Redskab

Ta’ en snak om LGBT+

Dialogværktøjet lægger op til drøftelser i medarbejdergruppen om at sikre anerkendelse og respekt for mangfoldighed og dermed understøtte trivselsarbejdet - også for LGBT+-elever og børn af LGBT+-personer.

Målgruppe: Materialet er målrettet lærere, pædagogisk personale samt ledelse i grundskolen og på ungdomsuddannelser.
Tid: Ca. 1,5 time

Inspiration til at fremme trivsel

Som forberedelse til eller opfølgning på arbejdet med dialogværktøjet kan I i medarbejdergruppen få mere viden om LGBT+ og få inspiration til at fremme LGBT+-elevers trivsel i DCUM-materialerne:

Viden og fakta om LGBT+ samt

Skab inkluderende undervisningsmiljøer og i

øvrige materialer på emu.dk.

Som forberedelse kan I også invitere en vidensperson, der kan sætte jer ind i LGBT+-emnet.

 

Dialogværktøjet 

Dialogværktøjet består af syv eksempler på situationer med udfordringer, som LGBT+-elever og børn af LGBT+-personer kan møde i skolen og på uddannelsesstedet. Til hver situation er der en kort tekst med baggrundsviden om det konkrete emne samt en række dialogspørgsmål, som I kan reflektere over sammen.

Hent dialogværktøjet som PDF på DCUM.dk

 

Herunder gennemgås det, hvordan I konkret kan arbejde med dialogværktøjet.

 

Sådan gør I

Som rammesætning for arbejdet skal I se filmen om, hvilke udfordringer LGBT+-elever og børn af LGBT+-personer kan opleve i en skolekontekst.

© DCUM
LGBT+-elever kan være i mistrivsel i skolen. Få indblik i udfordringerne

 

Drøftelse i grupper

Medarbejdergruppen deles i grupper på 4-6 personer. Hver gruppe skal via tablet/PC have adgang til situationerne i dialogværktøjet.

En situation læses højt i gruppen, og derefter drøftes situationen ud fra dialogspørgsmålene. Beregn ca. ti minutter til hver situation. Baggrundsviden læses først højt efter drøftelsen.

Efter drøftelsen læser en fra gruppen situationens baggrundsviden højt for resten af gruppen. Herefter overvejer gruppen, om denne viden giver grund til nye refleksioner og andre drøftelser. Når situationerne er drøftet kan der laves en opsamling i gruppen:

  • Hvilke refleksioner har drøftelserne givet dig som lærer, pædagogisk personale eller leder i håndteringen af skolens LGBT+-elever eller elever, som er børn af LGBT+-personer?

 

Fælles opsamling i plenum

Hver gruppe fremhæver 1-2 pointer fra gruppens drøftelser. Opstår der opmærksomhedspunkter i forhold til skolens fremtidige arbejde med trygge og inkluderende fællesskaber? (pædagogik, didaktik, samarbejde, skolens værdier etc.)

Som afslutning ser I filmen med råd til at sikre LGBT+-elevers trivsel.

© DCUM
Råd til at sikre LGBT+-elevers trivsel

 

Hvis I har tid

Drøft eventuelt, hvilke tiltag I kan igangsætte. Alternativt afrundes drøftelsen med at beslutte, hvordan I følger op på drøftelsen.

 

Kreditering 

Materialet er udviklet af Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, på foranledning af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Børne- og Undervisningsministeriet

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.