Trivsel og inkluderende læringsmiljøer

Kortlægningen viser, at LGBT+-elever har dårligere trivsel, selvværd og livskvalitet end andre unge, og udpeger opmærksomhedspunkter, som aktører omkring LGBT+-unge bør have i forhold til trivsel.

Hovedparten af kommunerne arbejder med mellemformer. VIVE har identificeret to typer af mellemformer, som udfoldes i to casestudier, hvori der identificeres vigtige forudsætninger for at lykkes med mellemformer.

Rapporten præsenterer fund fra evalueringen af pilotforsøg med mellemformer, som en række skoler og kommuner har arbejdet med. Evalueringen er gennemført af VIVE.

En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) belyser, hvordan kommuner og skoler kan arbejde med tilbud og initiativer, der øger motivationen for elever i udskolingen i risiko for problematisk fravær.

En ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at der er mange positive erfaringer ved aktiv og systematisk inddragelse af børn ved tegn på mistrivsel.

En forundersøgelse sætter fokus på, hvordan LGBTI+ elevers trivsel i folkeskoler og på ungdomsuddannelser fremadrettet vil kunne måles og følges på en etisk og juridisk forsvarlig måde. 

Forsøg med udvidet spørgeskema til måling af elevers trivsel viser, at lærere og pædagoger er lige positive over for den nuværende nationale trivselsmåling og en udvidet spørgeramme.

VIVEs evaluering af læringskonsulenternes inklusionsindsats viser, at indsatsen skaber forandringer ved at sætte lokale erfaringer i spil og skabe ejerskab over forandringsprocessen i kommuner og på skoler. 

En rapport undersøger, hvordan Norge og Sverige arbejder med at sikre et godt indeklima på deres skoler. Erfaringerne sammenlignes med den danske indsats og peger på, hvad vi kan lære af de gode eksempler. 

De samlede landsdækkende resultater fra dette års nationale trivselsmåling i folkeskolen er nu offentliggjort i en tabelrapport fra Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM).

En undersøgelse viser, at elever går til lidt færre fritidsaktiviteter efter implementering af folkeskolereformen. Langt mere afgørende for skoleelevers fritidsliv lader til at være det hjem, de kommer fra.

Denne rapport fra 2015 er første afrapportering af et flerårigt projekt, hvor der er fokus på effekterne af den længere og mere varierede skoledag i folkeskolen.

Epinion har lavet en evaluering af rammeforsøg med internationale udskolingslinjer, talentklasser i musik, aldersintegrerede klasser og fælles ledelse af pædagogiske læringscentre og kommunale folkebiblioteker.

Denne rapport fra VIVE viser, at udviklingen i elevernes oplevelse af folkeskolen er stabil 2015 - 2017. Indskolingselever er blevet spurgt for første gang. Der indgår analyser af sårbare udskolingselever.

Kvalitet i fritids- og klubtilbud er kendetegnet ved mulighed for inkluderende fællesskaber, børn og unges medindflydelse og tid til fri leg viser et notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Erfaringerne fra satspuljeprojektet viser, at det er muligt at fremme inklusion af folkeskoleelever med udviklings- og opmærksomheds-forstyrrelser ved brug af inkluderende it-baserede læringsformer.

Skoler i almenområdet har brug for at udvikle innovative og aktive indsatser, hvis de skal inkludere elever med særlige undervisningsmæssige behov.  

Praksisrettet hæfte fra SFI om, hvordan I kan styrke fagligheden blandt udsatte børn i folkeskolen. 

Rapporten indeholder en systematisk kortlægning af internationale effektstudier af skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund samt en kvantitativ syntese.

Forsøg med turboforløb af TrygFondens Børneforskningscenter er tilrettelagt som et lodtrækningsforsøg for at evaluere effekten af et intensivt læringsforløb på elevernes læring.
 

En evaluering viser, at to skolerettede og to skoleunderstøttende indsatser ikke har effekt på udsatte børns faglige resultater, mens de til gengæld har styrket børnenes trivsel på flere parametre.

Makkerlæsning mellem elever i 3. eller 5. klasse og ældre elever i 7. eller 8. klasse forbedrer ikke elevernes faglige resultater, men bidrager til at øge de yngre elevers oplevelse af støtte og inspiration. 

Forskningskortlægningen samler resultaterne fra nationale og internationale undersøgelser om effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen.

Det undersøges, om der for inkluderede elever i almenskolen kan opnås positive resultater ved, at de i en kortere eller længere periode modtager særskilt støtte uden for almenklassen.

Det undersøges, hvilke udfordringer der er, når inklusionen skal lykkes, når det handler om elever med diagnoser, samt hvad der pædagogisk skal til for at lykkes med dette.

Denne rapport er et litteraturstudie af forskning om intensive læringsforløb for grundskoleelever i læringsvanskeligheder.

Formålet med denne rapport er, at skabe et vidensgrundlag om, hvordan forældreinvolvering og forældresamarbejde kan understøtte læring og trivsel.

En ny rapport har set nærmere på, om tilbageførsel af elever fra specialtilbud til almenundervisningen har en betydning for elevernes overgang til en kompetencegivende ungdomsuddannelse.

Resultater efter skolepuljens første år (skoleåret 2017/18) tyder på, at skolepuljen har en positiv effekt i forhold til at reducere andelen af fagligt svage elever med karakterer under 4 i dansk og matematik.

Resultater efter skolepuljens andet år (skoleåret 2018/2019) konkluderer, at det er usikkert, om skolepuljen har reduceret andelen af fagligt svage elever i dansk og matematik i 9. klasse. 

Et godt skole-hjem-samarbejde understøtter elevernes læring og udvikling. Læs om viden og forskning om skole-hjem-samarbejde, find udviklingsredskaber og andre materialer i dette Viden Om-tema. 

Denne kortlægningsrapport er udarbejdet af VIVE viser, at forældrenes syn på folkeskolen er overvejende positivt, og at der er en lille tendens til, at deres positive indstilling øges over tid. 

I denne rapport undersøges det frie skolevalg mellem distriktsskole eller anden folkeskole inden og uden for kommunegrænsen, samt hvilke faktorer forældre lægger vægt på, når de vælger skole til deres børn. 

En systematisk kortlægning fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning viser, at læringen hos børn og unge med ressourcesvag, social baggrund styrkes gennem forældreinvolvering og forældresamarbejde.

Langt størstedelen af forældrene synes, at deres barn har en varieret og afvekslende skoledag, hvor barnet klarer sig godt fagligt og trives. Det viser en rapport udarbejdet af EVA. 

Rapporten fra EVA viser, at flere skolebestyrelsesformænd oplever at have indflydelse på skolens udvikling. Skolebestyrelserne er stadig i gang med at formulere og revidere skolernes principper.

Skolebestyrelsesformændene vurderer, at skolebestyrelsen har indflydelse på skolens udvikling, især med hensyn til de overordnede rammer for skolens arbejde og den retning, skolen udvikler sig i. 

Skoler kan med fordel arbejde med at få større klarhed over, hvad forældreinddragelse og samarbejde om inklusion skal bruges til og på hvilke præmisser, viser forskningskortlægning. 

Børne- og Undervisningsministeriet og Socialstyrelsen har igangsat Forsøgsprogrammet Styrket faglighed for udsatte børn i Folkeskolen fra 2017.