Forskning og viden
Dialogbaseret feedback i skriveprocessen
Se, hvordan feedback i skriveprocessen kan bruges i undervisningen.
Formål
Denne video er en del af projektet 'Skrivedidaktik på mellemtrinnet i alle fag'. Formålet med projektet var at undersøge, på hvilke måder lærernes skrivedidaktik kan udvikle undervisningen i forskellige fag, samt understøtte elevernes læreprocesser.
Gennem skrivning udvikles tanker, som former sig til tekst, og når lærerne underviser med en tydelig og aktiv skrivedidaktik tilrettelægges undervisningen, så eleverne kan skrive sig til faglig viden - skrive sig ind i fagene.
Videoen
Feedback gives her på det faglige indhold i elevernes egne tekster. Det er vigtigt, at denne feedback er dialogbaseret, konkret, konstruktiv og selektiv, således at det kun er nogle få udvalgte dele af teksten, læreren kommenterer på.
Feedback i skriveprocessen kan, ligesom de andre skrivedidaktiske metoder, bruges i alle fag.