Resultatbaseret styring og ledelse
Folkeskolereformen stiller både nye og skærpede krav til ledelse og styring af folkeskolen på alle niveauer – nationalt, kommunalt og på skoleniveau. Formålet er at erstatte 'styring efter regler' med en højere grad af 'styring efter mål'.
Hovedparten af de kommunale udvalgsformænd og forvaltningschefer på skoleområdet vurderer, at de nationale resultatmål og kvalitetsrapporter giver nyttig information om kvaliteten på skolerne. Således ser de det som et godt redskab til løbende kvalitetsudvikling på skolerne, og at det skaber et godt overblik over forholdene på kommunens skoler samt synliggør skolernes indsatser.
Kvalitetsrapporterne er blevet mindre omfattende, mere fokuserede og dynamiske, og det er blevet lettere at få adgang til data. Dog er der udfordringer i forhold til at fortolke og navigere i den store mængde af data, som de har til rådighed.
Særligt er skolerne blevet aflastet af, at udformningen af kvalitetsrapporten er blevet flyttet fra skole til kommuneniveau.
Der er på tværs af politikere, forvaltningschefer og skoleledere forholdsvis stor enighed om, at resultatmålene og opfølgningen herpå kan bidrage til at få indblik i forholdene på skolerne, for den enkelte klasse eller den enkelte elev. Derimod er der en tendens til, at særligt de skoler, klassser og elever, hvis faglige resultater ikke svarer til det forventede, får ekstra opmærksomhed og i nogle tilfælde også ekstra ressourcer.
Målstyringen benyttes først og fremmest til dialog på tværs af niveauer. Parterne forklarer, at målstyringen ikke er et kontrolredskab, og de er enige om, at faglige resultater ikke skal bruges til at sanktionere eller anklage de skoler og klasser, hvis faglige resultater ikke lever op til forventningerne.
På tværs af aktører er der imidlertid også en vis opmærksomhed på, at målstyringen ikke må overdrives, således at fokus bliver målene frem for de overordnede formål; at øge elevernes læring og trivsel.
Politikere, forvaltning, skoleledere, lærere og pædagoger genkender billedet af en øget målstyring. De er enige om vigtigheden af at styrke elevernes faglighed herunder at bryde den sociale arv og sikre eleverne de bedste forudsætninger for at få en uddannelse.
Formulering af mål anses som en måde, hvorpå målsætningen understøttes og ekspliciteres. Desuden forklarer de, at data er blevet lettere tilgængelig, hvorfor det er muligt for alle at få viden om elevernes trivsel og læring.
Kommuner og skoler arbejder mere systematisk med at følge op på mål og resultater, ved i stigende grad at anvende resultatmål og kvalitetsrapporter som et aktivt styrings- og ledelsesredskab. Forvaltning og politikere bruger i øget grad faglige resultater og trivselsmål i prioritering af nye indsatser, i udarbejdelse af budget og mål for det kommende år samt i dialog med skolerne.
Skolerne og forvaltningschefen mødes årligt for at drøfte trivselsmålinger og faglige resultater på skolen. Forvaltningens hensigt er at understøtte skolerne og deres ledelser i deres arbejde med målingerne. Flere kommuner stiller et korps af (lærings-) vejledere og konsulenter til rådighed for skolelederne, og kommunerne har etableret kommunale netværk af skoleledere, så der er mulighed for sparring. Disse er tænkt som centrale indsatser til at understøtte skoleledernes opfølgning på de forskellige resultatmål.
Typisk drøftes resultatmålene på klassekonferencer eller i årgangs-, fag- eller klasseteams, hvor en repræsentant fra skoleledelsen også deltager. Lærerne oplever det som en måde, hvorpå de kommer i kontakt med ledelsen og hvor ledelsen får et indblik i forholdene i de enkelte klasser.
Bjørnholt, Bente og Karl Fritjof Krassel (2016): Midtvejs i folkeskolereformen. En midtvejsmåling af den kommunale styring i forbindelse med folkeskolereformen. København: KORA.
Bjørnholt, Bente; Stefan Boye og Lasse Hønge Flarup (2016): Den kommunale styring forud for folkeskolereformen. Baselineundersøgelse. København: KORA.
Bjørnholt, B., S. Boye, L.H. Flarup & K. Lemvigh (2015): Pædagogiske medarbejderes oplevelser og erfaringer i den nye folkeskole. København: KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.
Bjørnholt, B., N. Kristensen, R.H. Jacobsen, T.A. Bæk, K. Iversen, P.R. Skov, K. Justesen & J.M. Jensen (2017): Kompetenceudvikling og kompetencedækning i folkeskolen. København: KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.
Jensen, V. M.; Kjer, M. G. & Skov, P. R. (2017). Skoleledernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år. En kortlægning København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Kjer, M.G., S. Baviskar & S.C. Winter (2015): Skoleledelse i folkeskolereformens første år. En kortlægning. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Kjer, M.G. & A. Rosdahl (2016): Ledelse af forandringer i folkeskolen. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Kjer, M.G. & S. Winter (2016): Skoleledelse i folkeskolereformens andet år. En kortlægning. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Kjer, M.G. & V.M. Jensen (2018): Styring, autonomi og pædagogisk ledelse af folkeskolerne under reformen. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Pedersen, M.J., A. Rosdahl, S.C. Winter, A.P. Langhede & M. Lynggaard (2011): Ledelse af folkeskolerne – vilkår og former for skoleledelse. København: SFI – Det Nationale Forsknings-center for Velfærd.
Winter, S.C., M.G. Kjer & P.R. Skov (2017): Gør skoleledelse en forskel? Ledelse af implementeringen af folkeskolereformen. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.