Forskning og viden
Bevægelse i folkeskolen
Med folkeskolereformen skal bevægelse indgå i den nye skoledag svarende til 45 minutter i gennemsnit pr. dag. Målet er at fremme den generelle sundhed blandt eleverne samt at understøtte deres motivation, trivsel og læring. På denne side er et overblik over, hvordan det går med skolernes implementering af bevægelse i undervisningen, og hvilke effekter det har på elevernes læring og trivsel.
Bevægelse er godt for læring og trivsel
De hidtidige resultater fra følgeforskningen viser, at det har en positiv betydning for elevernes læring, når lærerne inddrager bevægelse i timerne.
Særligt når dansklærer inddrager bevægelse i timerne, har det en positiv sammenhæng til elevernes faglige og generelle trivsel. Det vil sige, at eleverne i højere grad oplever, at de klarer sig fagligt godt, gør faglige fremskridt, kan koncentrere sig og lykkes med de opgaver, som de sætter sig for.
Bevægelse har desuden en positiv sammenhæng til elevernes glæde ved fagene og deres oplevelse af ro i timerne. Når læreren ofte inddrager bevægelse oplever eleverne, at der er mindre larm i timerne, og det styrker deres koncentration og indlæringsevne.
Elever, lærere og pædagoger er generelt glade for bevægelse
Eleverne
Det er særligt elever i indskolingen og på mellemtrinnet der er glade for bevægelse, mens udskolingseleverne er knap så positive. Eleverne har særligt brug for at få frisk luft og bevægelse i de ’tunge’ fag.
Dog er det ikke alle elever, som oplever alle bevægelsesaktiviteter som positive. Observationer af den pædagogiske praksis i indskolingen viser blandt andet, at nogle elever oplever, at bevægelsesaktiviteter forstyrrer deres arbejde, og de særligt sårbare elever bryder sig mindre om fysisk aktivitet i skolen.
Lærere og pædagoger
Både lærere og pædagoger er generelt glade for bevægelse som et reformelement, og de mener i vid udstrækning, at bevægelse i undervisningen har en positiv effekt på elevernes læring. Det er særligt i indskolingen at bevægelse opleves positivt, hvorimod der i udskolingen er mere skepsis.
Implementering og kompetencer
Sammenlignet med de øvrige reformelementer er skolerne særlig langt med implementering af bevægelse.
Det går relativt let for særligt indskolingslærere, der i særlig høj grad inddrager bevægelse i undervisningen. Her elsker eleverne generelt at lære og lege, og læringsunderstøttende aktiviteter anses som naturlige. Det mere kompliceret i udskolingen, da det kan være vanskeligere at motivere udskolingselever til bevægelse. Dertil kommer, at der i udskolingen er væsentligt mere at nå fagfagligt, hvorfor bevægelse glider mere i baggrunden.
Udskolingslærere efterspørger i højere grad kompetencer på området. Det er dog generelt for lærerne at der efterspørges øgede kompetencer til, hvordan de skal integrere bevægelse i timerne.
Litteratur
Bjørnholt, B., Boye, S., Flarup, L. H. & Lemvigh, K. (2015). Pædagogiske medarbejderes oplevelser og erfaringer i den nye folkeskole. København: KORA, Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning.
Danmarks Evalueringsinstitut (2017). Pædagogisk praksis i indskolingen. København: Danmarks Evalueringsinstitut.
Eisenberg, N., A. Cumberland, T.L. Spinrad, R.A. Fabes, S.A. Shepard & M. Reiser (2001): “The Relations of Regulation and Emotionality to Children’s Externalizing and Internalizing Problem Behavior”. Child Development, 72, s. 1112-1134.
Hinshaw, S.P. (1987): “On the Distinction between Attentional Deficits/Hyperactivity and Conduct Problems/Aggression in Child Psychopathology”. Psychological Bulletin, 101, s. 443-463.
Jacobsen, R. H., Bjørnholt, B., Krassel, K. F., Nørgaard, E., Jakobsen, S. T., Flarup, L. H., Munch, L., Møller-Haastrup, T., Nielsen, M. H. & Nygaard, H. (2017a). En længere og mere varieret skoledag. Implementerings- og effektundersøgelse. København: KORA. Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.
Jacobsen, R.H., B. Bjørnholt, M.M.Q. Andersen & A.L.T. Jordan (2017b): Lærere og pædagogers oplevelse af den længere og mere varierede skoledag i folkeskolereformens tredje år. En kortlægning. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Kjer, M.G. & A. Rosdahl (2016): Ledelse af forandringer i folkeskolen. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Nielsen, C. P., Hansen, A. T., Jensen, V. M. & Arendt, K. S. (2015). Folkeskolereformen, Beskrivelse af 2. dataindsamling blandt elever. København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Nielsen, C. P., Keilow, M. & Westergaard, C. L. (2017). Folkeskolereformen. Beskrivelse af 4. dataindsamling blandt elever og forskelle over tid. København: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Winter, S.C., M.G. Kjer & P.R. Skov (2017): Gør skoleledelse en forskel? Ledelse af implementeringen af folkeskolereformen. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.