Forskning og viden
Skolernes arbejde med holddannelse
Rapport fra EVA viser, at der ikke er stigning i brug af holddannelse i folkeskolen, siden reformen trådte i kraft. Det er stadig mest udbredt, at inddeling af eleverne i hold er baseret i på fagligt niveau.
Formål
Rapporten belyser udviklingen i og udbredelsen af holddannelse, herunder skolernes erfaringer med og begrundelser for brug af holddannelse. Undersøgelsen er en del af evaluerings- og følgeforskningsprogrammet, og den er igangsat i forbindelse med, at de nye regler for klasse- og holddannelse trådte i kraft med folkeskolereformen.
Hovedpointer
Denne første del af undersøgelsen viser overordnet, at der ikke er sket en stigning i brugen af holddannelse i folkeskolen siden reformen trådte i kraft, og at det mest udbredte princip for inddeling af eleverne i hold sker på baggrund af deres faglige niveau.
Derudover viser rapporten at:
- Beslutninger træffes i høj grad af det undervisende personale.
- Der er stor variation med hensyn til organiseringen af holddannelse.
- Ressourcer og rammer har afgørende betydning.
- Der er forskellige formål med holddannelse
Find rapporten
Perspektivering
Holddannelse er et af flere elementer i folkeskolereformen og kan derfor ikke betragtes isoleret, men skal tænkes sammen med eksempelvis den længere og mere varierede skoledag, fagdage eller inddeling af eleverne i hold, som arbejder med forskellige aktiviteter.
Faktaoplysninger
Rapporten er udgivet af EVA (Danmarks Evalueringsinstitut), og er en del af evaluerings- og følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen.
Rapporten er udgivet i 2017.