Forskning og viden
Den kommunale styring forud for folkeskolereformen
Et stort KORA-forskningsprojekt om kommunernes styring af folkeskolen er blevet indledt med en baselinerapport om den kommunale styring, før reformen trådte i kraft.
Rapporten viser blandt andet, at der forud for reformen generelt var opbakning til folkeskolereformen og dens formål, og at mange kommuner har haft en klar plan for, hvordan reformen skulle implementeres.
Formål
Formålet med KORA’s rapport er at undersøge kommunernes styring på folkeskoleområdet forud for, at reformen blev implementeret på landets folkeskoler. Rapporten har særligt fokus på at afdække kommunernes erfaringer med målstyring og kvalitetsrapporter samt deres forventninger til regelforenklinger i folkeskolereformen.
Rapporten er en baselineundersøgelse, der skal ses i sammenhæng med de efterfølgende undersøgelser, som KORA gennemfører i henholdsvis 2016 og 2017 med henblik på at følge udviklingen i implementeringen og effekterne af den kommunale styring i forbindelse med folkeskolereformen. Hermed bidrager det samlede forskningsprojekt med viden om kommunernes implementering af reformen samt til dokumentation af reformens effekter.
Baselinerapporten viser blandt andet, at der generelt var opbakning til folkeskolereformen og dens formål forud for, at reformen trådte i kraft. Mange kommuner har desuden haft en klar plan for, hvordan reformen skulle implementeres, men har også i vid udstrækning delegeret den konkrete forberedelse og implementering af reformen til skolerne. Rapporter peger dog også på, at der er store forskelle i kommunernes brug af kvalitetsrapporter og i deres erfaringer med at anvende målinger af elevernes læring og trivsel som et redskab til opfølgning og styring af kommunens skoler.
Find rapporten
