhvervsuddannelseselevernes refleksionskompetencer ikke bare med til yderligere at akademisere erhvervsuddannelserne?

Ved første øjekast virker dette som rimelige bekymringer, der flugter med hverdagsforståelser af håndværk. Pointen om at styrke elevernes refleksionskompetencer skal ikke forstås som en erstatning for praktisk kunnen, men som en helt essentiel og integreret del af den praktiske håndværksmæssige kunnen. Refleksion og praktisk kunnen er to sider af samme sag, og evnen til at ’gøre’ på et højt fagligt niveau kræver også, at eleverne kan ’tænke over deres gøren’, mens de gør det. Det kan kaldes ”at tænke med hammeren”, og efter deres gøren skal eleverne desuden kunne træde ud af deres praksis for at tænke over den. Det kræver, at eleverne øver sig i denne type af refleksioner. Udvikling af dygtige, kreative og innovative håndværkere er afhængig af, at vi bruger refleksion i erhvervsuddannelserne, som vekseluddannelsesmodellen giver forrygende muligheder for.  

Med artiklen kan du anskue refleksion som en helt central del af at uddanne dygtige håndværkere, både i bevægelsen fra teori til praksis og fra praksis til teori.

 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af lektor Arnt Louw, Center for Ungdomsforskning, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.

Artiklen har været gennem en reviewproces med en række undervisere på EUD-området og er redigeret af en redaktionsgruppe på DPU (AU).


Christensen, L. B. (2012). Brobygning mellem teori og praksis. Sygeplejersken 13, s. 68-71.

Louw, A. (2017). Kobling mellem skole og praktik på erhvervsuddannelserne. I: K.E. Andreasen & H. Duch (2017) Forandringer i ungdomsuddannelserne. Overgange og indsatser. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.

Schön, D. (2001). Den reflekterende praktiker: Hvordan professionelle tænker når de arbejder. Aarhus: Klim.

Aarkrog, V. (2012). Refleksion. I undervisning, oplæring og praktikvejledning. København: Munksgaard.

Aarkrog, V. (2015). Fra teori til praksis. Undervisning med fokus på transfer. København: Munksgaard.


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.