Professionelle læringsfællesskaber

Forskning viser, at stærke professionelle læringsfælleskaber, hvor underviserne i skolen deltager i et tæt, forpligtende samarbejde om at skabe bedre betingelser for læring for alle elever, har meget stor indflydelse på, hvor dygtige eleverne bliver.

Formål

Folkeskolereformen har sat en helt ny dagsorden for skolerne. Målet om, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og de konkrete succesindikatorer for udviklingen i andelen af elever, der er placeret i forskellige resultatkategorier i de nationale test ,kræver kontinuerlig, målstyret udvikling af skolernes praksis, så der år efter år opnås øget læring og trivsel for eleverne. 

En afgørende betingelse herfor er en kontinuerlig kompetenceudvikling på skolen. Et af de mest effektive måder at opnå det på er at udvikle skolens teams til lærende teams, hvor deltagerne hele tiden er i gang med i fællesskab at udvikle og afprøve nye ting i undervisningen.

Hovedpointer

Casen Team1 og Team 2 illustrerer nogle af forskellene mellem et lærerteam, der fokuserer på koordinering af aktiviteterne i skolen og et lærerteam, der fokuserer på elevernes læring. Casen slutter med refleksionsspørgsmål.

Artiklen 'Professionelle læringsfællesskaber i skolen: Hvad, hvorfor, hvordan?' præsenterer de grundlæggende træk ved og forudsætninger for et professionelt læringsfællesskab samt den forskning, der har undersøgt, hvad denne form for samarbejde betyder for elevernes læring. En vigtig forudsætning for dette tætte samarbejde er en høj grad af tillid og åbenhed. Derfor er det centralt at ledelsen deltager aktivt og skaber de rigtige rammer, samt at teamet arbejder sig frem til fælles værdier og klare aftaler om spillereglerne for samarbejdet.

I et appendix til artiklen er der inspiration til drøftelse af værdier og spilleregler i et team.

Faktaoplysninger

  • Projektet er udført af SFI - Det Nationale Center for Velfærd og udgivet i 2016. Projektet er finansieret af Børne- og Undervisningsministeriet samt SFI.  
  • Projektleder: Jørgen Søndergaard. Øvrige projektdeltagere: Poul Erik Mouritzen, SDU, Maria Keilow SFI og Stine Bagger, SFI.
  • Projektet ”Udvikling af materiale til brug for indsatser til at styrke strategisk pædagogisk lederskab i skolen” er et udviklings- og formidlingsprojekt, der kobler den internationale forskning om organisationer, ledelse og elevers læring til en dansk skolekontekst. Projektets materialer og redskaber er afprøvet i et tre semesters fag  på master i offentlig ledelse med titlen ”Strategisk pædagogisk lederskab i skolen”.  
  • Projektet har varet 2½ år. 
  • Målgruppe: Alle der har ledelsesopgaver i skolen eller skolevæsenet.
Siden er opdateret 19. februar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - BY/NC/SA Navngivning / Ikkekommercielt / Del på samme vilkår. http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/2.5/dk/.
Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme
Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.