Den faglige anbefaling

Fra tidlig sprogstart til prøveforberedende forløb

Marianne Ancker, som er er læringskonsulent i STUK, giver tre anbefalinger til din undervisning i engelsk. Anbefalingerne spænder fra indskoling til udskoling. 

Tidlig sprogstart

Marianne Ancker er læringskonsulent i STUK og underviser bl.a. i engelsk i grundskolen
© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Jeg anbefaler materialet Inspiration til tidligere sprogstart på emu.dk. Til engelsk i 1. klasse er der forslag til fem undervisningsforløb, der er teoribaserede og afprøvet i praksis

Prøv fx ”Me and my Family”, ”Me and my Monster”, ”Winter Time”, “Yummy or yucky” og “The Gruffalo”.

Der er rigeligt med fagligt input, og hvis det kniber med at få tid til at nå alle fem forløb, kan man med fordel skubbe forløbet om ”The Gruffalo” til 2. klasse.

Det gør jeg, fordi jeg har fået mange positive tilbagemeldinger fra engelsklærere, der har afprøvet forløbene.
 

Lærerne er begejstrede for forløbets lærervejledning, der stilladserer læreren godt med forslag til gloser og beskrivelser af undervisningens forløb.
 

Derudover får lærerne adgang til flashcards, der kan benyttes direkte i undervisningen.

 

Læs historier

I min anden anbefaling, som også er rettet mod engelsklærerne i indskolingen, vil jeg minde om at fortælle eleverne historier på engelsk og læse billedbøger for dem.

Min erfaring er, at eleverne elsker det - også selv om de ikke nødvendigvis forstår alle ordene i historien.

 

Bliv klar til den mundtlige prøve

Til sidst vil jeg anbefale materialet Klar til den mundtlige prøve i engelsk på emu.dk. Der er selvfølgelig næsten et helt skoleår til mundtlige prøve, men jeg synes du skal gemme siden her under foretrukne allerede nu.

Det er et prøveforberedende forløb til elever i udskolingen. Materialet indeholder forslag og ideer til forberedelsen af den mundtlige prøve. Materialet består af en præsentation, der indeholder konkrete bud på, hvordan du kan arbejde med at forberede og støtte eleverne i forløbet frem mod den mundtlige prøve i engelsk.

Det gør jeg, fordi du kan downloade præsentationen og tilpasse den til din undervisning og dine elevers behov. Du kan også benytte præsentationen direkte som den er. 

Det er også vigtigt for mig at fortælle, at du udover diverse informationer om forberedelse frem mod prøven, regler og rammer for prøven og prøvens forløb, får adgang til engelskfaglig inspiration til din undervisning.
 

Du kan stille spørgsmål til læringskonsulenterne på emu-respons!
 

Husk at du kan skrive til mig og de andre læringskonsulenter på emu-respons og stille spørgsmål om fx prøverne. 

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.